Loading...
dk

Rustne bremser | Tesla Forum

DavidS90D
DavidS90D Aug 30 '16

Denne DIY bremseskift på en Nissan (!) minder meget om opbygningen på en Tesla.

 

http://www.edmunds.com/nissan/370z/2009/long-term-road-test/2009-nissan-370z-diy-brake-pad-and-rotor-change-part-1.html

 

Det er ikke raketvidenskab, men jeg vil anbefale man ikke roder med det selv hvis man bare er det mindste i tvivl om hvad man laver ! 

Men billederne og teksten fortæller lidt om hvordan det kan gribes an.

PEB
PEB Aug 30 '16

Det ligner ret godt Tesla bremserne. De to "pinde" der holder bremseklodserne har dog ikke låseclips som Nissan, men en låsering der sidder på selve "pinden". Pinden skal bare bankes forsigtigt ud og låseringen bliver siddende på pinden..

jensk2
jensk2 Aug 30 '16

Hvorledes pins ser ud kan ses her: http://www.ebay.com/...-shims-/131498069700

En endnu bedre matchende video kan ses ved at søge på Camaro SS, som har - sandsynligvis - de selvsamme Brembo calipre, men lidt andre skiver aht. det berømte Brembo skrig, som åbenbart ikke matcher en Tesla Sedan, men fint en Camaro eller en Alfa Romeo:-).

Generelt set har alle Brembo et fjeder stykke og to pinde til at fastholde bremseklodser, ovenstående billede viser - fordi jeg tilfældigvis har sådan én  - en Peugeot 406 Coupe Brembo bremse.

/jens

 

Forummets indlæg er redigeret af jensk2 Aug 30 '16
griffel
griffel Aug 30 '16

Hvad er det for nogle ledninger der går ind i klodserne? Det har jeg aldrig set før... (men jeg er heller ikke mekaniker)

 

/Jakob :-)

P85DK
P85DK Aug 30 '16

slidindikatorerne - når klodsen er slidt ned til dem, så tænder en lygte i dit display og siger - 'du skulle have skiftet klodser for laaaang tid siden, good luck'

PEB
PEB Aug 31 '16

Der er ikke elektrisk slidindikator på Tesla S. Der er en mekanisk alarm. Når klodsen er slidt til et vist niveau er der en lille metalclips, som sidder på klodsen, der kan nå skiven og det larmer/hyler.

 

Billeder er fra min egen Tesla.

Captiva
Captiva Aug 31 '16

Lidt anbefalinger fra tidligere BMW servicetekniker:

Fine billeder fra PEB som iøvrigt også kommer med helt korrekt kommentar mht. den firkantede gummiring i kaliperen, som også har til formål at trække stemplerne lidt tilbage når bremsepedalen slippes, således klodserne ligeledes 'slipper' skiverne.

Vedrørende bremsekaliperne; korrekt at de har en ret gammeldags opbygning på TMS (kaliperen blev typisk brugt på biler fra 80'erne), men princippet fejler absolut ingenting. De er bare dyrere at fremstille og renovere sammenlignet med 1-stempel glidekalipre - Tesla's er en 4-stemplet hvor samme princip stadig bruges på high performance køretøjer. Til dels for at spare plads (glidekalipre med enkeltstempel kræver større stempeldiameter), bedre varmeafledning, og hvor man ikke kan opnå tilfredstillende bremsekraft/stabilitet med glidekaliper.

Anyway, det er stadig en god ide at smøre klodserne på kontaktpunkterne med kaliperen, ALDRIG friktionsfladerne (selve belægningen), Det gælder naturligvis også friktionsfladen på skiverne, ej heller  med tectyl (!?). Eneste ulempe ved smøring af kontaktpunkterne mellem klodser/kaliperer at varmeafledningen bliver mindre end ved direkte kontakt metal/metal - kun et problem ved ekstremkørsel (bane etc.). Kobberfedt bruges ikke mere af miljøhensyn, men er ellers særdeles velegnet især pga varmeafledningsegenskaber. Idag bruges typisk specialprodukter som f.eks 'Plastilube' eller lignende.

Hilsner Captiva

jensk2
jensk2 Aug 31 '16
Citat fra P85DK

slidindikatorerne - når klodsen er slidt ned til dem, så tænder en lygte i dit display og siger - 'du skulle have skiftet klodser for laaaang tid siden, good luck

Bremseklods-nedslidnings-alarmen kan også tænde 'Catastrophic brake failure' ganske kort, når værkstedet har fejl-monteret ledningerne, så de bliver revet over af afbalanceringsklodser ved første skarpe svingning:-). Men dernæst slukker lampen blot og nu er advarsel om nedslidte klodser i praksis slået fra:-) Men sådan undgår man for mange support opkald.

jensk2
jensk2 Nov 20 '16

Hej,

Alle i denne tråd refererer til billeder af bremserne, hvorledes tilgås de?

Sider: « 1 2 3