Mener N1 er ejet af Norlys. Så sikkert samme konstellation som Andel/Radius.
Mon ikke at der er gode mennesker der har tænkt sig om.
https://forsyningstilsynet.dk/media/10807/tilkendegivelse-tarifmodel-3-0.pdf
#Tidsdifferentiering Den første væsentlige ændring er tidsdifferentiering. Tidsdifferentiering bliver af Dansk Energi defineret som et princip, hvor forbrugstariffen pr. kWh varierer hen over døgnet og året ved timeinddelinger, der er kendt på forhånd. Tidsdifferentieringen reflekterer belastningen i elnettet og bygger på princippet om, at den, der belaster nettet, skal betale herfor. Om baggrunden for indførsel af tidsdifferentiering som standardtarifering, anfører Dansk Energi følgende: ”Baggrunden for tidsdifferentieringen i Tarifmodel 3.0 er, at belastningen i eldistributionsnettet driver kapacitetsbehovet og dermed hovedparten af kapitalomkostningerne. For langt de fleste kunder, særligt lavspændingskunderne, er det energiforbruget, de har samtidigt med andre lavspændingskunder, der driver kapacitetsbehovet i nettet. Sagt på en anden måde er det typisk ikke det forhold, at den enkelte kunde bruger nettet, der giver anledning til netudbygning, men det forhold, at rigtig mange kunder bruger nettet samtidigt på bestemte tidspunkter. Tidsdifferentiering gøres derfor i tarifmodel 3.0 til standard, og priserne er mere differentierede end i tarifmodel 2.0. Prissignalet i de dimensionerende timer gøres stærkere, og tariffen sænkes kraftigt i timer, hvor nettet har rigelig plads til forbrug.” I principnotatet, side 24, har Dansk Energi defineret tidsdifferentiering og har anført følgende: ”kWh-tariffer er hovedelementet i netselskabernes tarifstruktur. I Tarifmodel 3.0 er tidsdifferentiering af de variable kWh-tariffer udgangspunktet for alle kundekategorier. Formålet er, at tarifferne skal skabe de rette incitamenter for kunden til at reducere eller flytte forbruget på bestemte tidspunkter på året eller døgnet. Prissignalerne skal afspejle, at det netop er summen af mange kunders forbrug i de mest belastede timer, der afgør elnettets behov for kapacitet og dermed nettets omkostninger. Prisdifferentieringen bevirker, at tarifferne i perioder med størst belastning (spidslast) er høje, mens tarifferne er lavere i perioder med mindre belastning i elnettet. Netselskabets samlede provenu fra en given kundekategori er i udgangspunktet uændret. Tidsdifferentieringen har altså ikke til formål at opkræve et større provenu, men at lade det forbrug, der er dimensionerende for el-nettet, bidrage til omkostningerne hertil, mens andre timer med lav belastning af nettet prissættes billigere. De anvendte lastzoner er fastlagt af Dansk Energi på baggrund af den generelle belastningsgrad i elnettet og afspejler således forskellene i, hvordan det danske elnet i gennemsnit belastes hen over døgnet og året. Den sæson- og tidsprofil, der er anvendt for tidsdifferentieringen, følger standardkurver udarbejdet af Dansk Energi, der gengiver den landsgennemsnitlige belastningsfordeling for de specifikke kundekategorier. Det er erfaringen i forbindelse med interessentinddragelsesfasen, at kunderne gerne vil indrette forbruget, hvis de har mulighed for det. De begyndende erfaringer med tidsdifferentierede tariffer i Danmark er også positive. Dette har ført til, at modellen kan have en relativt stor prisforskel på forbrug i spidsbelastede timer og lavt belastede timer. Her er det i øvrigt forventningen, at det eksisterende forbrug ikke er så følsomt overfor tidstariffer, men nyt forbrug fra elbiler mv. vil være anderledes fleksibelt.”#
Politisk lirum larum - tal på bordet tæller, ovenstående med mange, meget, samtidig etc. er så elastik og vagt som det kan blive. Alene det at de kan bruge så meget tekst på at skrive det samme igen og igen, ovenstående kunne jo være skrevet på 5 linjer.
Hvis de virkelig ville lave det ordentlig, så havde de en timebaseret nettarif der var dynamisk, som blev oplyst x timer før aktiv time.
Lad os sige at nettariffen på 1,92 kr. pr. kWh virkelig får folk til at ændre forbruget, så de laver mad kl. 15.00 og først ser fjernsyn og tænder lyset kl. 21.00, vasker alt deres tøj og kører opvaskemaskinen om natten, så er belastningen jo lige pludeselig ikke så høj 17.00 - 21.00 og så forsvinder argumentet for de 1,92, men de vil stadig opkræve de 1,92 fra 17.00 - 21.00, fordi det siger standardkurven fra Dansk Energi.
Dette er et klasse eksempel på manglende konkurrence, og desværre så kommer der jo ikke konkurrence på kablerne.
Gad godt se folks reaktion hvis der kom roadpricing i myldretiden, da de jo tilsvarende er årsagen til at der skal være 3 spor på motorvejen og at vi ikke kan nøjes med 1 spor som kl. 3.00 om natten? Så må folk jo bare tilpasse deres behov for at bruge motorvejen til kl. 3.00 om natten :-)
Kan simpelthen ikke forstå hvorfor nettariffen differencieres over døgnet?
Vi har det net vi har, og det virker fint, med rimeligt overskud. Det eneste der skal laves ved nettet, er strukturelle ændringer, fordi el nu produceres på havvindmøller og derfor ankommer i f.x. Fakse og Esbjerg og Hansholm(?) istedet for at være lavet på f.x. Stigsnæsværket. Og vi skal have nogle bedre internationalle forbindelser. Men det har jo intet med differenciering over døgnet at gøre.
Produktion er derimod forskelligt over døgnet og med vindmøller er det svært at tilpasse produktion til forbrug, så det giver mening istedet at tilpasse forbruget bedre til produktionen. Og det gør vi jo allerede med differentiering af kWh prisen.
Er det mig der har misforstået noget?
Netleverandørbe skal vel dimensionere netværket efter peak, så de har i en interesse i at reducere forbruget i den periode.
Korrekt, men er netleverandørerne til for forbrugerne eller er forbrugerne til for netleverandørerne?
Nu er den 3 sporet motorvej bygget og der er endnu ingen tegn på overbelastning, så hvorfor øge 'straffen' for brug den mellem 17-21, i stedet for at lade folk bruge den 3 sporet motorvej der er der? Kapaciteten er der og koster vel stort det samme at vedligeholde om vi kun bruger 1 spor eller alle 3 spor?
Alt andet lige skal kapaciteten udvides kraftig over de næste år som en naturlig konsekvens af øget forbrug og overgang til elektriske køretøjer etc. Så at fordoble 'straffen' for brug af el på bestemte tidspunkter ... fine argumenter, men holder de?
@jramskov - korrekt, der er forskel på elselskaber og netselskaber, eller det var tanken oprindeligt. I dag er radius en del af Andel, som vist i øjeblikket har alt inde under deres paraply.
Tag Andels driftselskab Nexel, som lever ydelser til netselskaberne Cerius og Radius (Radius som Andel også ejer). Så med et separat driftsselskab er det ikke svært at få Radius overskud til at gå i nul.
De sjællandske energiselskaber skifter koncernstruktur og navn hyppigere end et midtjysk VUC center, så det er ikke mærkeligt at kunderne har svært ved finde ud af hvilke aftaler de har og hos hvem.
Det er vel stadig seperate selskaber med seperate regnskaber?
@Bianco: Det er så vidt jeg ved korrekt - en af de store udfordringer er at produktionen er flyttet længere væk fra forbrugerne. Feks. har de overproduktion i området omkring Holstebro, bla. pga. ny kæmpe solcellepark og de vil gerne opstille flere store solcellerparker på bla. Lolland men der er simpelthen ikke kapacitet i nettet til at transportere den ekstra produktion til f.eks. København hvor forbruget er. Samtidig er der noget med at netselskaberne og Energinet ikke må udbygge nettet før der er behov og det tager tid at udbygge.
@jramskov - seperate regnskaber, men ikke uafhængelige selskaber, da de er koncernforbundet. Der er en grund til at store internationale selskaber som Apple, Alphabet etc. sjovt nok kun har et overskud i det selskab der er registret hvor der ingen selskabsskat er.
Hvis jeg har et selskab der lovmæssigt skal gå i nul, så kan jeg lave et andet selskab, hvor der ikke er et krav om at gå i nul, der udfører opgaver for dette selskab - jeg kunne fx kalde det selskab Nexel. Så flytter jeg opgaver der før helt naturligt lå under mit første selskab over i det nye. Det er selvfølgeligt beklageligt at udførelsen af opgaven nu er blevet dyrere, men det kan forklares med ny organisation, branding, etc, etc, og så skal det selvfølgelig også tjene penge det nye selskab.
Du behøver bare kigge rundt på de forskellige forsyningsselskaber i Danmark, som på papiret ikke må tjene penge, hvor kreative de er.
@P85DK: Det ville nok kræve at jeg havde en revisor eller lignende uddannelse og det har jeg ikke :)
:-) Det behøver du heldigvis ikke
Her er et par eksempler;
Dårlig regulering af forsyningsselskaber koster forbrugerne op mod 6-7 mia. kr. om året
Lidt om lønninger i forsyningssektoren - 3,5 mill/året burde tiltrække de bedste ...
Generelt højere løn over hele linjen i forsyningsselskaberne
osv osv osv