Jeg ved ikke, om jeg har ret, men her er et gæt på, hvordan det måske kunne fungere:
Hvis du har nogle Teslaer, så tror jeg, hver enkelt Tesla kan sættes op til betaling med hver sit betalingskort/konto. Så Sætter du bare dine 2 private Teslaer op til at blive betalt med dit eget private kort, og de 4 firma-Teslaer sættes op til at blive betalt med firmakontoen. Chaufførerne skal ikke tænke over noget, men bare sætte kablet i, når de supercharger. Jeg tror ikke engang, de behøver at have en Tesla-app på mobilen, fordi det kører helt automatisk Plug & Play.
Problemet opstår nok snarere, hvis du har en firmaflåde af f.eks. VW elbiler. Hvis chaufføren skal supercharge hos Tesla, så skal Tesla-appen frem og man skal vælge stall osv., før man får strøm ud af kablet. Så skal man nok lige være spids på, om man er logget ind i Tesla-appen med sin private brugerprofil (hvis man også har sådan en) eller en firmaprofil. Firmaprofilen til alle firmaets biler skal vel i princippet også være tilgængelig for alle ansatte chauffører.
Et andet problem er, hvis man f.eks. låner sin private Tesla ud til en nabo eller lejer den ud på GoMore. Hvis naboen eller lejeren så supercharger, så er det stadig dig, der bliver bonget for det. Nogle vil sikkert synes, det er OK, mens andre skal ud i at lave en udregning i, hvor meget naboen eller lejeren skylder for supercharging.