Lige præcis martin :)
Hvor meget beskytter Detailing imod? stenslag? vaskestriber? negleridser?
Hvad forskel gør det at få bilen ordnet?
Jeg spørger af ren uvidenhed.
Vaske- og negleridser beskytter den sikkert imod, men ikke cykler eller knallerter!. Stenslag afhænger vel af størrelsen, så næppe beskyttelse mod lavtflyvende meteorer. Der bør vaskes efter de medfølgende anvisninger. Dvs. ikke noget med vaskehal eller børste. Der er 5 års garanti på behandlingen.
Er det Tesla'en der ikke må vaskes i vaskehal? eller er det når den har fået opticoat?
Vaskehal giver masser af vaskeridser, både med og uden opticoat, men kontakt endelig Morten fra detailing bilpleje for at få vasketips, der passer til dit behov og muligheder.
Vasker alle herinde deres biler i hånden?
Den må da vel kunne tåle at komme i en vaskehal?
Moderne vaskehaller skulle gerne ikke ridse bilen.
Hvis du ser på det norske forum vil du finde rigtig mange indlæg med personer der har haft deres bil i vaskehal og derefter har fået en ridset bil ud på den anden side af hallen...
En Tesla har desværre ikke verdens tykkeste lak som vi måske har været vant til fra vores Mercedes'er og BMW'er. Derfor anbefales det at man ikke vasker en Tesla i en automatisk vaskehal.
/Martin
FRederik, hvis du har din Tesla kær så vasker du den ALDRIG i en dansk børstevask - med mindre selvfølgelig du er ligeglad med ridser og den i øvrigt er hvid (hvor det næsten ikke ses).
Jeg vasker kun i hånden med Garry Dean metoden (youtube) og det funker kanon og er superlet med Opticoat på.
Min Tesla er grå.
Selvom jeg har den kær, så kommer den altså i vaskehal.
Jeg har hverken tid eller tålmodighed til at skulle vaske den i hånden.
Det er vel sådan ved alle biler, ikke kun Tesla, hvis du vasker den i vaskehal kommer der vaskeridser.
Jeg spurgte Tesla da jeg bestilte bilen hvad de tænkte om lakken ift. andre biler, og de sagde det var det samme.
Måske kan man begrænse disse vaskeridser med opticoat eller andet?
FrederikC - HELT ENIG.
Jeg synes det er fint at man vil passe på sin bil og jeg parkerer da også altid min nuværende bil på steder hvor der er lidt plads mm.
Men jeg har sgu heller ikke tid til at nurse om bilen og behandle den som et spædbarn. Det er en bil og en brugsgenstand. Efter jeg læste indlæggene blev jeg helt bange for om jeg havde købt en bil som var særlig sart eller havde en lak der smeltede i solen. Det er det ikke.
Skal dette forstås som at du mener at lakken er lig andre biler?
Nu må jeg vidst hellere lige blande mig lidt.
Fakta: Lakken på Tesla ER blødere men IKKE tyndere (faktisk måler jeg helt op til 170 my på teslaerne mod ca 130 på andre mærker)
Problemet ved teslas lak er ikke farven, men det yderste lag klarlak som af miljøhensyn i californien (nogle stoffer er altså forbudt dér) er endt ud ret blød. Tesla er ikke den eneste - Alle hondaer - Mange af Porsches modeller osv osv. Det er helt normalt.
Mht vaskehal så ridser det! Håndvask gjort forkert ridser ligeså meget. Opti-coaten ligger sig oven på klarlakken og gør den super hård. Det betyder at vaskeridser vil mindskes og kommer der fine ridser så er dette i coatingen og ikke klarlakken. Men nu er coatingen ikke kun lavet pga ridser. Det er også nemmere og hurtigere at vaske og så opstår udefrakommende rustpletter/aluoxidering ikke så nemt
Resultat: bilen er flottere ved mindre indsats
Godt at få nogle facts på bordet. Jeg ser frem til første bilvask efter behandlingen. Det var rigtigt flot arbejde, og jeg er ikke i tvivl om at du ser den igen, hvis jeg om 5-6 år synes den skal shines op igen.
Og et andet fakta er at det er svært/kræver tillid at sælge et usynligt produkt ;(
Hehe... Det kan der selvfølgelig være noget om.
Tilbyder du også stenslagsfolie? (i døre/bagagerum)