Loading...
dk

SuC udvidelse pressemeddelelse | Tesla Forum

Boomle
Boomle Jan 27 '22

Jeg er nok den gennemsnitlige byboer som hverken kan lade hjemme eller på arbejde. I en travl hverdag ville det blive en kæmpe belastning at skulle finde kabel frem og sætte min bil til opladning flere gange om dagen (indkøb, sport, skoler mv.) Det tror jeg simpelthen ikke ville virke i praksis. Det er lidt ligesom den gang man vaskede op i hånden, der kunne man ikke forestille sig at man ikke engang gad tømme en opvaskemaskine hvis man havde sådan en - nu gider man nærmest ikke engang starte den.  

jramskov
jramskov Jan 27 '22

Er vi ude i at alle disse destinationsladere også bør have fasttilkoblede ladekabler? Det fordyrer selvfølgeligt hver enkelt ladestander igen og der vil være mere vedligehold pga. kabler der går i sykker.

bskaarup
bskaarup Jan 27 '22
Citat fra P85DK

På samme måde som kommuner og private har udliciteret parkering afgifter til private virksomheder, så kan du vel lave et lignende tilbud med ladning integreret i eksisterende lygtepæle.

Står de fleste lygtepæle i Danmark ikke mellem fortovet og folks haver? Det ville så betyde en potentiel snubletråd ved hver lader.

I England hvor de bruger teknologien står lygtepælene i fortovet helt ude ved vejen så der ikke ligger ledninger på fortovet.

SuneH
SuneH Jan 27 '22

Er Tesla SuC ved Kolding Storcenter oppe at køre? Eller er det stadig kun planer/tanker/håb?

P85DK
P85DK Jan 27 '22

@Boomle - belastning er måske lidt voldsomt, men det er klart at hvis dit kabel er placeret under al bagage som du altid kører rundt med, så vil der være lidt arbejde forbundet med det :-)

@bskaarup - snubletråd eller hinkefremmende foranstaltninger til fremme af befolkningens generelle kardiologiske sundhed.

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Jan 27 '22
Boomle
Boomle Jan 27 '22
Citat fra P85DK

@Boomle - belastning er måske lidt voldsomt, men det er klart at hvis dit kabel er placeret under al bagage som du altid kører rundt med, så vil der være lidt arbejde forbundet med det :-)

@bskaarup - snubletråd eller hinkefremmende foranstaltninger til fremme af befolkningens generelle kardiologiske sundhed.

Jeg har en bedre halvdel der hiver samtlige stik ud af stikkontakterne for miljøets skyld, så jeg skal også sætte stikket i fjernsynet når jeg skal se fjernsyn. Det ser jeg også som en belastning, og efterhånden tæt på skilsmissegrund ;). Jeg kan ikke se at konstant ladning på småture skulle være anderledes eller mindre irriterende, men det er måske kun mig.   

jramskov
jramskov Jan 27 '22

@Boomle: Måske værd at overveje smart plug og en tilhørende tænd/sluk knap til TV'et?

Forummets indlæg er redigeret af jramskov Jan 27 '22
Boomle
Boomle Jan 27 '22
Citat fra jramskov

@Boomle: Måske værd at overveje smart plug og en tilhørende tænd/sluk knap til TV'et?

Det kunne godt være vi skulle derhen af. Så er forholdet reddet, så mangler vi bare elbilen ;) 

P85DK
P85DK Jan 27 '22

Svært at have stikket til elbilen i hele tiden, også med et smart plug. Det begrænser ihvertfald anvendelsesmulighederne

jramskov
jramskov Jan 28 '22

@Boomle: Glad for at kunne redde dit ægteskab :D
@P85DK: Pjat med dig - om få er er dette alle vegne: https://www.holcim.com/holcim-magment-develop-concrete-solutions

:P

Forummets indlæg er redigeret af jramskov Jan 28 '22
Bianco
Bianco Jan 28 '22

Vi skal se at få trådløs opladning i alle elbiler OG de mest brugte parkeringspladser. Så kan man lade bilen om at registere betalingskort/abonnement.

Standarden er forhandlet på plads, og OEM siger de har delene klar i 2022.

PS Nej, det koster ikke ekstra i elektricitet - effektiviteten er samme som fra en kablet ladeboks.

P85DK
P85DK Jan 28 '22

Der bliver rift om de pladser :-)

Ice2EV
Ice2EV Jan 28 '22

Så kommer der nok et tilkøb til gamle elbiler al a sådan en til mobiler:

https:///...0SuIlMQaAislEALw_wcB

 

Kommer nok til at se tosset ud med sådan et stik hængende ud af ladklappen.  ;-)

Johannelund
Johannelund Jan 29 '22
Tjaa mon ikke Tesla ser en forretning i at lave mange nye SUC, når de også kan oplade andre bilmærker, hvis man har en god belægning giver det jo et fint overskud.
Ice2EV
Ice2EV Jan 29 '22

Er man så endda en anelse billigere en de nyere netværk, så koster det kassen at være eks IONITY.

baldur
baldur Jan 30 '22
"PS Nej, det koster ikke ekstra i elektricitet - effektiviteten er samme som fra en kablet ladeboks." Selvfølgelig koster det. Effektiviteten i kobling mellem to uperfekt arrangerede spoler ved 50 Hz er ikke 100% foruden at du kun kan overføre én fase. Indrømmet du kan benytte to faser ved at koble spolen mellem de to faser, men den tredje fase er helt ude.
Bianco
Bianco Jan 30 '22
Citat fra baldur "PS Nej, det koster ikke ekstra i elektricitet - effektiviteten er samme som fra en kablet ladeboks." Selvfølgelig koster det. Effektiviteten i kobling mellem to uperfekt arrangerede spoler ved 50 Hz er ikke 100% ...

Det er naturligvis en eviggyldig sandhed, som ikke har noget gøre med dit argument.

Et sagligt argument vil være at effektiviteten er:

Kablet: 96% fra væg til batteri (mit eget gæt/uklare hukommelse)

Kablet: 90% jvf US Dept. of Energy https://fueleconomy.gov/feg/atv-ev.shtml

Trådløs: 2019 BMW 530e vha WPT1-lader 85% fra gulv til bil (ikke til batteri) https://en.wikipedia.org/wiki/SAE_J2954

Trådløs: 2019 uafhængig test udført for SAE "many tests were above 90% AC to DC efficiency" (væg til batteri) https://www.sae.org/publications/technical-papers/content/2019-01-0868/

baldur
baldur Jan 31 '22

"Kablet: 96% fra væg til batteri (mit eget gæt/uklare hukommelse)"

Eneste forskel er selve energioverførslen, så vi behøver ikke tage batteri og meget andet med. Kablet har i praksis 100% effektivitet og ellers har du valgt et kabel der er for tyndt. Hvis kablet vitterligt tabte 4% på 5 meter, hvor meget taber kablerne så de næste 500-1000 meter tilbage til transformerstationen? (svar: 99,97% af energien ville være gået tabt hvis det var tilfældet).

"Kablet: 90% jvf US Dept. of Energy"

Det står der ikke. De skriver at opladning af batteriet koster 10%. Det tab er der uanset hvordan du får energien til opladeren i bilen.

"Trådløs: 2019 BMW 530e vha WPT1-lader 85% fra gulv til bil (ikke til batteri)"

Det der står der er at du taber 15% sammenlignet med kabel.

"Trådløs: 2019 uafhængig test udført for SAE "many tests were above 90% AC to DC efficiency" (væg til batteri)"

Det der står der kan ikke umiddelbart fortolkes fordi vi har ikke noget sammenligningsgrundlag (både spole og kabel overfører AC så hvorfor taler de om DC?). Men hvis man læser selve rapporten, så er det kun hvis der overføres over 10 kW at de kan opnå så høj effektivitet. Det kræver så 32A da det ikke er muligt at bruge alle tre faser. De skriver da også at de typiske systemer vil være 3,7 kW eller 7,2 kW med en effektivitet på omkring 85% med perfekt alignment.

Jeg tror ikke det er urimeligt at antage, at udenfor forskernes lab og i den virkelige verden, så vil det typiske tab ved at lade via spole være cirka 10%.

Man skal også huske at man skal være rimelig god til at parkere. Max 7,5 cm ved siden af! (ifølge den linkede rapport fra SAE). Både i x og y. Vi får vist brug for frem/tilbage/venstre/højre beskeder ligesom i vaskehalen. Hmm måske det kan ses som en fordel...

 

 

Bianco
Bianco Jan 31 '22

Hej Baldur,

Jeg tror at du har ret i at trådløs ladning er lidt dårligere efffektivitet end kablet, men som du selv er inde på, så er det meget svært at sammenligne æbler til æbler her.

Som jeg forstår det, så er effektiviteten fra væg til batteri for kablet svingende fra 96% til 80% afhængig af hvor mange kW man lader med - des flere des bedre.

Og effektiveteten af trådløs forstår jeg som værende mere eller mindre den samme, muligvis enkelte procent-point lavere. Det baserer jeg på en formodning om at den trådløse ladning levere DC direkte til batteriet (via BMS) så der ikke kommer en ekstra konvertering det loop.

Hvis omkostningen ved trådløs ladning er et par procent af strømmen, så vil/bør alle have det. Men hvis omkostningen er 15% af strømmen i tab, så må man nok desværre sige at det pt. er forbeholdt de +50 kW ladesystemer som bruges i busser i dag.

PS Har du adgang til rapporten? Så vil jeg meget gerne se en kopi.

Forummets indlæg er redigeret af Bianco Jan 31 '22
MOS
MOS Jan 31 '22
@Bianco. Læs lige igen, hvad Baldur skriver. Spolen overfører AC. Alle energikonverteringer og tab er de samme, bortset fra overførslen mellem spolerne, hvilket giver ca. 10-15% ekstra tab. Det er i min verden ikke det værd at spilde så meget energi, bare fordi man er for doven til at bruge 10 sekunder på at sætte ladestikket i. Det er alligevel ret store energimængder, vi taler om.
Sider: « 1 2 3 4 5 »