Loading...
dk

Batteritilstand - ny funktion? | Tesla Forum

Ice2EV
Ice2EV Apr 23

Det kan du have ret i. Mon ikke den her indhenter jeres indenfor det næste år eller halvandet.

 

Men erfaringen er bare den nyere model lader lidt længere.

1) den har måske et lidt større batteri +1-3 kWh og

2) så er den mere effektiv, så den lader jo også lidt højere ved 80% end den gamle.(Mener at huske den gamle nappede 380 km/80% og måske 470km/100% hvor den nye ligger nærmere 435km/80 og 542km/100%)

Derfor er det trods 40-44.000 km om året oftere at vi nøjes med at lade til 50-60% istedet for 80 konsekvent. Det gør måske at den er mindre belastet.

Ofte holder vi lidt øje med både udsigten til sol i overmorgen og nøjes med 50%, for at suge måske fra 25-30% og til 80 ved solskin, istedet for fra 40-50% og op. 

Dertil så holder vi også øje med strømprisen.

 

Dertil er det måske også et spørgsmål om at vi har mindre "rækkevidde angst", end vi havde med første raket.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Apr 23
jramskov
jramskov Apr 25

Ja, der er helt sikkert sket noget på de 3 år. I mine øjne er Tesla og alle andre bagud på batteriteknologi. Kineserne (CTAL og BYD) er klart i front, men det er selvfølgelig også dem rigtig mange køber deres batterier fra.

Ice2EV
Ice2EV Apr 25

Det kan godt være de er lidt foran på batterier. Men de skal fortsat have 5-15% større batterier for at få samme range ud af bilerne. Deres drivetrain er altså åbenbart ikke spitzenklasse.

MOS
MOS Apr 25
Citat fra Ice2EV

Det kan godt være de er lidt foran på batterier. Men de skal fortsat have 5-15% større batterier for at få samme range ud af bilerne. Deres drivetrain er altså åbenbart ikke spitzenklasse.

Det er ikke kun drivetrain. Det er i høj grad vindmodstanden, der driver det. Mange ikke-Tesla biler har en aerodynamik som en forvokset kummefryser med åbent låg. Og det er et ret dårligt udgangspunkt. Det højere forbrug pga. den højere vindmodstand kræver større og tungere batteri, hvilket gør bilen tungere. Undervogn og sikkert mange andre dele bliver dermed hårdere belastet og skal designes kraftigere og bliver dermed tungere. Det kræver igen større og tungere batteri osv.

Tesla derimod har efter min mening den rigtige tilgang til det. De starter med at designe bilen med en fornuftig aerodynamik og derefter bliver resten tilpasset.

Det virker som om, de fleste andre bilfabrikanter har den modsatte tilgang; de starter med at designe en stor og praktisk kasse, og så fylder de ellers op med batterier, indtil rækkevidden passer. Hvis der ikke er plads til batteriet, så laver de bare kassen endnu større.

Ice2EV
Ice2EV Apr 26

Prøv bare at sammenligne Zeekr 7x der er på vej og roses til skyerne for ladeevne.

noget der umiddelbart liger mål som en Model Y

MEN 100 kWh batteri med baghjulstræk giver 620 km range.  Hvor model Y gør 600 km på 75 kWh. Altså 33% større batteri for 3% mere længde.

MOS
MOS Apr 26

Det kan godt være, at Zeekr 7X er på størrelse med en Model Y. Men det er et glimrende eksempel på en kummefryser vs. en dråbe.

Ice2EV
Ice2EV Apr 27

Interessant video.

 

https://360headlines.com/davistuan/comparing-the-battery-of-a-tesla-model-3-that-has-traveled-217500-miles-with-one-that-has-traveled-3000-miles-both-three-years-old-yielded-a-truly-surprising-result/?fbclid=IwY2xjawJ65_tleHRuA2FlbQIxMABicmlkETBRYzBnQVpBSDE1MDRQT2MxAR5jOLW5-kbODkKaR5rGG16gHo1r90Msd7v9I15zxKw3AI-CddZULU4mitIxmw_aem_zWVnP2CsZZ89hURiyp3QRA

jramskov
jramskov Apr 28

Synes nu også andre er gået samme vej, måske i særklasse Mercedes.

Ice2EV
Ice2EV Apr 28

CLA bliver lidt spændende.

jramskov
jramskov Apr 29

Ja, er også spændt på CLA, det bliver spændende at se hvor skarpt de sætter priserne.

KimT
KimT Apr 29
Citat fra jramskov

Ja, er også spændt på CLA, det bliver spændende at se hvor skarpt de sætter priserne.

Det står i JP : https://jyllands-posten.dk/...av-indstigningspris/

"CLA 250+ har en enkelt elmotor på bagakslen med 272 hk, som sender bilen fra 0 til 100 km/t. på 6,7 sekunder. Rækkevidden er opgivet til 792 km (WLTP), og prisen starter ved 427.990 kr.

CLA 350 4MATIC har to elmotorer – én på hver aksel – og dermed firehjulstræk. Den yder i alt 354 hk og klarer sprinten til 100 km/t. på blot 4,9 sekunder. Rækkevidden er 771 km (WLTP), og prisen begynder ved 481.900 kr.

Begge versioner benytter den nye MMA-platform og er udstyret med 800-volts teknologi og en totrins gearkasse, som sikrer høj effektivitet ved både by- og motorvejskørsel.

Opladning foregår med op til 320 kW, hvilket giver en ladetid fra 10-80 pct. på beskedne 22 minutter."

 

Teslas forspring er godt nok elimineret. Det har satset alt for meget på FSD - vision only og en forfejlet Cybertruck. De skulle have startet produktionen af Roadster for mange år siden, og satset på en lille "model 2" - og ikke som de har luftet: en skrabet Y'er. Vi mangler små billige bybiler der kan parkeret i de små p-båse

Forummets indlæg er redigeret af KimT Apr 29
Ice2EV
Ice2EV Apr 30

CLA, Skarp pris.....

Men i bedste Mercedes stil, så er der et hav af ting der lige skal tilvælges, og det bliver hurtigt +180-250k oveni standard prisen.

 

Hvad f.ck sker der lige for at man skal betale ekstra 5k for at få din mobil connected!

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Apr 30
jramskov
jramskov Apr 30

Ja, det fine specs, ikke mindst rækkevidden. Den har virkelig potentiale til at blive en stor succes for Mercedes.

jramskov
jramskov Apr 30
Citat fra Ice2EV

CLA, Skarp pris.....

Men i bedste Mercedes stil, så er der et hav af ting der lige skal tilvælges, og det bliver hurtigt +180-250k oveni standard prisen.

 

Hvad f.ck sker der lige for at man skal betale ekstra 5k for at få din mobil connected!

Det er hovedrystende det ikke er standard. Hvad jeg måske synes er endnu mere grotesk er at "Side airbags, bag" er et tilvalg til 1.858 kr. Men det forudsætter at man har valgt læder. Så der er lige en ekstra pris på 20k kr oveni.

Kiefer
Kiefer Apr 30

Og husk mange af funktionerne på en Mercedes er abonnementsbaserede hvor man betaler for enten 12 eller 36 måneder ad gangen.

​/Martin

jramskov
jramskov Apr 30

Prøvede lige deres konfigurator og endte med ekstraudstyr for 124k kr...

Ice2EV
Ice2EV Apr 30

Mig ligeså. Men vil ikke have Artico kabine, da det kun holdt 140.000 km i den sidste Mercedes, så begyndte det at revne hvor det folder når man sidder i sædet. 

Sadelmager sagde han lavede rigtig mange af de Mercedes'er med Artico.

MOS
MOS Apr 30
Citat fra jramskov
Citat fra Ice2EV

CLA, Skarp pris.....

Men i bedste Mercedes stil, så er der et hav af ting der lige skal tilvælges, og det bliver hurtigt +180-250k oveni standard prisen.

 

Hvad f.ck sker der lige for at man skal betale ekstra 5k for at få din mobil connected!

Det er hovedrystende det ikke er standard. Hvad jeg måske synes er endnu mere grotesk er at "Side airbags, bag" er et tilvalg til 1.858 kr. Men det forudsætter at man har valgt læder. Så der er lige en ekstra pris på 20k kr oveni.

Ja, det virker helt hul i hovedet, at det koster ekstra at få connected sin mobil. Sidst jeg kiggede i kalenderen havde vi år 2025. Jeg tror ikke, det koster Mercedes ret mange basseører ekstra at slå det til. Så køber man en ny bil i dag i luksussegmentet, så forventer man da, at den slags er standard. 

Mht. side airbags, bag, så giver det måske god nok mening, at det er et tilvalg/fravalg. Efter børnene er blevet store, er det godt nok meget begrænset, hvad jeg har brugt mit bagsæde til. Det har mest været til en tur med skrald til genbrugspladsen. Eller at sove bag i bilen. Og det behøver jeg ikke en airbag til. At side airbags, bag forudsætter, at man har valgt læder, skyldes nok, at de af logistiske årsager ikke vil have for mange udstyrsvarianter. De har nok vurderet, at de fleste alligevel vil vælge både læder og airbags.

Ice2EV
Ice2EV Apr 30

Man burde ikke kunne få 5 stjerner i crashtest, hvis det udstyr, der skal til for at få det, er ekstraudstyr.

 

Du kan købe min A4 fra 2003 med 330.000 km på klokken til 14.000. Den kan få 5 stjerner i crashtest, hvis du tilkøber udstyr og TÜV test for 4,5 million.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Apr 30
Bianco
Bianco Apr 30
Citat fra Ice2EV

Man burde ikke kunne få 5 stjerner i crashtest, hvis det udstyr, der skal til for at få det, er ekstraudstyr.

Det kan man så heller ikke efter 2016: "All cars will receive a basic rating, representing the safety level achieved using only standard equipment. The optional rating represents the safety level that can be reached if consumers opt for the additional safety equipment". Kilde: "https://www.euroncap.com/en/car-safety/glossary/#";

Sider: « 1 2