Loading...
dk

Snyder Tesla med rækkevidden? | Tesla Forum

cth
cth Jul 29 '23

https://finans.dk/tech/ECE16318870/medie-tesla-har-vildledt-teslaejerne-med-urealistiske-raekkevidder/

Arpe
Arpe Jul 29 '23

Nej...

 

Tesla har altid vist EPA-rækkevidden øverst til venstre på skærmen. Mange andre gør det samme mens nogle også bruger en "guess-o-meter".

For at finde Teslas GOM skal man finde energigraften i bilens menuer, denne tager højde for vind, vejr, hastighed, højdeforskelle m.m.  og det er min erfaring at den er virkelig præcis. Fra midtjylland til Køge supercharger ankommer jeg altid indenfor 2% af det den sagde fra start.

Kun 2 gange har jeg set den lave fejl. Første gang var helt klart en systemfejl, vi ladede i Haverslev og havde 100 km hjem så skulle bare have 5 minutters strøm på, men mens vi holdt stille blev bilen ved med at sige vi ville ankomme med -5% og langsomt bevægede sig mod 0%. Det gav ingen mening så jeg trak stikket og kørte hjem, så snart jeg satte den i "drive" ændrende den fra 0% til 15% SoC ved ankomst.

2. gang var efter at have kørt 1.000 km på autobahn ved 170-180 km/t, da jeg ladede i Kolding og havde 100 km hjem så var det som om Teslaen troede jeg stadig kunne køre 170 km/t selvom fartgrænsen er 130 km/t. Denne gang blev den dog kun langsomt oprettet som jeg kørte. Startede med 4% ved ankomst og efter 50 km viste den 15% ved ankomst. 

Se mere her:
https://twitter.com/Arpe_DK/status/1684859276244709378

Forummets indlæg er redigeret af Arpe Jul 29 '23
MOS
MOS Jul 29 '23

Det er en fejl 40, fordi folk indstiller den til at vise km i stedet for %. km er ikke en måleenhed for den mængde energi, der er tilbage i batteriet. Energi måles i Joule, kilowatttimer eller bare i % af batteriets fulde kapacitet.

 

Jeg er enig i, at det kan være lidt misvisende med km, da det ikke er en måleenhed for energi. Bilen kan ikke vide, om du har tænkt dig at køre langsomt, hurtigt, op- eller ned ad bakke eller tænde for varmeanlægget. Den kan evt. gætte ud fra de seneste 10, eller 50 km eller noget, men det vil ofte være smækforkert, for hvis det har gået opad de seneste 10 km, så går det sandsynligvis nedad de næste 10 km. Men i en Tesla er angivelsen konsistent svarende til EPA. I andre biler angives ofte en Guess-O-Meter visning, hvor man ikke ved, hvilke parametre, der er medregnet i gætværket. Dvs. man har ikke den fjerneste anelse om, hvad man skal regne med.

 

Efter min mening burde alle elbiler som standard have en batterivisning i % og kWh. Så ved man præcis, hvad der er i batteriet og kan selv lave sine egne omregninger/estimater.

Ice2EV
Ice2EV Jul 29 '23

@MOS Jeg forstår godt hvad du skriver. Men % vil også være 90% selvom batteriet er degraderet til 80%, så er 90% bare 72 reele % af det nye batteri.

 

Derfor kan km visning måske være mere brugbar. Jeg ved vores tidligere M3LR tog 495km dag 1, og efter 4 år var den nede på 460-465(afhængig af dagen). Lader man den til 100% så er det jo bare de der 30-35 km mindre.

 

Omregninger og estimater er kun for regnenørder ;-) Eks min kone er bogholder men er ultra langsom til at regne, hvis ikke der står en bordregner ved siden af. Gør der det, så går det satme snapt.

Men i bilen der er der ikke kapacitet under kørsel, til at gange nogen kWh med noget EPA eller tilfældig gennemsnitsforbrug for at finde forventet range.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Jul 29 '23
MOS
MOS Jul 29 '23

@Ice2EV

Ja, %-visning vil i sagens natur altid være et relativt mål ift. et fuldt opladet batteri. Et fuldt opladet batteri er så naturligvis lidt færre kWh for et slidt batteri, end når batteriet er helt nyt. Det er bl.a. også derfor, jeg synes, det giver mest mening bare at oplyse kWh. Så ved man altid, hvad man har. Også hvis man kører i en anden elbil, end man er vant til. Skifter man f.eks. fra en LR til en SR, så kan man blive negativt overrasket, hvis man kun kigger på %. Og hvis man hopper over i en gammel, udkneppet Frankenstein af en Leaf med #batterygate (se Tesla Bjørns videoer på Youtube), så er selv 100% virkelig ikke ret meget.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jul 29 '23
jramskov
jramskov Jul 29 '23

Som jeg har forstået det, er det deres EPA målte rækkevidde de mener der er for optimistiske og det kan godt være de har ret i det. Bilproducenterne kan godt tilpasse EPA målingen og jeg tror måske at Tesla har trukket den i en lidt for optimistisk retning.
 

fmm1000
fmm1000 Jul 29 '23

Jramskov. Jeg synes nu norske nafs rækkeviddetest viser, at Tesla ikke ligger anderledes i deres afvigelser fra andre mærker. Det er så godt nok wltp,

jramskov
jramskov Jul 29 '23

@fmm1000: Ja, deres resultater viser jo at Tesla rent teknisk ikke er ringere end andre, nok nærmere tværtimod, men WLTP != EPA.

cth
cth Jul 31 '23

Det er en lidt underlig artikel, da jeg synes Tesla klarer sig fint i diverse test.

 

Men det var nu heller ikke så meget den del.

Mere den del med at Musk skulle have beordret snyd med km rækkevidden ved prøveture og ny køb.

Så kan jeg da bedre forstå at min max rækkevidde på 652 kun var der ved afhentning af bil og aldrig er set siden :-)

Ice2EV
Ice2EV Jul 31 '23

@cth Dine 652 er vel WLTP rækkevidde. Det skal man vel nærmest kun forvente at opnå, hvis man er en anstændig øko kører. Eller kører hele batteriet på en tur og kun landevej/motortrafikvej uden byer og lyskryds.

Din opgivelse på batteriikonet vil vel nærmere angive 590-600 km, hvis det kan sammenlignes med det jeg har oplevet med de model 3'ere jeg har været i nærheden af. Altså range på batteriikonet ligger ca 60 km under WLTP range.

cth
cth Jul 31 '23

ja det ved jeg... men alligevel sjovt der stod 654 da jeg hentede den... 

2 km mere end den officielle WLTP 

 

Arpe
Arpe Jul 31 '23

Så kom Bjørn Nyland også på banen hvis I har 30 minutter og en kop kaffe :-) 
https:///...nel=Bj%C3%B8rnNyland

Zyp
Zyp Aug 1 '23

Jeg har ikke læst alt, men har tidligere set nyheden om snyd. Var det ikke nogle gamle historier - således at det reelt var de samle model S? Hvis det er tilfældet giver det jo helt mening at det ikke er noget nogen ser nu.
Jeg husker selv at min gamle S havde et meget højt tal - lige meget om man valgte den ene eller anden visning (jeg kan ikke huske hvad de hed). I min Y passer tallet rimelig godt.
 

Mobileineurope
Mobileineurope Aug 9 '23

Jeg skrev faktisk om dette problem - for 4 år siden :-)

http://www.teslaforum.dk/forum/topic/6340