Husk på at statistikken er De Danske Bilimportørernes opgørelse af nyindregistrerede biler. Jeg mener som @jramskov at langt hovedparten af Tesla'er i 2022 er importeret fra Tyskland, og dermed ikke tæller med som en nyindregistreret bil. Ellers meget enig med jeres kommentarer - jeg forestiller mig, at hvis man skriver på dette forum er man mere interesseret i (el)biler end gennemsnittet som for de fleste køber mere med hovedet end med hjertet :-) Dermed vil mange gå efter det kendte fremfor en Tesla, der tilmed i medierne konstant bliver fremstillet på en måde man blot kan ryste på hovedet af - men det er vist en helt anden diskussion :-) Men bilimportørernes statistik puster naturligvis til den "agenda".
Min egen oplevelse og erfaring er en Model S 70 fra 2015 til 2019 som jeg fortsat synes er én af de bedste biler jeg har ejet. Den var købt med hjertet, og ikke med hovedet, så der er sikkert en del som jeg så igennem fingre med men følelsen af pionerånd og glæde ved ejerskab bliver nok svært at finde igen. Efter Model S var solgt ventede jeg på den nye model S, men kunne ikke vente, så det blev til sidst en BMW iX3 leveret i juli 2021, og bestilt i 2020. Den bil blev købt med hovedet :-) og det er svært at sætte fingre på noget dårligt - det er helt sikkert den bedste BMW X3 men det gør det ikke til den bedste elbil. Man efterlades helt klart med en fornemmelse af hvad det er, en BMW X3 der er blevet elektrificeret. På sin vis tror jeg faktisk BMW rammer rigtigt ift. de flere bilkøbere, der kun betragter en bil på overfladen og ikke bemærker bilen er 300 kg tungere selv uden 4-hjulstræk, at interfacet (system 7 og ikke 8) ikke understøtter elbilen, den dårligere performance/forbrug mv.
Jeg har i 2022 fået leveret en Tesla Model Y Performance fra Berlin, og som elbil efterlader den BMW iX3 i gruset. Kvalitetsoplevelsen er faktisk på samme niveau (surprise!!), men love & hate it, er det også en oplevelse af en bil fra 2020 og ikke 2000 som BMW iX3. Så når jeg går ud på parkeringspladsen er det så Tesla eller BMW iX3 jeg vælger? Hver gang er det bilen med "sheer driving pleasure" som må være et slogan Tesla nu kan overtage fra BMW (ha ha). Den Tesla er altså bare en fun machine ift. BMW'en. Det skal retfærdigvis siges at konen elsker BMW'en så konklusionen må være, at det er super vi nu endelig har et fornuftigt udvalg af elbiler på markedet så det fleste forhåbentlig kan finde den rette elbil både efter hovedet og hjertet.