Loading...
dk

Tesla Power Wall | Tesla Forum

SQLCPH
SQLCPH Sep 16 '15

Hej alle

Jeg er begyndt at undersøge muligheder for at installere en 10 kWh Tesla power wall når den kommer til salg i 2016.

Der er oplagte anvendelsesmuligheder omend den mest oplagte med direkte DC ladning på Teslaen tilsyneladende ikke er mulig, Tesla Power Wall skal tilsluttes en vekselretter så man enten kan opnå forbindelse til el-nettet eller køre ø-drift.

Som jeg ser det er der dog flere muligheder for anvendelse:

 

1. Man har allerede et solcelleanlæg med vekselretter og ønsker at konvertere til et hybrid-anlæg med batteribank. Hvis man er på den gamle aftale, hvor man kan bruge nettet som backup uden at betale afgift, kan et batteri måske virke overflødigt men for dem på den nye aftale kan batteriet bruges som en gratis opmaganisering af el til om aftenen eks.

2. Man ønsker at opsætte et mindre prisbilligt solcelle-anlæg (eks. 2kW anlæg afhængig af forbrug) og benytte batteri og 1-faset vekselretter (ca. 5.000 kr)  som Ø-drift til at oplade Tesla eller evt. koble til vaskemaskinen.

2a. Man ønsker at opsætte et mindre prisbilligt solcelle-anlæg og benytte batteriets DC strøm  direkte på et varmelegeme etc.

3. Man ser en fidus i at oplade batteriet når strømmen er billig (om natten) og aflade det om dagen i sin installation. Kræver en 3-faset vekselrettet som er 3 gg dyrere end en 1-faset veekselretter (15.000 kr). Jeg har ikke undersøgt om det er en gangbar model at man reelt lægger alt sit forbrug om natten og hvordan det så påvirker den samlede pris inkl. distribution mm?

 

Kom gerne med indspark til ovennævnte og fortæl mig gerne om jeg har taget fejl med nogle af mine ideeer?

 

Jeg indhenter pt. tilbud på løsning 2) men for at vurdere ROI skal jeg kunne vurdere den reelle pris på de kWh jeg sparer fra nettet ved at lade bilen fra solceller. Idet bidrag til distribution er lagt på grundprisen koster de ekstra kWh næppe meget mere en 50 øre / kWh måske??

 

Ser frem til at høre fra jer

 

/Søren

Sithfury
Sithfury Sep 16 '15

Hej Søren

Nu er jeg sikkert ikke så meget inde i det som dig, men lige en lille note, jeg mener at 10 kWh udgaven er den der ment som en UPS løsning, imens 7kWH udgaven er den der er tænkt som "daily use/daily cycle".

Hvis vi siger vi har 7kWH i batteriet, så er det jo ikke meget at lade over i en Tesla..

SuneH
SuneH Sep 16 '15

Vedr. løsning 2: så vil du oplade Powerwall'en via dit solcelleanlæg om dagen og bruge det om aftenen til at lade TMS'en? Men din max kapacitet på Powerwall'en er jo kun 10 kWh, så du kan jo langt fra lade hele dit 60 kWh batteri i TMS'en op fra Powerwall'en. Men, OK,  mindre har jo også ret. Men det vil være "supplerende opladning", ikke hovedopladningen du vil kunne få fra Powerwall'en.

Mht solcelleanlægget, så har vi et 4,8 kW anlæg hjemme hos os. Sidste år producerede det samlet omkring 4600 kWh. Omregnet til gennemsnit pr. dag er det ca. 12,5 kWh/dag. Peak-produktion pr. dag ligger omkring 30 kWh. Så hvis du kun vil opsætte et 2 kWh anlæg, er det ganske få dage på et år at du får en produktion i nærheden af de 10 kWh til din Powerwall. Så måske et større anlæg på 3-4 kW vil være en god idé. Men så skal du også overveje hvad du gør af overskudsstrømmen de dage hvor du rent faktisk producere mere end 10 kWh eller har undladt at aflade Powerwall'en. Skal overskudsstrømmen så sendes ud på nettet?

Glæder mig til at følge dette projekt, Søren. Hold os opdateret!

KXR
KXR Sep 16 '15
Der skal vel 2-4 batterier til før det giver mening.

Et 2kW anlæg har en dagsproduktion på ca 12-13 kWh på en god sommerdag.

Alt. Så kan du lade Teslaen og cykle på arbejde :-)
RobertJ
RobertJ Sep 16 '15

Jeg har en 1-faset inverter på mit solcelle anlæg. 
Problematikken heri ligger at ting der bruger meget strøm enten er fordelt over forskellige faser eller er 3 fasede som standard.

Som landet ligger nu bruger jeg ca. 20-25% af min egenproduktion, med Powerwall ville jeg sfh. (skud fra hoften) lande på 90%.

Mit daglige kørselforbrug er på 15kWh. At lade 7kWh hver nat giver god mening for mig, og så lade fuldt hver fredag f.eks. med 1 Powerwall.

 

Case 2.
Ny Solcelle aftale, ca. 1kr per solgt kWh ved salg til nettet de første 10år.

Powerwall kommer til at koste ca. 30-35tkr.
Det kræver derfor i en simpel betragtning at man lader 30MWh gennem Powerwallen til Tesla'n.
(Strøm sendt ud på nettet 1kr, returkøb 2kr, difference 1kr)

Desværre skal jeg bruge 4282 dage før de 30.000kWh er cyklet igennem systemmet og det giver derfor:

ROI ~ 11år
Ikke så interessant.

 

Købte jeg et hus med et ældre 6kWp anlæg og jeg kun fik 40-60øre pr kWh ville jeg nok købe 2 Powerwalls. Forsyne huset året rundt med egen strøm og sælge resten til nettet. Dagsforbrug på 14kWh er rigelig for den gængse fam. danmark. 
ROI ~ 6år

- R

Forummets indlæg er redigeret af RobertJ Sep 16 '15
SimonHN
SimonHN Sep 16 '15
Jeg kigger også på solceller lige nu. Den eneste grund til det er pga Powerwall.

Problemet er lidt at jeg ikke vil ha solceller på huset. Det er heller ikke helt optimalt tag til det. Men der er masser plads på mit værksted. Værkstedet tag vender imod øst og vest.

Så havde planer om at fordele 7+ KW paneler på begge sider.

Jeg køre normalt på arbejde omkring kl 15. Så jeg tænkte man kan jo sætte Tesla'en ned til at lade med ca 3,5 kWh fra kl 9 om morgen. (Alt efter hvornår på året det er). Så når jeg køre på arbejde så lader vest cellerne Powerwall op.

Er det en fornuftig løsning? Eller er det bedre at smide alle solcellerne på øst siden? :)
SuneH
SuneH Sep 16 '15

Købte jeg et hus med et ældre 6kWp anlæg og jeg kun fik 40-60øre pr kWh ville jeg nok købe 2 Powerwalls. Forsyne huset året rundt med egen strøm og sælge resten til nettet. Dagsforbrug på 14kWh er rigelig for den gængse fam. danmark.

@Robert: Ja, 14 kWh er rigeligt til en familie til en dag. Men problemet er, at selv med et 6 kWp anlæg, vil du sjældent komme derop i vintermånederne. Vi har, som skrevet tidligere, et sydvendt 4,8 kWp anlæg. Der er rigtig mange vinterdage, hvor den samlede produktion har været under 1 kWh. Så selv med to Powerwalls ville man være nødt til at trække strøm fra nettet om vinteren. Og man har væsentlig overskudsproduktion (+35 kWh pr. dag på en god sommerdag) om sommeren. Det, man ønsker, er at gemme 2000 kWh fra sommerhalvåret og bruge dem i vinterhalvåret. Der hjælper 2 Powerwalls altså ikke meget med deres i alt 20 kWh kapacitet.

RobertJ
RobertJ Sep 16 '15

SuneH, nu taler vi jo ikke ødrift.

Vi forholder os til et scenarie hvor man skal sælge den strøm der ikke egenforbruges, ca. 5000kWh til 40øre hvert år eller købe 2 powerwalls.
Februar til November vil der være nok til at forsyne hus med strøm 100%. 
Nov Dec & Jan forv. produktion 100-150kWh/md vil give 100% udnyttelse af Solenergi og forsyne huset med 30-50% energi, resten købes af Elnettet.

Den store giver her er at man undgår timeafregningen. Der er ik' nogen arbejdende mennesker der bruger strøm mellem kl 10-14 i hjemmet. Powerwallen gemmer strømmen til aftentid hvor der er kog på bluset.

Jeg fastholder at der er rentabilitet i det og en ROI på 6år er pænt.

- R

edit: er selv ejer af 3,12kWp sydvendt anlæg. på Gl ordning.
Har gjort disse overvejelser, for at have en plan ved evt. flytning.

 

Forummets indlæg er redigeret af RobertJ Sep 16 '15
Niels
Niels Sep 16 '15

jeg har haft solceller siden 2003, den gang var solceller så dyre at det kun var pga. entusiasme.
havde også 16 stk 70 amp batterier som batteri bank (teoretisk 13 kwh).
anlægget kørte i ø drift og forsynede køleskab og solvarme anlæg.
i dag har jeg ikke længere batteri bank og lagre istedet via offentlig tilsutning.
min erfaring er at det er den billigste lager metode.

batterier er dyre og slides også - spare miljøet for unødige tekniske løsninger som sandsynligvis ikke gøre det væssentligt billigere for dig.
om sommeren produceres en del overskud fra 6 kw anlæg, mens man om vinteren absolut slet ikke får overskuds produktion. mange vinter dage produceres kun symbolsk. en power wall er derfor kun til de 4 gode sommer mdr. husk dette når i regner.
endelig skal i regne med at en power wall på 7/10 kwh ikke har denne energi mængde til rådighed, træk formodentlig 10% fra da batteri beskyttes mod fuld opladning/ afladning.
endelig taber i 5% energi når i lader batterierne og yderligere 10% når i henter den tilbage.

jeg er skæptisk for om det overhoved giver mening i dk hvor vi har et godt udbygget net som det kun koster begrænset at 'låne' - læg hellere forbruget om så du bruger energi når den er tilrådighed ( vaskemaskine) og arbejd for at politikkere ser det skøre i at solcelle ejere i dag skal bruge strøm om dagen, mens alle andre opfordres til at bruge mest om natten...hvor dumt er det ?
Niels
Niels Sep 16 '15
jeg har ikke regnet på det men istedet for at købe 2 power walls kan i også købe strørre solcelle anlæg (forudsat at man fysisk har plads til det) det vil helt sikkert give en bedre roi. solceller holder i +20 år, en powerwall holder vel 8-10 år.
RobertJ
RobertJ Sep 17 '15

@Niels - Solcelle ordningen tillader ikke længere brug af det offentlige net til 'lagring'.
Under lagring forstås Nettomålerordningen.
 

@SimonHN - jeg kan rigtig godt lide din idé. 
Hvis dit kørselsbehov er over 100km pr dag, har du gode chancer for at have et meget højt egenforbrug af din producerede strøm. Da det kræver din S'er kan aftage strømmen hver dag når den produceres. Mellem kl9 og 14 f.eks.
Ladningsstrømstyrke efter behov, men med min. 6A 3 faset så burde du hive alt produceret el ned på bilen. Blandet med el fra elnettet forstås.

 

Idag kan der søges en pulje for nye solcelle anlæg der giver en øget salgspris til nettet.
For ældre solcelle anlæg der overtages af ny ejer er salgsprisen pr kWh 60øre de første 10år hhv. 40øre derefter.

Ligeledes ifølge nyere lov skal produceret el forbruges inden for samme time. 'Timeafregnings ordningen'. Ellers afregnes denne med 60øre/40øre.

Man er som regel begrænset til at bruge ca. 20-25% af egenproduktionen, medmindre man har mange konstant kørende enheder i dagstimerne. (Varmepumper, cirkulationspumper, gamle køleskabe/frysere osv.)
Der vil et solcelle anlæg normalt tage husets grundbelastning af el i dagstimerne. Derfor højere grundbelastning, højere forbrugt andel der ikke sælges til net.

 

Hvad skal man gøre med de resterende kWh der produceres?

 

Har man et 6kWp anlæg der afregnes til 60øre/kWh, går der 5000kWh ud til 3000kr.
Skal disse købes igen til lad os sige 2,3kr koster de samme 5000kWh, 11500kr.

 

Et 6kWp anlæg producere i de 4 sommermåneder 40kWh pr dag på gode dage. Lad os sige 2/3 af dagene.
20% går til huset
14kWh går til Powerwall
12kWh sælges til net. (18*2/3)

Salg af el:

12kwh over 120dage
1440kWh
til 60øre 
Indtægt: 864kr

 

Potentiale til Oplagring i Powerwall:

5000kWh-1440kWh
3560kWh

Sparet på eludgifter: 8188kr.

Det giver et provenue (indtægt + sparet ved oplagring) til investering på 9052kr/år. Under antagelse af at man lader sin Tesla S/X/3 Leaf osv om natten fra den resterende el i Powerwall bank og derfor har alle 14kWh til rådighed hver eneste dag.

 

Scenarie uden powerwall:
De første 6000kWh vil koste 8500kr/år

Scenarie med 2 Powerwall:
De første 6000kWh vil koste 3312kr/år 
(De tilbagekøbte 1440kWh)

investeringen på 54440kr+montage afskrives med 5740kr/år

Puuh, nok tal.
Det gav alligevel en lidt højere ROI når man regner i detaljer.

 

- R

Forummets indlæg er redigeret af RobertJ Sep 17 '15
SQLCPH
SQLCPH Sep 17 '15
Gode indspark i kommer med gutter. Tak :-) Produktion på solceller er naturligvis meget afhængig af placeringen så det vil altid være den udfordring og noget der skal regnes på case by case.

Jeg vende tilbage med det tilbud jeg er ved at indhente på løsning 2.