Loading...
dk

Opladning med Tesla væglader, eller tredie-parts lader - max udnyttelse? | Tesla Forum

DITB
DITB Jan 5 '15

I Hong Kong, hvor Model S er samme type som i Danmark, diskuterer vi for tiden hvor hurtigt man kan lade på forskellige opladnings-stationer. Tesla Motors egen væg-lader, laver jo en-faset strøm om til 3 "virtuelle" faser, hvis man altså ikke kan tilslutte direkte til 3 faser hvor lader er monteret. Måske er det ikke et større problem i Danmark, der er vel 3 faser til rådighed alle vegne? Ved ikke om der overhovedet findes 1-fasede ladere i Danmark.


Dem der har valgt at spare ekstra laderen væk oplever at en 32A lader kun giver dem 16A, som ikke er meget mere end et almindeligt netstik - skuffelsen er derfor til at spore.

Derfor har vi lavet en tabel:

Jeg mener ikke selv den er helt korrekt, idet jeg ikke mener der er en begrænsning på 40A hhv 80A for single/dual charger installeret i bilen.

Hvad har i af erfaringer i DK?

Her er den oprindelige tråd:

#366

 

Kiefer
Kiefer Jan 5 '15

3 faser (det røde CEE udtag) har vi vist de fleste steder her i DK, og da vi bruger 230V i stedet for 220V får vi ca. 3.7KW pr fase samlet i alt ca. 11KW på en single lader med 16A og 22KW på en bil med dobbeltlader.

Du kan godt sætte en lader til bilen med en fase 16A, men så får du som sagt ikke mere end 3.7KW. Det er blandt andet også den udfordring de har i Norge hvor 1 fase er den normale udgave. 

En dansk normal stikkontakt er så 13A 230V en fase.

/Martin

DITB
DITB Jan 7 '15

Jeg har lige opdateret tråden der linkes til, inkl det skema posted ovenfor.



Vi var oplyst både "max 40/80A" samt at hver lader er på 10kW i Hong Kong.

Ingen af delene passer åbenbart, da det er 3 x 16A = 48A pr lader der gælder. I New Zealand har de endda 240V AC, så SteveWest (som har importeret en Model S til NZ) får helt op til 23kW med sin dual lader og 3 faser.

Tesla Wall Charger som den sælges i Hong Kong, konverterer 1 faset forsyning til 3 "virtuelle" faser, så en 1-faset 40A lader fra Tesla kan stadig lade en Model S med single charger installeret, med 40A, mens en third party ladestation (1-faset) kun kan lade med 16A på single charger, 32A på dual charger.

Der kommer snart kraftigere ladere til Hong Kong. Os med dual charger får vores wall charger skiftet ud med en 80A (eller 96A?), når den (meget snart) bliver tilgængelig.

Gad nok vide om den norske væg-lader så også laver 1 fase om til 3?

 

 

Kiefer
Kiefer Jan 7 '15

Teslas wall charger, sælges den overhovedet i Europa?

/Martin