Loading...
dk

Opladning af bærbar i Tesla Model 3 - Eller adgang til almindeligt stik fra bil? | Tesla Forum

MrLodretJordvarme
MrLodretJordvarme Oct 17 '22

Et par gange i den tid jeg har haft min Model 3, har det ærgret mig, at jeg ikke havde mulighed for at trække noget strøm fra batteriet til opladning af en bærbar.

Har set nogen biler der kommer med et helt almindeligt stik, så man i princippet kunne smide en brødrister i bilen. Kan man opnå noget lignende i en Model 3?

Jeg synes jeg har ladet mig fortælle, at der i min model fra december 2019 sidder et "cigaret-tænder-udtag" (kender ikke fagtermen), der skulle være i stand til at kunne levere noget strøm, men hvor meget ved jeg ikke.

En måde at løse det på kunne jo være at købe sådan en fætter her, og evt. bruge den som buffer:
https://powerbanken.dk/...r-station-powerbank/
Men ville jeg kunne lade sådan en fra bilen?

Beklager hvis jeg spørger om noget, der har været behandlet tidligere.
Det er et mareridt at søge om emnet på nettet, for alle resultater handler om hvordan man lader sin bil fra en almindelig stikkontakt. Ikke hvordan man trækker strøm fra sin bil, som om den havde en almindelig stikkontakt.

KimT
KimT Oct 17 '22

Du kan nøjes med at købe sådan en : 12-240b omformer : https://www.biltema.dk/bil---mc/elsystem/kontakter-og-udtag/spandingsomformer-150-w-2000030753 

PS den du linker til er en stor powerbank som også kan bruges som nødlader til bilen  Tesla Bjørn bruger den flittigt når han tester bilerne (hvor langt de kan køre under 0%) . Men nok lidt over-kill til alm brug

 

 

Forummets indlæg er redigeret af KimT Oct 17 '22
MrLodretJordvarme
MrLodretJordvarme Oct 17 '22

Tak KimT, det var lige det svar jeg havde brug for.

Biltema ser ikke ud til at ville levere bestillinger, og jeg bor ikke i nærheden af et varehus.
Den her ligner samme model, er den lige så god?: https://mimusshop.dk/produkt/12v-230v-inverter-150w/

PS. Så den her video vedr. EcoFlow Delta: https://www.youtube.com/watch?v=wQQzmsB78Wc
Den ser ret vild ud og ser også ud til at kunne lades fra bilen, men overkill er vist det rigtige ord i den sammenhæng.
På den anden side kunne det da være et sjovt regnestykke hvor lang tid den ville tage at tjene hjem, hvis den kunne suge fra husstandens elnet når strømmen var billig og levere til husstanden når strømmen er dyr. 

CanEl
CanEl Oct 17 '22

der er nogle powersupply der larmer (hyler) når de får tilpasset sinuskurve, som den enhed leverer.
hvis det sker er de ikke egnet til at bruge sammen. 

et lc filter kan hjælpe lidt på det.

 

Forummets indlæg er redigeret af CanEl Oct 17 '22
DavidS90D
DavidS90D Oct 18 '22
Hvis formålet udelukkende er opladning/forsyning til en standard laptop, så kig efter en dc/dc omformer. Den skal med stor sandsynlighed levere 19 volt til din laptop (se på din 230v adapter)
Så hedder den 12 volt til 19 volt DC. Den købes “alle” steder til alt fra 100-400 kr.
Og larmer normalt ikke.
kapsel
kapsel Oct 18 '22

Hvis din laptop har USB-C PD opladning, så kan du nøjes med sådan en her: https://www.mytrendyphone.dk/shop/choetech-dual-port-usb-c-pd-billader-289336p.html

Der er meget mindre tab i at bruge sådan en, end at konvertere til 230V for derefter at sætte en laptop-lader til den.. Derudover er den også en den billigere. Jeg har sådan en krabat der siddende i min bil, det fungerer super til en laptop (MacBook Pro). Og så kan man også oplade ens telefon markant hurtigere med den der, end med fx den trådløse oplader :)