Loading...
dk

Antal teslaer i vore nabolande og DK | Tesla Forum

Gustavsfar
Gustavsfar May 21 '15

Havde i dag besøg på mit arbejde af nogle af mine svenske kollegaer med svenske kunder og de var meget interesserede i Teslaen. Det virkede som om et der i Sverige er noget længere mellem snapsene og at Teslaen ikke ses ret ofte på vejene i Sverige. En hurtig googling viste at der indtil april måned i år var indregistreret knap 500 stk. i Sverige. Hvad med i Norge? Har de rundet 10 eller 15.000 stk.? Mener at have læst at der i april måned var indregistreret ca. 1500 stk. i Tyskland i alt.

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar May 26 '15
mkiaer
mkiaer May 21 '15

Min lillebror bor i Sverige og havde samme reaktion som dig, da vi talte om min kommende Tesla. I hans omgangskreds syntes man at Tesla er en fed bil som stort alle ønsker sig, men for mange svenskere er den helt uden for rækkevidde (i.e. meget dyr) og alternativerne såsom de større Volvo, BMW, Audi og Mercedes modeller er pga. det svenske afgiftssystem bare et meget mere attraktivt køb for den menige svensker.  

Forummets indlæg er redigeret af mkiaer May 21 '15
Gustavsfar
Gustavsfar May 21 '15

Prøvede lige at konfigurere min på den svenske side og kan konstatere at den er ca. 50K dkr dyrere i Sverige end i DK. En S85 med moderat valg af udstyr løber noget overraskende let op i over 1 mio. svenske kroner.

mkiaer
mkiaer May 21 '15

Det samme er faktisk gældende i den modsatte ende af bil segmentet. F.eks. en basis udstyret VW Up er næsten lige så dyr som en godt udstyret Polo og det er derfor man hellere ikke ser så mange mikrobiler i Sverige. Man får simpelthen alt for lidt bil for pengene hvis man går efter de billigste modeller.   

Gustavsfar
Gustavsfar May 26 '15

Så ser det ud til at vi har rundet et skarpt hjørne med mere end 1000 indregistrerede Teslaer i DK pt. (1016 stk.) :-)

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar May 26 '15
Lau
Lau May 26 '15

Rejoice!

kajakaj
kajakaj May 26 '15
Ja Incl. 34 roadstere
Gustavsfar
Gustavsfar May 27 '15

På hjemmesiden grønnbil.no kan man læse i statistikken at der nu er indregistreret 7873 Teslaer i Norge til dato. http://www.gronnbil.no/statistikk/

 

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar May 27 '15
Tesla_guru
Tesla_guru May 27 '15

Fedt med det link Gustavsfar1. Jeg har søgt efter fordeling af Elbilerne i norge og min påstand at det var Tesla og Nissan Leaf der var solgt flest af er hermed ikke længere et postulat :)

Liberal alliance som ønsker at fjerne registreringsafgiften i Danmark ønsker at dræbe elbilen, for så vil det eksakt samme mønster udbrede sig som vi ser i Sverige. Hvorfor købe en Nissan Leaf til 204.000 SEK når jeg kan købe en Nissan Micra til 100.000 Svenske eller en Tesla for 900.000 SEK når jeg kan køben Audi A8 for 700.000 SEK

 

SQLCPH
SQLCPH May 27 '15

Så hvem får Model S nr. 1000 her i Juni???? Kunne være sjovt hvis Tesla holdt en lille event og en speak nu her op til valget ;-)

Sithfury
Sithfury May 27 '15

@Tesla_guru jeg er rimeligt sikker på at det ikke er for at dræbe elbilen, men rettere fordi at det er rimeligt langt ude at vi betaler 180% i afgift på biler ellers. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance har f.eks en Tesla.

Gustavsfar
Gustavsfar May 27 '15

@sqlchp

Ja kunne være sjovt med et lille event :-) Snakkede lige Tesla Aarhus om det i går. Kbh+Aarhus havde pt. indregistreret 88X stk. model S. På nrpla.de er der pt. 982 stk.model S registreret. Så må de resterende  ca. 100 stk. jo være importbiler...

Forummets indlæg er redigeret af Gustavsfar May 27 '15
Mwn
Mwn May 27 '15

Et event ville skide sjovt.

Hilbert
Hilbert Jun 8 '15

@Sithfury. Jeg fornemmer at du ikke har sat dig ind i LA´s klima- og miljøpolitik, som er den sorteste af alle partier i DK. En fjernelse af registreringsafgiften på "fossilbrændere" vil få nøjagtig samme virkning for elbilerne, som en fuld registreringsafgift (180%) på disse. Salget af elbiler vil gå i stå.

Sithfury
Sithfury Jun 8 '15

@Hilbert, jeg fornemmer at du ser spørgelser, hvis du mener at LA's deciderede mål, er at slå elbilen ihjel, de har eksempelvis intet problem med den nuværende fritagelse, de vil bare gerne have den udvidet til alle biler.

Hvis du vil kigge efter folk der gerne vil slå elbilen ihjel, skal du have fat i FDM.

Det der skal til for at elbilerne tager det næste skridt, er Nissan Leaf 2.0, som kommer i 2017 med dobbelt range, samt Model 3. 

Klaus1981
Klaus1981 Jun 8 '15

@Hilbert. Lad os holde valgkampen ude af dette forum. Begge dine påstande er ukorrekte.

TSLA
TSLA Jun 8 '15

Der er jo forskel på deciderede mål og konsekvenser. Jeg er ikke i tvivl om konsekvenserne - de ser sorte ud, selv uden spøgelser.