Loading...
dk

Forskel i rækkevidde 19", 20" og 21"? | Tesla Forum

SQLCPH
SQLCPH Dec 14 '14

Hvis vi forudsætter samme dæktype/årstid for sammenligning kan man så sige noget  om hvordan større fælge påvirker rækkevidden? Med en S60 er jeg varsom med at forringe vores range væsentligt så inden jeg søger efter 21" fælge vil det være rart med lidt input fra jer.

Tak :-)

vh Søren

KS
KS Dec 14 '14

@Søren: Jo større fælge - desto større forbrug. Jeg vil mene at 21" tommer koster ca 10% mere end 19" at køre rundt på - +/- alt efter hvilke dæk du kommer på. Jeg har selv fornøjelsen af at køre på 22" om sommeren, og fil originalt leveret 21" med til min. 22" koster igen ca 10-12% mere end 21".

Har bestilt min nye med 19" som er meningen skal fungere som vinterfælge for den nye - skal lige køre et par tusinge km på de dårlige helårsdæk - så kommer sommerskoene på. Så kan det være at forbruget om vinteren kan komme ned på noget fornuftigt.

Kristian70k
Kristian70k Dec 14 '14

der er faktisk en lækker lille illustration under "de fire vigtigste spørgsmål" på teslas hjemmeside.. den viser det er helt rigtigt hvad Ken skriver :) der er også andre informationer om hvad der stjæler strømmen :)

SQLCPH
SQLCPH Dec 14 '14

Mægtigt - Tak begge... interessant. Batterierne kan godt lide det varmt (uden A/C). Jeg troede faktisk ikke det var godt ed 40 grader?? Og mht fælgene så må det nok blive 19" som sommerhjul også, blot i et andet design end std fælgene så man kan glæde sig over skiftet til sommersutter.

T3S7A
T3S7A Dec 14 '14
Bestemt hellere ikke godt for batterierne at være varme. Der vil de hurtigst tabe vedvarende kapacitet. Men rigtigt, varme batterier kan indeholde mere energi en kolde ( koldere )
Kristian70k
Kristian70k Dec 14 '14

... T3S7A forklar mig lige hvorfor min bil melder tom ved 71 KwH.. jeg har selv forskellige teorier, blandt andet at den kun tager de kwh der bruges til at flytte bilen og ikke tager det forbrug der går til at vedligeholde batterierne og kabinen.? synes det er lige i overkanten hvis de siger der skal være 14 kwh som bund?

Skaarup
Skaarup Dec 14 '14
"Reservetank" på 5kwh og det samme (cirka) til brick-protection. Hvis batteriet er koldt får du heller ikke fuld udnyttelse af kwh'erne. Så det passer nogenlunde med det du oplever.
gw
gw Dec 14 '14
@sqlcph. De her 19" er meget fede.
http://youtu.be/_slGvh3sJ3w Fra t sportline
fmm1000
fmm1000 Dec 14 '14
Hvis man sparer 10 pct ved at gå fra 21 til 19 tommer, ville det så være muligt at spare mere strøm, hvis man kunne gå ned til 18 eller 17 tommer.

Ved ikke, om dette er teknisk muligt.
Maho
Maho Dec 15 '14
Tror, uden at være sikker, at bremseskiver ikke tillader mindre end 19"
Forummets indlæg er redigeret af Maho Dec 15 '14
SuneH
SuneH Dec 15 '14

Det er ikke muligt at få mindre på end 19 tommer, netop af den grund Maho nævner. Det har jeg fået oplyst af Tesla dengang jeg prøvekørte.

Min Hyundai i10 kører på 13 tommer vinterhjul - sikke meget benzin jeg må spare :-)

Larsen
Larsen Dec 15 '14
Det er ikke diameteren som betyder noget for forbruget, men udelukkende bredden. Hvis man vil gøre noget for at spare strøm via rullemodstand, så skal man købe 19" fælge i f.eks. 7 eller 7,5 tommers bredde og vælge en passende dækbredde til denne fælg. Det er f.eks. Bredde 215 eller 225. For så at korrigere for den mindre udvendige omkreds på dækket, så skal man op i profil. Jeg har ikke regnet på det, men man skal jo nok op i en 55-60 profil, hvilket nok ikke ligefrem vil klæde bilen, og den vil helt sikkert få nogle mærkelige sejlende køreegenskaber. I lighed med en bil fra tresserne, Vil man have mindre rullemodstand, så er det den vej man kan gå.
Pedro
Pedro Dec 15 '14

@Larsen: Bilen vil se ens ud fra siden. Højden på dækvæggen vil være den samme med et smallere dæk med en større profil forudsat man matcher ydre diameter. Profilen er jo afhængig af bredden, så et 245/45 er højere end et 215/45 med samme antal tommer fælg.

Larsen
Larsen Dec 15 '14
Pedro, du har helt ret. Det vil se ens ud. Tænkte umiddelbart på, at et højere profil ville synes højere, men da profilet er i procent af bredden, så bliver dækkets samlede højde ikke større end det gamle. Beklager fejlen.
KS
KS Dec 15 '14
@larsen: fælg størrelsen har betydning - mere masse længere ude giver mere der skal flyttes og dermed større energiforbrug. Ellers ville 21" med 245 dæk være lige så økonomiske som 19" hvilket ikke er tilfældet.
Tag 2 biler - en med 19 og en med 21, og kør samme strækning. Så vil du se forskellen. Vi har lavet forsøget på vej til åbning af suc Middelfart
Larsen
Larsen Dec 15 '14

@Ken. Større masse længere ude, bør kun have betydning ved accelleration og decelleration. Når først de er sat igang, mener jeg ikke det har nogen betydning. I princippet vil de også ved decelleration kunne afgive næsten al den energi det tidligere har krævet at sætte dem i rotation. Forskellen skyldes nok nærmere det faktum, at egerne på 21 tommer hjulene er lavet som store ventilator vinger, samt at hver eger er 1" længere end på 19 tommer fælgene. Det må være enorme mængder luft de store ventilator eger forsøger at flytte ved hver eneste omdrejning, hvilket selvfølgelig må koste en masse energi. Det er ikke uden grund de kaldes turbine fælge.

Genild
Genild Dec 15 '14
Hmmm Ken - vægten længere ude har som sådan indflydelse på centrifugalkraften, det vil kræve et større moment at accellerere en vægt længere ude - energioptagelse vil være det samme for begge hjul ved jævn hastighed - og så vil man få den forøgede centrifugalkraft retur ved deaccelleration.
Men bredden har to betydninger: Den ene er rullemodstanden medens den anden rent faktisk er ren luftmodstand, et bredere hjul står mere i vejen for luften og yder derfor en større luftmodstand.
Slutteligt for to ellers ens omkreds, vægt og bredde er selve fælgdesignet. Kigger vi på netop turbinehjulet skaber rotationen af denne fælg netop en luftstrøm ind eller ud fra undervognen. Luftstrømmen kan være positiv for køling af bremseskiver samt være med til at skabe et drag eller downforce under bilen som gør, at den står hårdere fast på jorden.
Men de tværgående luftstrømme koster penge/energi at generere.
Slut på dagens fysiktime :-)
Genild
Genild Dec 15 '14
Ha' Larsen - du nåede at trykke send før mig :-)

Men vi er vist ikke ligefrem rygende uenige
Larsen
Larsen Dec 15 '14

Yes, Genild. Vi er faktisk helt enige i fysikkens verden. Imponerende :-)

Genild
Genild Dec 15 '14
Larsen: Nu er fysikkens love som oftest også noget af det dummeste man kan være uenige om, det ender jo altid med at man bliver ramt lige i pæren af virkeligheden.
Det forhindrer dog ofte ikke pænt lærte teknikere at glemme dem i kampens hede, som da F.eks. Storebæltsbroen blev lavet fra den fynske side.
Godt 500 af europa's kloge hoveder udi beton var samlet - og glemte lige at lave et fundament, da de skulle lave en prøve med glideforskallingsprincippet.
Cirka 8 meter oppe måtte de stoppe og sætte en mobilkran på medens de prøvede at demontere hele arrangementet - underligt nok var strandsandet ved Nyborg begyndt at give efter for presset.
Det lærte de fleste af os andre dødelige om, da vi sad på røven i sandkassen og legede med en gul skovl og spand :-)
Sider: 1 2 »