Vi prøvede at køre hjem fra ferie og være meget udfordret med afstand til lader - men hvor vi godt kunne nå den. Indtil at range gik direkte fra 18 km til 0 km. Der var den åbenbart heller ikke helt sikker på hvor vi var på skalaen. Vi havde haft flere gange ned igennem europa hvor vi landede med lav SOC og spiste frokost, så den nåede at lade til 100% imens. Så det var ikke en garanti for at den regnede rigtigt.
Men god tur, det lyder som om at du har fået lavet alle de nødvendige opgraderinger.
De 50km svarer til ca. 15% tilbage det er da ikke okay vel?
Det er overhovedet ikke OK, at den lukker ned, mens den siger 15% eller 50 km på batteriet. Det kan man jo ikke bruge til noget. Jeg ville insistere på en rigtig god forklaring fra Tesla og ikke acceptere en eller anden søforklaring om, at man kører med uoriginale gulvmåtter el.lign.
Ja, det er heldigt at det er en Tesla tekniker der holder der hvor du kommer ind.
Hvis det var mig ville jeg gøre følgende;
1: Tage til Valencia (og melde den ene dag ud af min ferie til min rejseforsikring). Hvis de kan finde fejlen fint.
2: Hvis de ikke kan finde fejlen, så vil jeg sætte en Scan-My-Tesla på og dokumentere de forskellige værdier ved forskellige SoC
Jeg har en du kan låne når du er hjemme igen.
3: Hvis Tesla er helt idioter, så spørge FDM om de vil tage en dialog med Tesla
Et andet tip : prisen på brugte elbiler er høje for tiden. Lyder som om den er klar til en ny ejer…..
Hjemme igen, hold nu op en tur.
Aftalen med Valencia måtte aflyses da jeg ville stå uden bil x antal dage mens de skiftede chip som de modsat DK faktisk ville skifte på garantien da de også mente nogle beregninger kunne være forkerte.
Hmmm køber sku stadig ikke helt den forklaring men måtte sætte kursen mod DK med kæreste og hund i bilen som var fløjet derned i mellemtiden.
Valgte at følge navigationen meget konservative ladestrategi hvilket gjorde stoppene extra lange og langsomme når man kom ind med 30% og den selv havde sagt 17%.Jeg vidste jo at 15% ville gå galt så måtte hele tiden holde øje med hvad den ville have mig til. På et tidspunkt tager jeg så en beslutning om natten og mener jeg kan beregne det bedre og kommer så ind til et stop med 60km tilbage. Puha det gik.
Skulle ikke have fortalt kæresten det så gik igen over til at lade bilen finde ud af det.
Så i Frankrig har vi 5km tilbage til en suc, 66km viser bilen, motorvejen går opad et bjerg men ikke super stejlt, skifter fra 110 til 130kmt og jeg lader fartpiloten gasse op og begynder en overhaling.
Pludselig kan jeg se 120,118,115,112kmt fåååååååååårk nu dør bilen når jeg at sige og må trække ind i nødsporet. fejlen viser sig ikke men jeg kan ikke give gas og venter bare på den slukker.
Så sker det utrolige at vi når toppen af bjerget og jeg skynder mig at smide den i N og vi ruller nu med 100kmt nedad og så ser jeg en tankstation og et fedt skilt med opladning af elbiler !!!!
Får den smidt ind og lader for hele 4€ haha og kan fortsætte til næste suc.
Ringer til tesla der ingen fejl ser på bilen, alt lyser grønt.
Ringer så til tesla I luxenborg og spørger om de kan se sagen fra valencia og kan skifte den chip men de har ingen på lager. De henviser så til et service center i Frankrig jeg er tæt på og sørme om de ikke havde tid og chip. Vi fik SUPER SUPER fed betjening og forståelse, vand til hunden og kaffe til os.
De undrer sig så over at chippen skal skiftes da den jo allerede er skiftet dog til en uorg. men her siger de at det INTET har med den chip at gøre. Hvor ville jeg dog bare ønske Tesla var enige i hvad der er op og ned på bilerne. Nå men han hører på forklaringerne om Tesla i DK og Valencia mener det er den så de skifter den uden yderligere spørgsmål.
Jeg spørger ham hvad han tror problemet er og om det er noget han har set før:
Det er set op til flere gange med præcis den fejl og hver gang har det været en udskiftning af HV batteriet.
OKAY !!! ja så er min mistanke om at det batteri der blev sat i for 2 år siden har været defekt fra start jo ikke helt forkert. Han ville liste til DK og så køre den død og få den ind til tesla med fejlen synlig, så kan de ikke rigtigt slippe udenom. Det kunne også være en fejl i BMS men den sagde han var dækket af garantien også da den er en vital del af batteriet.
Han mente det var en celle der ikke opfører sig korrekt når den når lav spænding og så sender den ikke besked og batteriet lukker så bare ned for at beskytte sig selv. Så den fejl med battery imbalanced Tesla kan se når fejlen er der kan godt være korrekt og den forsvinder så snart der kommer strøm på igen og alt lyser grønt. Så har nu en bil der dør med 66km tilbage ved en smule belastning. Men med org Chip. Måtte liste hjem og hele tiden beregne 100km i backup og så bliver la godt nok lang.
En spændende tur og friskt at du chancer den lidt :-) Det lyder meget sandsynligt med en eller flere celler der er i ubalance og den ubalance bliver større og større. Prøv at sætte en Scan-my-tesla på, så kan du se det.
Det er muligt at balancere den tilbage, men når der er garanti på batteriet, så skal de da have lov til at skifte det og så kan du være heldig at få et helt nyt batteri
Hvor er du i Danmark?
Woooooh nervepirrende historie.
Prøv ar lytte til hvad de fortæller, det giver god mening.
Det der sker når batteriet fejler ( hvis det er cellerne ) er at under hård belastning, falder de dårlige celler ud, de taber "pusten" ( lidt som styrke forskellen i højre og venstre arm ). Efter 15 års erfaring med batteri verdenen, har jeg erfaret at ved ( og under) 33% opstår fejlene.
Hvis feks 10 celler er i ubalance, og de 3 af dem er svage, så sker der det at de i princippet bliver under afladet, og pludselig "dør helt / falder helt ud" , det gør så at det kun er de resterende 7 celler der trækker læsset, og så får man en underspænding ( alt er styret af spændingen ) hvilket igen gør at bms`en melder fejl, og fortæller at batteriet er "færdig", da det er den svageste celle der får lov til at bestemme, hvilket den også skal gøre, da man ellers risikere at brænde noget af, og det er typisk styringen ( Ohm`s lov )
Når du så oplader batteriet, og køre til Tesla, ser de at spændingen er okay, og at der ingen fejl er, fordi batteriet er opladet og cellerne er balanceret efter endt opladning, præcist denne fejl har jeg brugt 100 vis af timer på at løse, for mine kunder.
Som P85DK forklare er det som BMS`en gør ved hver opladning, men hvis BMS`en ( eller tilhørende moduler ) er defekte, eller på anden måde fejlbehæftet, kan den måle noget forkert, og raportere noget forkert tilbage til bilens software.
@P85DK, jo det er muligt det bliver teslas “nye” forklaring som de lagde yd med for 2 år siden.
Men jeg hopper ikke på at bilen er 2år om at balancere efter deres foreskrifter ig de har jo sagt at den ser fin ud på trods af at de når spurgt ikke kunne.
Så ja de må tage ansvar nu og få det løst.
Jeg er fra Køge og vil super gerne tage imod dit tilbud om at låne sådan en dims.
Måske jeg kan være heldig ligefrem at se det er en celle der er helt skæv når den kommer ned i batteri level.
Det bliver bestemt spændene, at læse hvad du får ud af udstyret fra P85DK, fedt at han vil låne det ud.
@HemligNemlig - har lige smidt dig en PM
Som Cubic siger, så kan det være en eller flere celler eller BMS'en. Men det er altid rart lige at have set nogle tal selv før man begynder at høre på Teslas mange forklaringer.
Med hensyn balanceringen, så er det her en anden balancering end den som Tesla vil have den selv foretager sig over tid. Der skulle være et balanceringspunkt i service menuen, men det er vist en balanceringsproces som vist tager meget lang tid.
Vi fik kigget på HemligNemligs batteri i går (og også lige Webercarbmann's)
Hvis vi lige tager Webercarbmanns batteri først, så er det en 70R med 288.000 km på det originale batteri med ca. 63kWh kapacitet tilbage og en difference mellem cellerne ved 75% på 0,001V - så det må siges at være et sundt batteri.
HemligNemligs batteri er en helt anden sag. Ved 15% SoC stod den med en difference mellem cellerne på 0,104V
Da den blev sat til at lade så kom ubalancen op på 0,134V
Det er helt tydeligt at modul 2 er helt ude af balance med de andre moduler.
Det er helt tydeligt at modul 2 er helt ude af balance med de andre moduler.
Interessant! Men hvad kan det skyldes og hvad gør man ved det?
Det ser lidt spøjst ud - i hvert fald ift. hvad jeg ville forvente. Men jeg er heller ikke batteriekspert. Modul 2 er åbenbart bedre (højere spænding) end de andre. Så hvordan det giver de beskrevne problemer, kan jeg ikke helt gennemskue.
Gad vide, hvordan ubalancen er ved høj SoC?
Det er svært at sige om Modul 2 er bedre, men det er i hvertfald ikke i balance med de andre. Så når bilen tror at den er ved at være ved 100% så er det reelt kun Modul 2, mens når den er ved lav SoC i forhold til Modul 2, så er den reelt ved ca. 0 på de 15 andre moduler ...
En tese kunne være, at da det er et refurb batteri, så er det Modul 2 de har erstattet i refurb processen.
Så realiteten er at 100% ikke er 100%, men måske kun 90% og 10% ikke er 10%, men måske 0%, så der mangler +20% af kapaciteten på en batteripakke som meget vel kan bestå af sunde individuelle celler og moduler.
Det som HemligNemlig fortæller er at denne ubalance ikke bliver mindre med tiden, men er blevet værre, så rækkevidden bliver mindre og mindre.
@P85DK
Meget af det, du skriver, giver god mening. Men burde BMS'en ikke automatisk sørge for at balancere Modul 2, så den langsomt bleeder spændningen over på de andre moduler?
Det skulle man tro og det er jo også det som Tesla selv siger, men det er som om den har 'mistet' orienteringen. Det er lidt lige som det vindue der ikke vil rulle helt op, men tror det er oppe. En nulstilling ville sikkert hjælpe, men det er vist ikke noget man lige kan lave
Kunne man evt. pille Modul 2 ud og aflade det ca. 10% (eller hvad der nu svarer til ubalancen) og sætte det tilbage i pakken igen?