Tak MOS. Har slet ikke været opmærksom på denne mulighed. Flovt så lidt jeg ved om bilen på trods af at jeg har haft den i 7 år. Jeg skal ud og sidde i bilen i ledige stunder og nørde ;-)
Tak MOS. Har slet ikke været opmærksom på denne mulighed. Flovt så lidt jeg ved om bilen på trods af at jeg har haft den i 7 år. Jeg skal ud og sidde i bilen i ledige stunder og nørde ;-)
@ Cubic
Tak for dit indlæg. Valget af solceller har intet med elbil at gøre da vi har jordvarme og derfor aldrig har overvejet en refusionsordning. Dernæst kører vi næsten dobbelt så mange km om året på cyklerne i forhold til hvad bilerne kører. Jordvarme/varmepumpe er for så vidt også dårlige at kombinere med solceller da man starter med modregne de kWh man ikke har betalt fuld afgift af! For os er det økonomiske incitament ikke det afgørende - omvendt vil vi selvfølgelig nødig betale en bøde for at installere det.
Heraf udsprang mit spørgsmål om reelle data fremfor synsninger. Jeg betvivler ikke aconto raten på de 3300 i kvartalet - det er bare ikke noget man betaler for at producere al sin strøm selv. Det er noget man betaler for at gøre brug af elnettet, da man netop IKKE producerer al sin strøm selv når man skal bruge den. Vores aconto 1.kvartal 2022 for 1500kWh er på 5600 kroner, så jeg ville finde det mere retvisende at udtrykke sig med at man sparer 2300 i kvartalet ved at have solceller.
Var lige inde at tjekke sidste års aftegning. Her fik jeg knap 1500kr retur. I år vil jeg gætte på at det bliver ca. det 3 dobbelte. De første 4 måneder har jeg fået knap 1300kr retur.
@Dec14 Synes jeg forvirres lidt af din formulering af "modregner de kWh man ikke har betalt fuld afgift"
Såvidt jeg forstår, så hænger elvarme/pumpe fantastisk sammen med solceller. Det gør de fordi ved elopvarmning får du reduceret afgift efter de første 4000 kWh er forbrugt.
Men har du solceller og sælger en del af produktionen, eks 3000 kWh til nettet, så reduceres de 4000 kWh med samme antal kWh du har solgt før du overgår til reduceret afgift. I dette tilfælde 4000-3000= alt forbrug over 1000kWh vil være til reduceret afgift.
Reduktionen svarer ganske tæt til den refusion for el hældt på en bil, som man kan få på snart sagt hvert gadehjørne. eks Clever, EON, OK, Sperto, EVSE etc.
Det bliver kun endnu bedre hvis du også kører el og lader til reduceret afgift for alt.
Men det kan da være jeg helt har misforstået det setup.
@ Ice2EV
Som jeg læser skats afgørelse i sagen gælder dit regnestykke kun for solcelleanlæg på gamle ordninger - jeg kan ikke lige erindre gruppenumrene. For solcelleanlæg tilsluttet på de nye ordninger opfatter jeg desværre at de skal afregnes som jeg beskriver - håber inderligt jeg tager fejl, men firmaet der monterer anlægget har bekræftet min opfattelse. Hvis nogen har fået tilsluttet anlæg inden for de sidste 2 år og har fakta i sagen vil det være skønt at få dem på bordet, Undskyld i øvrigt at tråden er blevet "kapret lidt" til at handle om solcelleanlæg.
Det er princippet i at producere sin egen strøm og skal betale kassen for det. De 3300kr i aconto baserer sig på på at det forventes at jeg køber 1000 kWh fra nettet pr. Kvartal. At man så får ca. en tredjedel retur ændrer jo ikke på det faktum at det er koster kassen at producere sin egen strøm hvilket er grotesk. Man bliver straffet for at være klimavenlig. Det er vel blot et surt opstød over de uambitiøse og uærlige politiske beslutninger der tages.
Hos vores daværende el leverandør fik vi svaret via telefon, derfor ikke på skrift:
"Hvis man har varmeopumpe, så får man reduceret afgift for forbrug over 4000 kWh.
Har man samtidig solceller og disse producerer mere end man selv forbruger på tidspunktet og derfor sælger til nettet, så reduceres de 4000 kWh med det leverede antal kWh."
Se:
Jeg har solceller på taget og for nylig fik jeg varmepumpe (luft til vand). Hvordan beregner man reduktionen i elafgiften?
Fundet lidt nede af siden på:
https://go-energi.dk/nyheder/forstaa-din-solcelle-afregning/
Jeg betaler for 4000kwh som jeg reelt køber, da jeg jo ikke kan bruge al den strøm jeg producerer instantant. Anlægget producerer knapt 7000 kWh om året hvoraf jeg ca. forbruger de 3000 kWh instantant.
jo gu fanden er det urimeligt i og med at alle solcelleejere blev garanteret en 1:1 ordning de første 20 år hvor man reelt kunne gå i nul såfremt forbruget ikke overskred produktionen. Anlægget kostede trods alt på den gode side af 200k og alle solcelleejere blev bondefanget af politikerne.
Ice2EV og andre. Det var yderst informativt og nyt for mig. Det gør da solcellerne noget mere attraktive. Lover at købe paneler når der ruller 100K ind fra Elon :)
@Ice2EV
Tak for info. For os betyder det en radikal forbedring af økonomien. Vi har for længst sagt ja til anlægget ud fra den defensive betragtning, så det her er en helt gratis gevinst. Tesla Forum kan mange ting :-)
Jamen det slår jo det fast. Fantastisk! Jeg har allerede solgt 1500 kWh siden jeg fik anlægget for 2,5 måned siden, så mon ikke det går i nul i år?
Cool. Fik selv op 3 maj, har solgt 1555 kWh og selv brugt 600 kWh.
Tænker vi kan optimere lidt på den i nærmeste fremtid.
Skal lige vænne os til at bilen skal lade om dagen og ikke efter midnat. Forudsat at solen skinner.
Samtidig skal vaskemaskine og opvasker gerne køre til middag og ikke efter aftensmad.
Ærger mig bare over de ikke kom op i starten af marts, som planlagt. Med det solskin der var i marts og april ville de have lavet 6000 kWh på de 2 måneder. Det er et 15,6 kWh anlæg.
Jeg har i starten af maj sat 9,6kWp op og sætter 4kWp yderligere op i weekenden. Det er lavet helt off-grid med 25kWh batterier på væggen. Jeg har én gang måttet ud og suge på nettet, så hvis man dimensionerer rigtigt og har stort forbrug, kan det godt laves rentabelt. Jeg har i øvrigt forberedt det, så jeg kan bruge batterierne til at forskyde trækket på nettet om vinteren. Der vil jeg også kunne hente prisforskellen på laveste og højeste priser inden for en cyklus.
Jeg har i øvrigt to ellerter, hvor jeg kan smide al "overproduktionen" i. Jeg forventer at der kommer en periode i juli, hvor jeg kommer til at hælde elektroner ud på taget, men det må jeg tage med :-)
Venlig hilsen
Silden
@Silden Kunne du fortælle lidt mere om de batterier på væggen? og hvordan du forventer at kunne forskyde trækket om vinteren med laveste og højeste priser..
Er med på man manuelt kan sidde på dagsbasis og sætte ladning og afladning op. Men det ved jeg personligt vil det ikke være en vedvarende løsning her.
Jo, batterierne er Lifepo4 fra Lithiumpro. Man kan gøre det billigere selv, hvis man gider importere celler og bms fra Kina.
Inverterne er Growatt 5000ES sat op i tre-faset konfiguration. Modsat grid-tie invertere fungerer de fint uden nettilslutning, så det er egentlig bare den, man skal slukke/tænde på baggrund af prisen.
Til styring vil jeg bruge min HAOS (Home Assistant), og her laver man bare en automatisering, der slukker/tænder for nettet på baggrund af prisen. Den henter allerede priserne fra Nordpool. Man kan derudover lave en fail-safe på inverteren, så den kan suge strøm, selvom automatiseringen skulle fejle. Det skal være walk-away stabilt.
Hvis man vil lave det helt uden automatisering på baggrund af prisen, kan inverteren gøre det tidsstyret. Det vil nok være det nemmeste for mange, og om vinteren vil opladning mellem 00-06 ramme rigtigt i de fleste tilfælde.
Ifølge mit overslag vil ca. 25% af min besparelse komme fra flytning af forbruget.
Venlig hilsen
Silden
Det lyder til man skal være lidt mere end på 10. klasses niveau på elektronik til det projekt.
Men cool nok.
Er lige ved at tro med de energipriser, at der kunne være et marked for noget sådant. Evt som aftermarket til folk med solceller allerede, som føler de får for lidt ud af dem.