Loading...
dk

Hvordan får jeg som privat refusion af afgift på strøm til min Tesla | Tesla Forum

dankersoe
dankersoe Sep 27 '15

Hej alle

Dette er mit første emne.

Beklager hvis emnet er en gentagelse, men har prøvet at finde svar i forum uden held.

Jeg får min Tesla i december og vil gerne have styr på opladning derhjemme inden. Jeg har set mulighederne fra Clever, elbilsupport og evse, men vil gerne slippe for abbonoment og eje en lader selv hvis det er muligt.

Er der nogen som kan give et svar på om det kan lade sig gøre at jeg, som privat person, kan købe en bi-måler og derefter få afgiften tilbage i skat?

Bonus spørgsmål:

Hvilket udstyr vil i anbefale?

Mvh

Daniel

Forummets indlæg er redigeret af dankersoe Sep 27 '15
DeaconWP
DeaconWP Sep 27 '15

Hej dankersoe.

Velkommen som debattør her på TeslaForum.

Ordningen med afgift retur for el, brugt på opladning af batterier til el-drift af biler, er en ordning, der er indført til støtte af erhvervslivet, så de nemmere kan starte noget "salg af el" på en rentabel vis.

Man skal således være et momsregistreret firma, for at kunne sælge strøm til opladning af elbiler, og derefter på en del af afgiften retur.

Hvis man er sådan et firma, kan man i sit momsregnskab modregne den afgift, som firmaet har betalt for den forbrugte strøm.

Denne ordning er med sin nuværende lovtekst kun gældende til udløbet af 2015.

Personligt formoder jeg, at ordningen bliver forlænget, lige så længe, at den siddende regering ønsker at støtte erhvervslivet med skattekroner.

Der er selvfølgelig kreative og fuldt lovlige muligheder for, at man kan lave en ordning, hvor ens eget firma sælger strøm til sig selv, som flere gør på den måde gør.

Endnu en basis forudsætning er, at det er firmaet, der ejer den til formålet godkendte måler, som afregningen støttes af.

I praksis kan en kammerats Firma også sælge strøm til dig på din private bopæl, hvis du tænker i den retning.

Forummets indlæg er redigeret af DeaconWP Sep 27 '15
ODE90D
ODE90D Sep 27 '15

Jeg er ikke helt med - der er jo bilens ejer der afregner forbruget registreret på "Hoved måleren" i husstanden, mens bi-måleren måler en del mængde af forbruget - eller kører delmåleren helt for sig selv så forbruget målt på denne ikke samtidig indgår i "hoved målerens" aflæsning?

Kunne man iøvrigt forestille sig en model, hvor man kombinerede en firmaordning med Modstrøms abonnements ordning med gratis strøm om natten (SpotEl), og man derved ender tæt på gratis el når man lader om natten?

 

DeaconWP
DeaconWP Sep 27 '15

Ad 1: Vi spørger lige Kiefer. Her er han mere erfaren.

 

Ad 2: Glem de der modstrøms ordninger. Det giver bare en masse besvær, og en masse kontrol af om de nu afregner rigtigt, og en del korrespondance frem og tilbage, for t spare den mindste del af el-prisen.

Og husk så, for at få "GRATIS" strøm om natten, skal du betale mere for den du bruger om dagen.

Synes jeg har set, at mange har oplevet, at det er en dyrekøbt rabat.

Forummets indlæg er redigeret af DeaconWP Sep 27 '15
Raymond
Raymond Sep 27 '15

@DeaconWP, Det har du helt misforstået!

1. Man skal have separat måler på ladeboks.

2. Ladeboks SKAL være ejet af "afregningsfirmaet" og man skal leje ladeboksen.

Man afregner refusionen ved at tage et billede af måler hvert kvartal og indsender billedet til "afregningsfirmaet" som så refunderer elafgift + moms, svarende til kr. 1,09/kWt.

Der er altså ikke nogen, der sælger strøm i dette regnestykke. Det er et krav, at der er betalt afgift på den el, man får refusion af - det kan være en udfordring for solcelleejere, men ikke noget problem for "modstrøms" forbrugere.

 

Forummets indlæg er redigeret af Raymond Sep 27 '15
Kristian70k
Kristian70k Sep 27 '15

fortsætter den ordning ind i 2016?

Kiefer
Kiefer Sep 27 '15

Umiddelbart er der ingen indikationer på, at denne ordning forsætter ind i 2016. 

Og Raymond har helt ret, eneste jeg kan tilføje er at det KUN er den el man betaler fuld afgift på i forvejen man kan få afgifter retur på. Dette har været diskuteret i forhold til dem der i forvejen har el-varme hvor man får ca. 50  øre i rabat pr. kWh man forbruger ud over 4000kWh. 

Her kan man så kun få afgift retur på 4000kWh om året.

/Martin

Knudsen
Knudsen Sep 28 '15
Hvis det fortsætter ind i 2016 - ja så er det jo bare om at oprette et firma alene med dette formål - hvor vi så alle kan købe strøm, samt en lader med indbygget måler...
JAndersen
JAndersen Oct 8 '15

Godmorgen..

Er der noget nyt, vedr. 109 øre (afgift) forsætter det i 2016

ODE90D
ODE90D Oct 8 '15

Jeg skulle blive meget overrasket hvis denne ordning ikke fortsætter, da det er en grundsten i incitaments strukturen for at få private virksomheder til at udvikle infrastukturen af ladestandere, og kraftigt medvirkende til at skabe en rimelig fornuftig driftsøkonomi for elbiler (hvis man lige ser bort fra afgiften på elbiler fra nytår). 

Forummets indlæg er redigeret af ODE90D Oct 8 '15
Kiefer
Kiefer Oct 8 '15

Jeg vil blive meget overrasket hvis denne ordning får lov at leve videre.

Ladenettet af EON og Clever er ved at være udbygget og det er en rigtig nemt sted og spare for regeringen...

/Martin

JAndersen
JAndersen Oct 9 '15

Har snakkede med en der hedder Morten fra Clever, han ville vende tilbage om 8-14 dage så ville de vide besked om den forsætter elle ej.

JAndersen
JAndersen Oct 12 '15
Så har jeg snakkede med Morten... Det slutter her 31-12-2015.

CC
CC Dec 31 '15

Husk at i dag er sidste chance for at sende dine tal, med billede ind hvor du lejer din ladebox.

Jeg har selv Clever og fik en mail i starten af november der mindede mig om at sende mine tal ind, den fik jeg dog smidt væk, og har nu brugt timer på at finde information om hvor og hvordan jeg skal sende mine data hen.

Er jeg blind? eller prøver Clever at undgå at betale refusion?

Godt nytår til alle der kører elbil

CC

Forummets indlæg er redigeret af CC Dec 31 '15
KS
KS Dec 31 '15

@CC:

 

Vi er glade for at have dig som abonnementskunde. Det er derfor med glæde, vi kan oplyse dig om at ordningen for processtrøm bliver videreført i 2016. Det betyder, at du i det nye år fortsat vil kunne få 1 kr. retur pr. kWh, du lader op derhjemme.

Få penge tilbage allerede nu
Det er tid til dette års aflæsning af din elmåler, så vi kan tilbagebetale dig din samlede besparelse for 2015. Du skal sende os oplysningerne senest 31.12.15.
 
Sådan gør du:
1.    Tag et tydeligt billede af kWh-tallet i displayet samt elmålerens serienummer
Afhængig af type ladeboks vil displayet enten være på den tilhørende bi-måler eller på elmåleren placeret under klappen midt på ladeboksen.

2.    Tag et tydeligt billede af ladeboksens serienummer
Afhængig af type ladeboks vil serienummeret enten stå på venstre side af ladeboksen eller på undersiden af ladeboksens klap.
Nummeret starter med PPN- eller PPH- efterfulgt af 5 cifre.

3.    Send os dine billeder
Sammen med billederne af kWh-tal, elmålerens serienummer og ladeboksenes serienummer skal du også sende os dit fulde navn.
Mail os dine oplysninger senest 31.12.15 til 1kr.retur@clever.dk

4.     Få din refusion
Få din refusion med din februar faktura, du modtager den 01.02.16.

Vigtig info
Godtgørelsen er kun mulig ved abonnement af ladeboks.
Godtgørelsen er pt. tidsbegrænset og kan tilbydes til og med 2016.
Vi skal have din indberetning senest 31.12.15.
Tilgodehavende fratrækkes din månedlige regning.
En eventuel rest vil blive udbetalt til din konto den 1. marts 2016.
Som privatkunde får du dit tilgodehavende udbetalt via Betalingsservice.
Det er derfor vigtigt, du er tilmeldt eller tilmelder dig Betalingsservice.
Tilmelding kan ske på clever.dk/betalingsservice

 

Du er velkommen til at kontakte os
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om vores ladeløsninger, kan du skrive til os på kundeservice@clever.dk eller ringe til os på 82 30 30 30.
 
Med venlig hilsen
CLEVER A/S

CC
CC Dec 31 '15

@KenSeitzberg

Mange tak så er den sendt ;o)

Serienummer på bimåler som Clever selv har monteret ;o) her skal man jo være elektriker for at skille el skab ad for at se det...

Vi ser om det går

CC

cth
cth Dec 28 '20

Det er en gammel tråd...men der står lidt mere konkret i den end de sidste jeg har læst.

1. Hvis man har eget firma, så skal det være momsregistreret.

2. Hvis man vil lade sit eget firma refundere afgift for sig selv, så skal der vel være noget moms betaling i firmaet, for at man kan få refunderet noget afgift?

3. Hvordan foregår det rent praktisk i regnskabet med refunderingen? 

PS: jeg har et APS som ikke er momsreg. Så alt med moms er uland for mig :-)