Jeg tror det er fair at sige, at Tesla er inde på opløbsstrækningen og mangler lige den sidste spurt inden de er i mål med samlekvaliteten. Men de er samtidig et nemt offer for diverse aviser, podcast mv. da alt der omhandler Tesla - gerne negativ omtale - giver trafik og reklameindtægter (måske endda fra konkurrence mærker). Selv er jeg ved at kaste op over hvordan Berlingske konstant knytter negativ omtale til Tesla, og særligt Elon Musk, som flere journalister tilsyneladende har et - fornemmer man - personligt had til. Jeg mener at Tesla, på et tidspunkt, bliver nødt til at klæde diverse mainstream Influensers (Youtube, Instagram mv.) på med et talepapir, dvs. salgsgas, som de kan læse op på deres kanal, præcis som Porsche, Audi, BMW mv. gør det, efterhånden som deres målgruppe fortsat udvides. Det gør ondt at høre deres uvidenhed fordi de mangler det talepapir eksempelvis at 800V giver højere ladehastighed, underforstået Tesla er kun 400V. Spørg lige en Tesla Model S Plaid om det passer! :-)
Mit indlæg var egentlig blot et udtryk for at man kan have bristede forventninger, og alligevel være super glad for bilen. Den har så mange andre kvaliteter, at jeg anbefaler den til alle der gider høre på mig :-) Vi er lige returneret fra 500 kilometer i det svenske, og bilen er et motorvejsmissil, som et par Porscher måtte konstatere - naturligvis inden for hastighedsgrænsen :-)