Loading...
dk

Bacheloropgave: Hvad vil du maksimalt betale for en Tesla? | Tesla Forum

mads2409
mads2409 Feb 25 '15

Hej alle sammen

Jeg er i gang med en bacheloropgave i faget marketing på BSS, hvor jeg skriver om prisfastsættelse af Tesla i Danmark. Jeg håber i vil hjælpe mig. Mit spørgsmål er helt enkelt. Hvad vil i maksimalt betale for en Tesla. Svaret behøver ikke være specielt velovervejet eller velargumenteret. Egentlig er et intuitivt beløb nok.

Jeg bruger ikke jeres navne i min rapport. Det eneste der kommer i min rapport er beløbet i vil betale (i danske kroner). 

Mvh Mads 

T3S7A
T3S7A Feb 25 '15

Ikke at jeg ved hvad du skal bruge det til, men vil da mene du skal have lidt mere data med, ellers kan du da lige så godt spørge en børnehave af, hvad de vil give. 

Der er jo stor forskel hvad man vil betale for en Telsa, eller en anden bil. Model, motor str. udstyr mm. 

Med mindre du bare vil have en gang tal, så bliver du nød til at specificere det lidt. Ellers er det jo forskelligt hvad folk lige tænker på, når man hører hvad man vil give for en Tesla. 

Tesla's prisfastsættelse svinger jo fra 550.000 kr til lidt over 1.000.000kr, afhængig af model/udstyr

Forummets indlæg er redigeret af T3S7A Feb 25 '15
HH
HH Feb 25 '15

Jeg vil give hundredetusindetrillionermilliardermillioner (skal synges), overført direkte fra min børneopsparing.

Forummets indlæg er redigeret af HH Feb 25 '15
Genild
Genild Feb 25 '15

Mads: Da dette typisk er et Forum for Tesla-ejere, kan man jo ret nemt konkludere at de fleste herinde har en maksimumpris der ligger over de priser som Tesla forlanger. Dette ud fra den tese, at det nok er de færreste der har stjålet bilen eller fået den foræret af en rig onkel.

Hvilke krydser man dernæst sætter ud over basisprisen er sikkert ret individuelt og baseret på personlige præferencer. For eksempel er soltag efter min mening nice-to-have, men ikke need-to-have så det blev valgt fra. Lædersæder var derimod very-nice-to-have så til prisen kom de klart med uanset at man jo nok også ville kunne overleve i plydssæder.

Nogen vælger i dag med dobbeltmotor og firhjulstræk med argumentet at gensalgsværdien nok er noget højere og så kører den model længere (16km) på en opladning end den med kun én motor - andre vil måske hellere bruge de ekstra penge på 680 meny'er hos McDonalds.

Som du måske allerede nu har gættet er denne verden væsentlig mere kompleks end dit meget enkle spørgsmål lægger op til - du vil med andre ord ikke kunne bruge svarene til en skid hvis ikke du konkretiserer tingene en del mere og sætter værdien i relief i forhold til alternativerne.. 

FrederikC
FrederikC Feb 25 '15

Jeg tror jeg vil vende den om, og det er måske det som Mads vil have os til.

Hvis nu der var afgifter på, hvad ville vi så give for bilen, hvad ville være en rimelig pris?

Jeg har givet 700k for min, og jeg tror faktisk ikke at jeg ville give mere end det.

Ikke fordi jeg ikke kunne bruge mere end 700k på den, men fordi jeg syntes den er det værd ift. andre biler, og ift. de biler som jeg ville sammenligne den med.

SuneH
SuneH Feb 25 '15

Blot en enkelt kommentar vedr. afgifter. Det er korrekt, at der ikke betales registreringsafgift. MEN der betales stadig moms. For en bil til fx 700.000 incl. moms, svarer momsen alene til 140.000 kr. Det er betydeligt mere end hvad mange biler sælges til i dag incl. registreringsafgift. Så at sige, at folk der køber små biler betaler mere til statskassen end tesla-ejere er simpelthen forkert, da alene momsen af teslaen overstiger de andres totalbeløb (hvoraf afgift jo kun er en del).

Maho
Maho Feb 25 '15

Jeg er sådan set enig med Frederik. Jeg gav selv ca. 830.000 for dytten, det er nok også, selv om bilen er for fed, deromkring hvad jeg vil give for den. Det er trods alt relativt uprøvet teknologi og jeg er ikke klar til at smide 2,5 mio. eller hvad den nu ville koste med afgift, det er for stor en "chance"..... Så hvis den afgift belastes og folk er som jeg, tror jeg at det mere eller mindre var den historie for nye Teslaer i DK........

Genild
Genild Feb 25 '15
En rimelig rettesnor for biler i dette segment inklusiv afgifter er at dividere købssummen med 1,25. Det giver den rene pris der så typisk skal ganges med tre for at få prisen på gaden i DK inklusiv moms og afgifter.
Tager jeg vores egen kostede den 665.000 hvilket giver 532.000 i ren fabrikspris og dernæst 1.596.000 i totalpris med normal benzinregistreringsafgift og moms. Det er ikke 100% korrekt fordi der er alle mulige fjollede lappeløsninger i den afgiftsberegning der er gældende, men plejer at give en fornuftig rettesnor.
For mit eget vedkommende er 1.6 mill nu pænt over hvad vi er villige til at afsætte til en bil, så der ville være valgt et alternativ i et niveau svarende til den nuværende pris på Tesla'en.
thomasbj
thomasbj Feb 25 '15

Da jeg reserverede min et år og nogle måneder før jeg fik den leveret (Nov 2013) stod den til 70.000 USD i USA. Hvilket var godt set i bakspejlet idet min "salgsproces" herhjemme startede dér. Så kom der import-told, moms, stigende dollarkurs, udstyr, vinterhjul, servicekontrakt oveni, så jeg med early order afslaget endte på 730.000 og det vil jeg sige prisen jeg/vi :-) villew betale. Havde prisen været 100k højere tror jeg vi var endt med Mercedes C klasse til 600k ......... og uh hvor er det bare en "uhyggelig" tanke :-)

NB Selv som bevidst pioner priser jeg mig stadig lykkelig for at vi ikke endte med at købe Fluence til 270k!! Og selv på weekends tur i i3 (290k El/350 REX) kan ikke ændre mit synspunkt at 730k er en god pris!!

Hookmaker
Hookmaker Feb 25 '15

Jeg ville ALDRIG give mere end 3-350.000 for en bil i DK hvis det betød at jeg kun fik bil for ca 40% for pengene. Jeg strak mig meget langt med 750.000+ for min S'er uden afgift (der får man jo fuld valuta - momsen skal man dog betale), og skære tænder grænser er tæt på at være nået med en 900.000+ P85D'er. men man lever jo kun én gang og der er ingen lommer i den sidste jakke...;-).

Langt de fleste af dem jeg kender der har råd og som kører i meget dyre biler (ikke Tesla), ejer ikke deres egne biler, de er leasede, "lånt", flexede, firmakøbt eller på anden svindlet hjem i garagen. Det giver jeg sgu ikke meget for.  

Comeback
Comeback Feb 25 '15

før jeg fik min Tesla ville jeg aldrig give mere end 200.000 for en bil(ny), det var jo bare et transport kørertøj og med mine beskedende 20.000km om året, men med afgift ville jeg gerne give op til 1.6M hvis jeg havde råd :) men uden afgift gjore det det bare nemmere, at tage valget, da jeg ikke var villig til at tage chancen hvis der var afgift på. 

Torben_E
Torben_E Feb 25 '15

Hej Mads

Interessant tråd du har åbnet.

Jeg er også usikker på hvor du vil hen med spørgsmålet. Jeg tænke straks på Tesla Gen3 for den vil henvende sig til massemarkedet. Der skal prisen nok ligge på 250-450.000 for at få masserne med. Med fare for at fornærme nogen så tror jeg at de fleste du kommer til at engagere på dette forum enten er gået fra dyre luksusbiler (mig selv fra A8 til P85D), er miljø nørder eller lige netop sparet lidt extra op for at få denne fantastiske bil. Under alle omstændigheder så er det first mover segmentet med dybere lommer end de fleste. 

Lad os høre lidt mere om hvad du søger så kan det være du får svar på din tråd.

 

(læs iøvrigt mit indlæg Fra Audi A8 til P85D som var mit rationale)

Mvh

 

Torben_E

 

Forummets indlæg er redigeret af Torben_E Feb 25 '15
nicom
nicom Feb 25 '15
Spørgsmålet havde givet mere mening hvis der kom et tillæg spørgsmål som.... Hvor meget vil i Max give for jeres Tesla og hvis Tesla ikke eksisterer hvor meget vil i normalt Max give For en bil. I mit tilfælde...... P85d 914000 kr.... P120d med jydekrog 1000000kr... Almindelige bil 300000kr
Forummets indlæg er redigeret af nicom Feb 25 '15
Junior
Junior Feb 25 '15

Jeg har intet imod at bruge mange penge på en bil, men har også mine grænser.
For mit vedkommende, kommer jeg fra en Audi R8, som heller ikke er en billig bil i Danmark.
Med bagtanke på hvad vi ellers betale for at have en bil i Danmark og hvad man ellers kan få for pengene, så synes jeg, at Tesla Model S ligger på et fornuftigt prisniveau. Jeg ville nok ikke betale meget mere for min nye P85D end jeg i forvejen kommer til, ej heller selvom jeg først havde sat mit hoved op efter en bil i 2 milioner klassen.

Larsen

Hookmaker
Hookmaker Feb 25 '15

@nicom, du må da være fra Lolland hvis du vil give 86.000 for en jydekrog....;-)

henrik_dk
henrik_dk Feb 25 '15

For en el bil uden afgift og med forventet lavt værditab, så vil jeg gerne give de 1.076.000 kr, som min P85D koster. Nok også mere.

 

Derimod var der afgifter på el biler og der af større værditab, så ville jeg ikke give så mange penge for en Tesla. Nægter at give måske 1.5 million i afgift for en P85D...

 

Tror slet ikke, at jeg ville købe en el bil, hvis der var afgifter på den. Så jeg ville sikkert købe en benzin / diesel bil i stedet for. F.eks. en 3-4 år gammel BMW M550d, Audi S6 / S7 eller Mercedes CLS i stedet for til max 1 million.

 

 

Forummets indlæg er redigeret af henrik_dk Feb 25 '15
nicom
nicom Feb 25 '15
@hookmaker.... Jydekrog Og et 120 kWh batteri
Forummets indlæg er redigeret af nicom Feb 25 '15
Hookmaker
Hookmaker Feb 25 '15

Ja det så jeg godt, men jeg kunne ikke lade være...;-)

Niels
Niels Feb 25 '15

Inden Tesla kiggede jeg på ny bil i prislejet 180.000 kr - 300.000 kr og syntes 300.000 kr ville være for meget og ønskede at finde en lige under 200.000 kr (ny pris) f.eks. en vw caddy eller en skoda.

Endte med at købe en P85 med det meste udstyr og solgte den efter 1 år - afventer nu en P85D til levering i marts :).

Jeg har i øvrigt indtil nu givet staten et "provenu" pga. Tesla køb på sammenlagt 340.000 kr i moms. Alternativet ved en benzin bil havde været ca. 100.000 kr sammenlagt i moms og afgift - altså ca. 3 ½ gange så meget til staten pga. Tesla. De (politikkere) skal ikke komme og sige de ikke har råd til at miste afgifter på elbiler da jeg tror folk køber dyrere biler og derved betaler mere i moms.

Maho
Maho Feb 25 '15
God pointe Niels !!
Sider: 1 2 »