Så er det nok slut med at være clever kunde for mit vedkommende.
Besked fra Claver.
De væsentligste ændringer
Frekvensen for tilbagebetaling øges
I dag tilbagebetaler vi ladeboksens strømforbrug brugt på opladning kvartalsvist bagud. Altså 4 gange årligt.
Fra 1. april 2022 øger vi denne frekvens til månedsvist bagud. Altså 12 gange årligt.
Tilbagebetalingen udregnes hver måned
I dag udregner vi tilbagebetalingen én gang i kvartalet ved at gange ladeboksens forbrug i perioden med tilbagebetalingssatsen.
Fra 1. april 2022 udregner vi tilbagebetalingen hver måned.
Tilbagebetalingssatsen udregnes som gennemsnit af den pågældende måneds spotpris i nattetimerne
I dag beregnes tilbagebetalingssatsen på baggrund af tal fra Forsyningstilsynet fra forrige kvartal og som et gennemsnit af døgnets elpriser i perioden, ekskl. net- og abonnementsudgifter. Altså med seks måneders forsinkelse.
Fra 1. april 2022 udregner vi tilbagebetalingssatsen som et gennemsnit af elprisen i tidsrummet kl. 23-06 den pågældende måned baseret på spotprisen i Danmark, ekskl. abonnementsudgifter til el-og netselskab.
Eksempel: Tilbagebetalingssatsen for juni 2022 udregnes som et gennemsnit af spotprisen i Danmark i tidsrummet kl. 23-06 i juni 2022, ekskl. abonnementsudgifter til el- og netselskab.
Hvordan får jeg mest muligt ud af min tilbagebetalingssats
For at få mest muligt ud af tilbagebetalingen fra Clever anbefaler vi, at du har et variabelt strømprodukt til din husstand, og at du benytter intelligent opladning til at lade din bil om natten. Hvis du ikke vil fortsætte som Clever-kunde
Hvis du ikke ønsker at fortsætte din aftale pga. ændringerne, kan du opsige din aftale. Hvis du ønsker at opsige din aftale, så du ikke overgår til de nye ændringer med virkning fra den 1. april 2022, skal du opsige din aftale senest den 28. februar 2022.
Det kan du gøre ved at skrive til tilbagebetaling@clever.dk
De synes så ikke at det er vigtigt at de fremover ikke tilbagebetaler afgiften hvis man er afgiftfritaget pga. elvarme eller hvis man har solceller.
Som jeg ser det, fastholder de prisen på de 799 pr måned som gør at jeg opsiger pr 1/4--22. Det var sjovt så længe det varede.
