Kære Karsten
Forestil dig, at du er en almindelig mand midt i fyrrerne med kone og to børn. Du har taget en længerevarende uddannelse, og har arbejdet siden du blev færdig med studierne. Du er ikke topdirektør, men har et godt job med en løn, som afspejler dine 15 års erfaring og talrige kurser og certificeringer indenfor dit felt.
Din kone, som du mødte i studietiden, har også haft fuldtidsjob hele vejen igennem, og er blevet afdelingschef på sit arbejde. I er ikke rige; men I har hvad I behøver, og bor i et dejligt hus og har lidt penge på kistebunden, så I ikke skal bekymre jer hvis vaskemaskinen går i stykker eller fyret strejker.
Forestil dig, at du ikke er miljø-aktivist eller fanatiker på nogen måde, men at du interesserer dig for vedvarende energi, og ønsker selv at bidrage til et bedre miljø. Det hus, som du købte i 2010, har tilfældigvis en stor sydvendt tagflade, og i løbet af foråret 2012, bliver du mere og mere interesseret i solceller. Den samlede økonomi er god, og ideen om at producere din egen elektricitet fascinerer dig. ”Tænk, at man kan lave sin egen strøm, uden at det forurener”, tænker du. ”Og så skal jeg aldrig betale en el-regning igen”. Så du hæver din SP-opsparing, investerer godt 90.000 kr og får sat et anlæg op. ”Dejligt at bidrage til et bedre miljø – og få en fornuftig forrentning ud af det oven i købet,” tænker du. Anlægget du får sat op, er ikke det største man kan få, det er tilpasset dit faktiske forbrug i huset. Kort efter sætter et indgreb fra regeringen en stopper for solcelle-boomet. Det synes du er mærkeligt. ”Det er da underligt, at man ønsker at stoppe private investeringer i et bæredygtigt miljø,” siger du til konen. ”Men det er da altid noget, at vi kom med på vognen”.
Du er lidt nørdet anlagt, og aflæser dine solceller hver måned. Tallene sætter du ind i et regneark, og sidder og hygger dig med at lave kurver og grafer. Du sammenligner august måned i 2013 med samme måned i 2014 og 2015, og er med i flere facebookgrupper, hvor I udveksler data og erfaringer. I skiftede køleskab og fryser i 2013 til A+ modeller, og i 2014 producerer dine solceller derfor næsten 500 kWh mere end I bruger.
I har to biler. Det er nødvendigt for at kunne komme på arbejde og få hverdagen til at hænge sammen. I har en lille Huyndai i10, som er godt 3 år gammel, og en Skoda Octavia, som er 6 år gammel. Begge bruges dagligt til at køre på arbejde i, og den store desuden til ferie- og weekendbesøg i det jyske. Egentlig går du ikke op i biler. De skal køre og være praktiske. Store svulmende BMW’er og lynhurtige Audier synes du er åndsvage. ”Tænk at bruge så mange penge på en bil – godt det ikke er mig, der skal fylde benzin på og betale grøn afgift på sådan et monster,” tænker du. En larmende Ford Mustang med en V8’er fremkalder kun en hovedrysten hos dig.
Du har et eller andet sted altid tænkt, at du burde køre i elbil. Der er nu noget fascinerende ved at glide lydløst afsted uden at der kommer sort røg ud fra bilen. Du har været nysgerrig på det i årevis, og følger med på nettet og i aviser. Når du holder stille i kø på vej til arbejde, synes du røgen fra bilerne foran er ulækker, og slukker for ventilatoren. Samtidig glæder du dig over, at I bor lidt ude på landet, så dine børn ikke udsættes for det hver dag.
Men en elbil er ikke praktisk for dig. De fleste er så små, at der ikke er plads til familien i dem. Og de kan kun køre ca. 100 km om vinteren før de skal lades op. Og når man så skal lade dem op, tager det timesvis. Så en el-bil er kun brugbar som ”bil nr. 2” hos dig. Men ikke engang det, kan den bruges til. Den begrænsede rækkevidde passer ikke godt med dit kørselsmønster, som nogle dage kommer op på 170 km. ”Tænk, at stå inde i byen og ikke kunne komme hjem”, tænker du, ”Eller endnu værre, løbe tør for strøm inden man når helt hjem.” Så du slår tanken om en el-bil hen.
En mørk aften i efteråret 2013 holder du i kø inde i København. Pludselig studser du: Bilen foran dig har ikke noget udstødningsrør. Og den ligner ikke en du har set før. ”Hvad dælen er det for en?” tænker du. Bilen er stor og elegant og ser komfortabel ud. Du læser teksten Tesla på bagenden. Du skifter på et tidspunkt bane og lægger mærke til dørhåndtagene, som er trukket ind i bilen mens den kører. ”Det er sgu alligevel smart”, tænker du, ”Gad vide hvad sådan en fætter koster”.
Den aften går du på nettet og finder Teslas hjemmeside. Der er billeder og priser. Det er sgu godt nok en flot bil, og selv om den er dyr, er den trods alt ikke helt ubetalelig. Priserne starter ved 600.000. Det er godt nok mere end det dobbelte af Octaviaen, og meget mere end du nogen sinde har givet for en bil. Rækkevidden er op til 500 km, og der er fin plads til 4 personer plus bagage. ”Se se, nu begynder det sgu at ligne noget,” siger du til lillemor, og viser hende billederne på Ipad’en. ”Ja, den er godt nok flot, men den er da alt for dyr til os, skat,” siger konen, og selvfølgelig har hun ret. Men du noterer dig, at Tesla har planer om en model 3, som bliver lidt mindre og meget billigere. En dag kan drømmen om en brugbar el-bil måske alligevel gå i opfyldelse.
I løbet af foråret og sommeren 2014 følger du Tesla med et halvt øje.
En dag læser du en test i en avis: ”Fra København til Hjørring uden at lade op undervejs” står der. ”Det er da alligevel noget”, tænker du. En anden overskrift fanger dig: ”Fra København til Flensborg i ét hug”. Du viser konen artiken: ”Se skat, måske kan de rent faktisk bruges til noget,” siger du til konen. ”Hvad med opladning, tager det ikke timesvis?” spørger hun. ”Nej, der står, at man kan lade 100 km på 10 minutter. Og det er gratis på Teslas egne SuperChargere. Og ellers oplader man den om natten hjemme hos sig selv”.
Så tilsyneladende kan man både køre langt, oplade hurtigt på farten, og være 4 i bilen.
Men den er stadig alt for dyr, og tanken om at have sådan en stor ”blære-bil” holdende i indkørslen, tiltaler dig ikke. Og så synes du også, at accelerationstiderne fra 0 – 100 km/t på 3-4 sekunder er helt unødvendige. ”Jeg ville hellere have 600-700 km i rækkevidde og så leve med en accelerationstid på 8-10 sekunder,” skriver du på TeslaForum, hvor du har meldt dig ind og følger med dagligt.
Dit nørdede gen gør, at du læser alt hvad du kommer i nærheden af. Bilens simple opbygning fascinerer dig. Der er ikke alle mulige bevægelige metaldele, som banker rundt inde i motoren, og som skal smøres og køles for ikke at gå i stykker. Der er ikke nogen tændrør, oliefilter, luftfilter, brændstofpumper eller tandstang. Ingen olie eller kølervæske som skal skiftes. Der er ingen gearkasse, ingen benzintank. Alt det, der normalt skal skiftes eller går i stykker på andre biler, findes ikke i elmotoren. Der er kun en spole og en magnet, og når man sender strøm gennem spolen, kommer der et magnetfelt, som driver en akse, som driver hjulene. ”Så den kan praktisk talt ikke gå i stykker – og til gengæld så larmer og forurener den ikke. Det eneste man skal fylde på, er sprinkervæske,” fortæller du begejstret, til alle der gider høre.
En efterårsdag i 2014 har konen en overraskelse til dig. ”Jeg har booket en prøvetur hos Tesla til os,” fortæller hun, ”Nu må vi altså prøve det”. Så i september 2014 møder I op inde hos Tesla i Bredgade. Du har parkeret din Hyundai et par gader væk, og taget dit ”job-samtale-jakkesæt” på.
I sætter jer forsigtigt ind i bilen sammen med sælgeren. ”Er den i gang?” spørger du? Der er helt stille i bilen. ”Ja,” lyder svaret, ”du skal bare træde på bremsen og sætte den i D, så kører den.” Prøveturen er vanskelig at beskrive. Det føles på en måde som en almindelig bil – med rat, bremser og blinklys – og samtidigt er det så fjernt fra alle andre biler du har prøvet. Den øjeblikkelige acceleration er overvældende, og den svævende og lydløse måde man bevæger sig rundt i trafikken på, giver mindelser om et rumskib. Man føler virkelig, at man er trådt ind i fremtiden, og med ét virker almindelige brændstofbiler ordinære og gammeldags. Og bevidstheden om at der ikke kommer røg ud af bagenden af bilen, er rigtig rar.
Du og konen var begejstrede for prøveturen, og klar til at købe, hvis bare prisen havde været 450.000 i stedet for 700.000. Men det ER for dyrt for jer, og du opgiver drømmen. Igen.
Dybt i dig sætter en lille spire sig dog fast. En ny Tesla, det bliver det ikke til. Men en 1-2 år gammel model, som har taget en afskivning på 200.000 – 300.000 kunne være interessant. Du opretter en agent på Bilbasen og får jævnligt opdateringer. Du får også tilsendt tilbud på demo-biler fra Tesla. Men den rigtige model med den rigtige pris dukker ikke op. Du prøvekører endda den mindste model med 60 kWh batteri og konkluderer, at den er rigelig fin til dig. Men den kortere rækkevidde afskrækker din kone, og du er selv noget betænkelig ved det.
I løbet af 2015 er der meget debat om hvorvidt afgiftsfritagelsen skal fortsætte. Hvis bilen belægges med afgifter, kommer den til at koste et godt stykke mere end en million. Og den er jo i forvejen ALT for dyr. Din dyreste bil indtil nu har kostet 250.000,- og tanken om at betale mere end dobbelt så meget, ryster dig stadigt.
Du undrer dig over politikernes argumenter om at de mister indtægter på el-bilerne. ”Jammen, hvis jeg betaler 600.000 for en el-bil, er momsen alene jo over 120.000,” tænker du. ”Det er mere end jeg gav for Huyndai’en incl. registreringsafgift og moms. Så noget MÅ det da batte,” argumenterer du overfor dig selv.
Det virker som om politikerne tror du ville have købt en stor Porsche eller en Ferrari, hvis du ikke kunne få en Tesla. ”De har ikke forstået, at jeg ville have skiftet Octavia’en ud med en ny Octavia, hvis jeg ikke kunne få Teslaen,” mumler du. ”Tænk, de tror de går glip af en million per Tesla,” fortæller du, ”som om jeg kunne finde på at købe en benzinbil til 1,6 millioner i stedet!”. Du har ikke meget andet end en hovedrysten til overs for de beregningsmodeller, som politikerne bruger.
Du tilbringer mange timer på nettet og med excel-arket, hvor du beregner hvor meget du kan spare på at bruge din egen solcellestrøm i bilen. Optankning på Teslas egne SuperChargers er også gratis, og hjælper lidt på den samlede økonomi. Du undersøger sammensætningen af el i el-nettet, og finder ud af, at om natten, når det blæser, kommer vi her i landet ofte op på 100% vedvarende energi i el-nettet. ”Så hvis man lader sin bil op om natten, vil man i mange tilfælde få ren vindenergi i tanken!”, fortæller du begejstret. ”Så jeg har tænkt mig at lade om natten og om dagen, når solen skinner. På den måde kan jeg køre på næsten 100% vedvarende energi”.
Tanken om at bidrage til en løsning af klodens problemer, og fragte dig selv og din familie rundt på ren energi, er meget tiltalende, og et eller andet sted mener du også, at sådan nogen som dig, som har råd til at gå forrest, næsten har en forpligtelse til at bane vejen for det grønne gennembrud.
Din gennemgang af økonomien viser til gengæld, at forsikring er dyrere end for din Octavia, så det trækker den anden vej. Det samlede regnestykke ender på en månedlig besparelse på omkring 700 kr ved at skifte Octavia benzinbilen ud med Teslaen. Selv over 10 år giver det dog kun 70.000 i besparelse, hvilket jo slet ikke kan opveje for at bilen er mindst 300.000 dyrere end du er vant til at give. Så du er fortsat meget i tvivl.
Men miljøperspektivet spiller ind, og det samme gør køreoplevelsen. Sidste lod i vægtskålen kommer i foråret 2015. Tesla lancerer en model med 70 kWh batteri. Den har lige præcis den længere rækkevidde end 60’eren, og prismæssigt noget billigere end den store model med 85 kWh.
Da Tesla lancerer et henvisningsprogram, som giver 10.000 i rabat og samtidig varsler en prisstigning på 3%, hvilket svarer til 18.000 på en bil til 600.000, kan du ikke vente mere. En søndag aften går du på nettet, tager en dyb vejrtrækning og bestiller en model 70 med baghjulstræk, som er 43.000 billigere end den med 4-hjulstræk. En drøm, som startede i vintermørket ud for SAS hotellet i 2013, kulminerer d. 18. august 2015, hvor du gennemfører bestillingen.
Du er fortsat noget rystet over at du, som altid har handlet ansvarligt og rationelt, er faldet i og har bestilt en el-bil til lige under 600.000.
Et par måneder efter, i starten af oktober, griber politikerne ind og stopper salget af el-biler. De tror stadig de går glip af millioner af kroner. Faktisk får de mere ind i moms på den Tesla du har købt, end din sidste bil kostede. Men det har ingen forklaret dem. Eller også tror de ikke på det.
Du er skuffet over, at det fra nu af ikke bliver muligt at købe en elbil som ”bil nummer et”. Fremover bliver elbiler små og grimme og med kort rækkevidde. Af en eller anden grund ønsker politikerne ikke, at vi skal udnytte vores grønne energi og skabe en bedre klode. Vi skal bare fortsat køre rundt i 100 år gammel teknologi, som brænder fossiler af, varmer kloden op, og understøtter ustabile diktaturer i Mellemøsten. Og allerhøjest have en lille grim kone-elbil til de korte ture rundt i lokalområdet.
Men et eller andet sted er du også lidt ligeglad. For du har dine solceller på taget og synes stadig det er skønt, at du laver din helt egen strøm. Og på torsdag henter du din nye el-bil og glæder dig til at glide lydløst afsted på vind- og solenergi.
Men politikerne; dem har du lidt opgivet.
Med venlig hilsen
Sune Hermit
