Hej Alle,
Nu da det er blevet vinter syntes jeg lige det er på plads med en tråd om vinterkørsel og anbefalede indstillinger i bilen.
Først og fremmest: Husk Vinterdæk! Det betyder alt for køreegenskaberne i glat vejr. Både for jeres egen sikkerheds skyld, men så sandeligt også for andres.
Dernæst: Range mode - slå dette fra i koldt vejr, da dette gør at bilen ikke vil bruge energi på at varme batterierne op - og dermed kan det opleves at bilen er meget lang tid om at få regen tilbage (kan enddog skrive Regen disabled). Range mode gør også at bilen ikke forvarmer batterierne når den er tilsluttet strøm. Så væk med den.
Smør gerne listerne rundt om ruderne med silikone (stift eller spray), for at gøre det muligt at åbne vinduerne ved hård frost.
Har du foldbare spejle - så vælg i indstillingerne IKKE at folde spejlene ind - dette for at undgå at de fryser fast i indfoldet tilstand.
Opvarmning af bilen kan med stor fordel igangsættes fra mobilen 1/2 times tid før du skal bruge den. Sætter du temp på max, vil bilen også forvarme batterier.
Hold dine fælge fri for sne - sne i fælgen kan få den ud af balance og du vil opleve rystelser i hele bilen - ikke behageligt.
Hvis du skal køre langt, så lav manuelle indstillinger på dit klima anlæg. Sæt fan speed til 1-2 (så lavt som muligt uden af bilen dugger til), sæt temperaturen til 18 grader, og brug sædevarmen. Den direkte varme er meget mere effektiv end indirekte.
Skal du på skiferie, så husk snekæder, veste med refleksstriber, en skovl og måske lidt salt til at kunne komme fri.
Et andet vinter-trick for os uden vinterpakken, der godt kan opleve lidt is på viskerne om morgenen.
Sæt vinduesviskerne i service indstilling, så vil de blive "renset" for is når du opvarmer kabinen og dermed forruden og nu også viskerne.
//Werge
Og når det så kommer til at køre i det glatte vejr, så sæt regen til Low i stedet for standard, da den kraftige regen godt kan medføre blokering af de trækkende hjul. Så hold afstand og kør pænt derude.
