Et forslag til omlægning af skatter og afgifter kunne være, at man går helt ned og kigger på de grundlæggende ting. Man skal beslutte sig for, hvilke ting i samfundet man gerne vil have mindre af eller evt. helt afskaffet, og hvilke ting man gerne vil have mere af. Det man gerne vil have mindre af, skal beskattes helt direkte, så det rammer præcist. Ikke noget med indirekte afgifter, der skævvrider. Og det man mener gavner i samfundet, bør ikke beskattes, da det blot vil give incitament til at begrænse det, man gerne vil have mere af.
Eksempel 1:
Vi vil gerne begrænse klimaforandring, derfor vil vi undgå CO2-udledninger.
Løsning i dag: Et hav af komplicerede afgifter, fritagelse for afgifter, registreringsafgifter på biler, udligningsafgifter, undtagelser og særregler.
Det duer ikke. Folk finder blot smuthuller i afgiftsjunglen og der går sport i at omgås reglerne. Skrot det hele og start forfra med at lægge en CO2-afgift direkte på kilden og lad alt det andet være afgiftsfrit. På den måde bliver el afgiftsfri, men det er ikke sikkert, at den bliver væsentligt billigere. Fordi fossilkraftværkerne vil skulle betale CO2-afgift direkte af den mængde brændsel, der bliver brændt af. Allerbedst ville det være, hvis man lagde afgiften allerede der, hvor man hiver olie/gas/kul op af jorden, da man jo godt ved, at den vil blive brændt af før eller siden. Der er jo så nogle virksomheder, der bliver hårdere ramt pga. afgifterne end i dag. Men de må jo så hente penge hjem ved at sætte salgsprisen på deres produkter (f.eks. el), så det kan løbe rundt. Omvendt bliver man så ikke straffet for at producere solcellestrøm, da det jo ikke udleder CO2.
Eksempel 2:
Vil vil gerne begrænse trafikken for at øge fremkommeligheden.
Løsning i dag: Vægtafgift/ejerafgift på personbiler. Og så snakkes der om at indføre betalingsring i f.eks. Kbh.
Det duer ikke. En ejerafgift vil blot begrænse incitamentet til at eje en bil, men ikke kørsel i bilen. En bil bidrager jo ikke til trafikmængden, så længe den bare står i garagen.
En betalingsring vil nok reducere antal biler, der krydser selve ringen, mens man frit kan køre rundt inde i byen og uden for ringen, så længe man ikke krydser den. Det er altså en dårlig og indirekte regulering, der næppe vil virke særlig hensigtsmæssigt. F.eks. vil man nok opleve forholdsvist mange folk, der vil undgå at krydse betalingsringen og i stedet vælger at parkere deres bil tæt på betalingsringen for evt. at gå det sidste stykke, hvilket blot vil medføre parkeringskaos visse steder. Andre folk vil blive tvunget til at køre en større omvej for at undgå at krydse ringen to gange. Det vil blot resultere i mere trafik. En mere hensigtsmæssig løsning vil være roadpricing, hvor man direkte lægger en kilometerafgift specifikt på de veje, hvor trafikken er et reelt problem og desuden går specifikt efter de timer, hvor trafikbelastningen er størst (myldretiden).
Eksempel 3:
Man vil gerne have flere folk i arbejde.
Løsning i dag: Indkomstskat på arbejde og man trækkes i diverse ydelser som overførselsindkomst og tilskudsordninger. Det giver jo ikke incitament til at arbejde.
Drop skatten på arbejde og lad folk beholde det, de tjener. Der kommer naturligvis til at mangle temmelig mange penge i statskassen, hvis vi dropper skatten på arbejdsindkomst. Men dem kan man jo så vælge at kradse ind andre steder. F.eks. på de ting, man gerne vil have afskaffet. Et ekstremt eksempel kunne være at afskaffe skat på arbejde og lægge det hele over på en CO2-afgift. Det ville give et kæmpe incitament til at arbejde samtidig med, at CO2-udledning bliver voldsomt dyrt sammenlignet med i dag. Vi vil dog stadig have råd til det, fordi vi jo får flere penge mellem hænderne, når vi ikke betaler indkomstskat. Men vi får i den grad incitament til at arbejde og gøre alt, hvad man kan for at nedbringe CO2-udslippet.
Så er der lige balancen mellem rige og fattige, der kan risikere at blive forrykket. Det kan man så vælge at justere ved at indføre en form for borgerløn af en eller anden størrelse samt skrue på satsen for CO2-afgift indtil man synes, det passer med den ideologi, man har.
Ovenstående er naturligvis blot nogle principielle idéer. Og jeg er godt klar over, at mange, mindre detaljer ikke lige er tænkt ind i det, så i praksis kan man sikkert forfine det. Men hovedprincippet er, at der blot er nogle få enkelte håndtag, man kan skrue på, som har en helt direkte indflydelse på det, man gerne vil regulere.
Et eksempel på det modsatte er en gammeldags vandhane med et drejehåndtag til det kolde vand og et drejehåndtag til det varme vand. Når man så skal i bad, så skruer man lidt op for dem begge to og venter, indtil vandet begynder at blive varmt. Pludselig bliver det alt for varmt, så man må skrue ned for den varme hane. Men nu kommer der ikke nok vand ud, fordi vandtrykket er for lavt. Så skruer man lidt op for den kolde hane, men så bliver vandet for koldt. Så må man finjustere på den varme hane, men nu kommer der igen for meget vand ud osv.
De nyere blandingsbatterier, hvor man kan tænde og skrue op for vandtrykket på det ene greb og det andet greb er termostatstyret til at justere temperaturen, fungerer meget bedre og mere effektivt, fordi de direkte regulerer det, man faktisk gerne vil opnå.