Jeg var ved at få morgenmaden galt i halsen da jeg læste den her, og jeg tænkte, jeg lige ville se, hvad Teslafolket havde at sige til det.
Jeg fik min Tesla for lidt over en uge siden og jeg bliver vildt provokeret over vinklingen i denne historie. Jeg er nogenlunde vant til at forarges over FDM. Jeg er næsten 2 meter høj, har en familie i bilen, bor i udkanten og har familie og venner i alle ender af landet - det har FDM altid synes skulle brandbeskattes (så jeg er ikke medlem). Men jeg voldsomt rystet over, at JP agerer fuldstændig ensidigt og ukritisk talerør for en interesseorganisation af andre importører, der ikke har et produkt, der kan konkurrere, og samtidig en højsocialistisk misundelsespolitik, i dag formidlet af FDM. Nu ved jeg ikke, hvor jeg skal læse min avis?
Jeg har brugt mere end dobbelt så mange penge på Teslaen i forhold til min hidtil dyreste bil. Jeg havde ikke skiftet bil, hvis det ikke var fordi Tesla var kommet som et reelt alternativ til at sætte ild til noget i motoren. Mine motiver er hverken skattefusk, luksus eller motorstørrelse. Men at bidrage til en revolution af en over 100 år gammel teknologi, som trænger til at blive lagt i seng. Hvis vi nu er helt ærlige, så er samlekvaliteten i en Kia mere "luksus" end i Teslaen. Teslaen vinder på teknologien, og at de har gjort sig umage med at gøre den flot at se på.
Har nogen kontaktet medierne og forholdt dem med deres ugerning?