Hej dankersoe.
Velkommen som debattør her på TeslaForum.
Ordningen med afgift retur for el, brugt på opladning af batterier til el-drift af biler, er en ordning, der er indført til støtte af erhvervslivet, så de nemmere kan starte noget "salg af el" på en rentabel vis.
Man skal således være et momsregistreret firma, for at kunne sælge strøm til opladning af elbiler, og derefter på en del af afgiften retur.
Hvis man er sådan et firma, kan man i sit momsregnskab modregne den afgift, som firmaet har betalt for den forbrugte strøm.
Denne ordning er med sin nuværende lovtekst kun gældende til udløbet af 2015.
Personligt formoder jeg, at ordningen bliver forlænget, lige så længe, at den siddende regering ønsker at støtte erhvervslivet med skattekroner.
Der er selvfølgelig kreative og fuldt lovlige muligheder for, at man kan lave en ordning, hvor ens eget firma sælger strøm til sig selv, som flere gør på den måde gør.
Endnu en basis forudsætning er, at det er firmaet, der ejer den til formålet godkendte måler, som afregningen støttes af.
I praksis kan en kammerats Firma også sælge strøm til dig på din private bopæl, hvis du tænker i den retning.