Nye Clever betingelser | Tesla Forum

Bemærk der er forskel i Clevers "Vilkår og betingelser" på aftaler indgået den 4.1.2022 og aftaler indgået før 4.1.2022. Så det kunne tyde på at punktet omhandlende "Du er ikke berettiget til fritagelsen for elafgiften........." kun er gældende for kunder der har indgået en aftale med Clever fra den 4.1.2022?

https://clever.dk/om-clever/vilkaar-og-betingelser/

Bemærk parentesen ved de gamle vilkår... (Gyldige til d. 1. april...) 

Nu er Clever's betingelser blevet ændret igen. Punkt 9.1 er ikke længere at se og tilbagebetaling skulle fortsætte som hidtil

Quote from Jens_N_B

Nu er Clever's betingelser blevet ændret igen. Punkt 9.1 er ikke længere at se og tilbagebetaling skulle fortsætte som hidtil

OK - vil det sige at de har bakket og indset at de ville miste for mange kunder hvis de beholdt punkt 9.1? 

Jeg har skrevet med en person hos Clever i dag og de bekræfter at der stadig vil ske tilbagebetaling selv om man har solceller/elvarme. Altså, Clever æder fortsat afgiften selv om den ikke er betalt. Nu har jeg bedt om er forklaring på hvordan de udregner tilbagebetaling baseret på en fiktiv fremtidig gennemsnitlig strømpris på 50 ører/Kwh.  Vender tilbage med deres svar. 

Smider lige mit indlæg fra i går ind....
Der er ingen ændring, det har hele tiden været meningen at de fastholdt deres tilbagebetaling til alle:

Clever svar sakset andetsteds:
Vi arbejder ikke med refusion, men i stedet med en tilbagebetalingssats. Denne tilbagebetalingssats bliver fra april fastlagt pr. mdr og tilbagebetalt hver mdr. fremfor en gang i kvartalet.

Det vil altså betyde at vi tilbagebetaler den samme sats til alle kunder uagtet hvilken strømkilde de har.

Clever skriver nu det var en fejl:

Når der nu alligevel var ballade, skulle de måske have benyttet situationen, til at stoppe udbetaling af ikke-betalt afgift?

Jeg synes nu bare, at folketinget burde få rydde op i de konkurrenceforvridende elafgifter. Som afgifterne er p.t. gør de ikke noget godt for et velfungerende og effektivt marked. Det giver ingen mening, at min nabo kan få afgiftsrefusion for el til opladning af sin elbil, når jeg ikke kan, bare fordi han er et større miljøsvin og jeg har solceller. Det giver heller ingen mening, at min genbo ikke kan få afgiftsrefusion, bare fordi han ikke har "det rigtige" abonnement hos et firma, men har købt sin egen ladeboks. Det bliver opladningen jo ikke hverken mere eller mindre grøn af, at man blander et firma ind i mellemregningen.

En anden nabo kan så få billig el, fordi han varmer huset op med en elradiator og derfor ikke betaler elafgift. Jeg kan ikke få samme lave elpris, når jeg varmer huset op med mine glødepærer. At denne diskrimination så også får betydning for prisen på opladning af elbilen giver ingen mening.

Hvorfor ikke bare én gang for alle beslutte sig for, hvad 1 kWh skal koste i afgift (hvis der da overhovedet skal være afgift på). Og så lade alle (både virksomheder og private, uanset opvarmningsform, solceller, elbil, abonnementstype osv.) betale det samme. Klimaet kan jo alligevel ikke mærke forskel på, om et kg udledt CO2 kommer fra en virksomhed eller en privat husstand. Om den er brugt til julebelysning i en butiksrude, til en elradiator eller til et induktionskomfur hjemme i køkkenet: Eller om brugeren har en bestemt type abonnement til sin ladeboks.

Er der nogen som har en ide om hvad statens indtægt er på el-afgift?

Nu er det jo i praksis kun private forbrugere som betaler afgift i dag.

Virksomheder har så til gengæld omkostning til at registrere og oplyse og modregne og dokumentere og revisor m.m. men det giver jo ikke penge i statskassen.

Citat fra Bianco

Er der nogen som har en ide om hvad statens indtægt er på el-afgift?

"På finansloven for 2021 står indtægten fra afgift på elektricitet som udgangspunkt anført til 11,5 milliarder." jvf.

https://fagbladet3f.dk/artikel/staten-sparer-milliarder-mens-forbrugerne-er-ramt-af-energikrise 

Citat fra bskaarup ".. indtægten fra afgift på elektricitet 11,5 milliarder." 

Det kunne erstattes af 2.000,- mere i skat per borger... Og jeg tror mit lille en-mandsfirma vil spare måske 500,- i revisor og 5 timer af min egen tid.

EL bliver så vigtig en del fremover, så der skal hverken være afgift eller moms på.

Transport burde også være statsbetalt.

Citat fra cth

EL bliver så vigtig en del fremover, så der skal hverken være afgift eller moms på.

Vil du uddybe dette synspunkt?

Transport burde også være statsbetalt.

Hvad mener du her med "transport"? Er det transport af el? Eller mener du persontransport såsom offentlig transort i form af busser, tog m.m.?

Quote from Bianco

Citat fra bskaarup ".. indtægten fra afgift på elektricitet 11,5 milliarder." 

Det kunne erstattes af 2.000,- mere i skat per borger... Og jeg tror mit lille en-mandsfirma vil spare måske 500,- i revisor og 5 timer af min egen tid.

 

Eller en forøgelse af afgiften på benzin og diesel på 2 Kr pr. L.  Der bruges ca 6 mia L motorbrændstof om året i dk.   

Citat fra MOS

Citat fra cth

EL bliver så vigtig en del fremover, så der skal hverken være afgift eller moms på.

Vil du uddybe dette synspunkt?

Transport burde også være statsbetalt.

Hvad mener du her med "transport"? Er det transport af el? Eller mener du persontransport såsom offentlig transort i form af busser, tog m.m.?

--------------------------------------------------------------------------------------------

Faktisk både transport af EL og offentlig transport.

 

Jeg elsker synspunktet om at alt skal betales af vores fælles kasse, men hvor skal pengene så komme fra? Road pricing? Trængselsring rundt om de store byer? Nye afgifter på biler? Pyha :) 

Et forslag til omlægning af skatter og afgifter kunne være, at man går helt ned og kigger på de grundlæggende ting. Man skal beslutte sig for, hvilke ting i samfundet man gerne vil have mindre af eller evt. helt afskaffet, og hvilke ting man gerne vil have mere af. Det man gerne vil have mindre af, skal beskattes helt direkte, så det rammer præcist. Ikke noget med indirekte afgifter, der skævvrider. Og det man mener gavner i samfundet, bør ikke beskattes, da det blot vil give incitament til at begrænse det, man gerne vil have mere af.

 

Eksempel 1:

Vi vil gerne begrænse klimaforandring, derfor vil vi undgå CO2-udledninger.

Løsning i dag: Et hav af komplicerede afgifter, fritagelse for afgifter, registreringsafgifter på biler, udligningsafgifter, undtagelser og særregler.

Det duer ikke. Folk finder blot smuthuller i afgiftsjunglen og der går sport i at omgås reglerne. Skrot det hele og start forfra med at lægge en CO2-afgift direkte på kilden og lad alt det andet være afgiftsfrit. På den måde bliver el afgiftsfri, men det er ikke sikkert, at den bliver væsentligt billigere. Fordi fossilkraftværkerne vil skulle betale CO2-afgift direkte af den mængde brændsel, der bliver brændt af. Allerbedst ville det være, hvis man lagde afgiften allerede der, hvor man hiver olie/gas/kul op af jorden, da man jo godt ved, at den vil blive brændt af før eller siden. Der er jo så nogle virksomheder, der bliver hårdere ramt pga. afgifterne end i dag. Men de må jo så hente penge hjem ved at sætte salgsprisen på deres produkter (f.eks. el), så det kan løbe rundt. Omvendt bliver man så ikke straffet for at producere solcellestrøm, da det jo ikke udleder CO2.

 

Eksempel 2:

Vil vil gerne begrænse trafikken for at øge fremkommeligheden.

Løsning i dag: Vægtafgift/ejerafgift på personbiler. Og så snakkes der om at indføre betalingsring i f.eks. Kbh.

Det duer ikke. En ejerafgift vil blot begrænse incitamentet til at eje en bil, men ikke kørsel i bilen. En bil bidrager jo ikke til trafikmængden, så længe den bare står i garagen.

En betalingsring vil nok reducere antal biler, der krydser selve ringen, mens man frit kan køre rundt inde i byen og uden for ringen, så længe man ikke krydser den. Det er altså en dårlig og indirekte regulering, der næppe vil virke særlig hensigtsmæssigt. F.eks. vil man nok opleve forholdsvist mange folk, der vil undgå at krydse betalingsringen og i stedet vælger at parkere deres bil tæt på betalingsringen for evt. at gå det sidste stykke, hvilket blot vil medføre parkeringskaos visse steder. Andre folk vil blive tvunget til at køre en større omvej for at undgå at krydse ringen to gange. Det vil blot resultere i mere trafik. En mere hensigtsmæssig løsning vil være roadpricing, hvor man direkte lægger en kilometerafgift specifikt på de veje, hvor trafikken er et reelt problem og desuden går specifikt efter de timer, hvor trafikbelastningen er størst (myldretiden).

 

Eksempel 3:

Man vil gerne have flere folk i arbejde.

Løsning i dag: Indkomstskat på arbejde og man trækkes i diverse ydelser som overførselsindkomst og tilskudsordninger. Det giver jo ikke incitament til at arbejde.

Drop skatten på arbejde og lad folk beholde det, de tjener. Der kommer naturligvis til at mangle temmelig mange penge i statskassen, hvis vi dropper skatten på arbejdsindkomst. Men dem kan man jo så vælge at kradse ind andre steder. F.eks. på de ting, man gerne vil have afskaffet. Et ekstremt eksempel kunne være at afskaffe skat på arbejde og lægge det hele over på en CO2-afgift. Det ville give et kæmpe incitament til at arbejde samtidig med, at CO2-udledning bliver voldsomt dyrt sammenlignet med i dag. Vi vil dog stadig have råd til det, fordi vi jo får flere penge mellem hænderne, når vi ikke betaler indkomstskat. Men vi får i den grad incitament til at arbejde og gøre alt, hvad man kan for at nedbringe CO2-udslippet.

Så er der lige balancen mellem rige og fattige, der kan risikere at blive forrykket. Det kan man så vælge at justere ved at indføre en form for borgerløn af en eller anden størrelse samt skrue på satsen for CO2-afgift indtil man synes, det passer med den ideologi, man har.

 

Ovenstående er naturligvis blot nogle principielle idéer. Og jeg er godt klar over, at mange, mindre detaljer ikke lige er tænkt ind i det, så i praksis kan man sikkert forfine det. Men hovedprincippet er, at der blot er nogle få enkelte håndtag, man kan skrue på, som har en helt direkte indflydelse på det, man gerne vil regulere.

 

Et eksempel på det modsatte er en gammeldags vandhane med et drejehåndtag til det kolde vand og et drejehåndtag til det varme vand. Når man så skal i bad, så skruer man lidt op for dem begge to og venter, indtil vandet begynder at blive varmt. Pludselig bliver det alt for varmt, så man må skrue ned for den varme hane. Men nu kommer der ikke nok vand ud, fordi vandtrykket er for lavt. Så skruer man lidt op for den kolde hane, men så bliver vandet for koldt. Så må man finjustere på den varme hane, men nu kommer der igen for meget vand ud osv.

De nyere blandingsbatterier, hvor man kan tænde og skrue op for vandtrykket på det ene greb og det andet greb er termostatstyret til at justere temperaturen, fungerer meget bedre og mere effektivt, fordi de direkte regulerer det, man faktisk gerne vil opnå.

Citat fra PeterE Jeg elsker synspunktet om at alt skal betales af vores fælles kasse, men hvor skal pengene så komme fra? Road pricing? Trængselsring rundt om de store byer? Nye afgifter på biler? Pyha :)    Men ja, en oprydning i junglen af afgifter, afgiftslettelser og refusioner byder jeg da velkommen :)

----------------------------------

Ja ikk' dejligt med statsstøtte til alt. :-)

Nej jeg ville bare ønske at EL markedet blev nemmere og bedre styret.

Vi bruger jo alle strøm, så jeg kan ikke se hvorfor staten ikke kan stå for transportdelen, som jo bl.a. er vedligehold og udbygning.

Offentlig transport er noget helt andet og bare min holdning.

Spar al administration, få mindre trængsel og udvid den offentlige transport i storbyer og gør den gratis.

Jeg betaler gerne lidt ekstra kommuneskat for det, selvom jeg ikke kommer til at bruge den meget.

 

Umiddelbart synes jeg det er fint nok at vi betaler en vis afgift per kWh som går til vedligeholdelse og udbygning af el/transportnettet.

@MOS

Eksempel 3 Fjerne skatten på arbejde..... så får man flere penge imellem hænderne.

 

Det gjorden man for over 30 år siden på søen. Altså søfolk blev "skattefrie".

Fik de flere penge for arbejdet? Nej, det gjorde de ikke, fordi lønpakken blev til en nettoløn istedet for en en brutto løn. Skatten blev altså i rederens lomme. Lur mig om ikke det samme ville ske til lands.