1-2 gange om året, i forbindelse med hjulskifte, udfører jeg bremseservice på bilen. Noget jeg ikke har haft pillet af er "håndbremse"-motoren der sidder på de bagerste kalibere.
De sidste par måneder kan jeg høre at de 2 motorer ikke aktiveres samtidig. Den ene er lige et halvt sekund bagefter og måske en anelse mere skinger lyd (svært af forklare på skrift men I ved jo hvordan det lyder når man sætter bilen i Park). Hvis jeg en 4-6x slår Park fra-til så aktiveres de samtidig igen, så der må være et eller andet der har brug for at blive motioneret. Når der køres tur et par dage senere så er det lille problem der igen.
Fandt en gammel guide fra 2007 hvor man kan se selve håndbremsemotoren adskilt fra kaliberen. Guiden handler desværre om at udskifte bremseklodser så der er ikke lige fokus på håndbremsemotor.
Er der nogen der har haft rodet med dette på enten Tesla eller andre nyere biler - gode råd velkomne :)