Loading...
dk

Dansk leveringsdato / leveringstidspunkt for Tesla Model S | Tesla Forum

jasspinner
jasspinner Dec 23 '15
Hej igen,

Jeg har nu fået min nabo til at modtage bilen på min hjemmeadresse/p-kælder, hvor Tesla leverer bilen med overdragelse til min nabo. Bilen vil efterfølgende blive gennemgået og taget billeder af bilen og sendt til mig.
Det var det bedste løsning for at få bilen inden nytår.
Tesla har lovet at give en gennemgang af bilen senest 2 dage efter levering.
Håber at andre i samme situation kan finde løsning mht. levering inden nytår.
gronkjaer
gronkjaer Dec 23 '15

Så blev det endelig mig til at få en S85D..  Nøj hvor kører den bare godt !!:-)

120281
120281 Dec 23 '15
Jeg fik endelig mailen. Hentes 30/12 kl. 17 i Vallensbæk. Så kan jeg få lidt ro på.

God Jul alle sammen.
Mboe05
Mboe05 Dec 23 '15
Citat fra larscoling

Der er stor risiko for at Tesla ikke formår at levere en række biler rettidigt inden 31/12 2015  -   Så, som jeg lige forstår det, står jasspinner samt en række andre i samme uheldige situation som mig ??????


Jeg havde selv forespurgt om ikke jeg kunne vente med levering i starten af januar 2016, selvfølgelig med registrering i 2016. Der bliver vist ikke mange til salg af årgang 2016, men det ville Tesla ikke.
Hvis blot bilen er bestilt inden 8/10-15 skal den leveres i 1. halvår 2016 for at undgå afgift.
gronkjaer
gronkjaer Dec 23 '15

Jeg havde leveringsdato d. 29/12, min fik en opringning i dag om jeg ville hente den... Så der er håb for jer endnu...

 

ElPeter
ElPeter Dec 23 '15
Jeg var hos Tesla på Kirstinehøj idag og de lød rimeligt fortrøstningsfulde mht at levere alle biler senest 31/12. Selvfølgelig ikke en officiel udtalelse, men det var i hvert fald udmeldingen fra den person jeg talte med.
Lennartbj
Lennartbj Dec 24 '15
Så to vogntog fyldt med nye teslaer lidt efter Slagelse i går, så nogen bliver snart glade...
SuneH
SuneH Mar 2 '16

Har I lagt mærke til at denne tråd - som tidligere var en af de mest aktive med mange indlæg hver dag - er gået helt i stå?


Lidt trist er det jo.

DavidS90D
DavidS90D Mar 2 '16
Og hvordan gik det med de biler bestilt efter 8/10 ?

Fik alle deres bil inden Champagnepropperne sprang?

Twinauto
Twinauto Mar 2 '16
Det vil jeg da håbe, der er masser af nye biler til salg ex efgift
Thor
Thor Mar 2 '16
Jamen, vi bestilte vores omkring November. Jeg kan faktisk ikke huske den eksakte dato, og troede jeg kunne se den på My Tesla i kvitteringen. Men den kan jeg ingen gang finde.


Anyway, vores var sat til levering lidt før Midt December. De ringede, og rykkede overtagelsen frem - så det  var alletiders! Mit indtryk er, at alle har fået deres biler til tiden. Jeg kender to andre som bestilte efter 8/10, og de modtog også deres. Så mon ikke alle har fået deres biler? :) Ellers var der vel næsten kommet et indlæg om det herinde, kunne jeg forestille mig.

Schultz
Schultz Dec 4 '22
Sep 26 '13 Opdatering på levering: Hentede i dag kl 13.00 min super lækre, dejlig røde og helt vilde Model S på Kirstinehøj i Kastrup. Bilen stod uden for Tesla's klargøringscenter/servicecenter, og der var masser af andre S'er på pladsen bagved Tesla, og 3 stykker inde på værkstedet til klargøring. Der var vel ialt ca 20 stk i forskellige farver, med forskellige interiørfarver, og fælge. Det var helt vildt, og jeg fortryder ikke et øjeblik at have valgt en Signature rød farve. Interiøret er lyst brunt, og det passer helt fantastisk til bilen, ligesom de store 21 tommer grå fælge bestemt ikke gør oplevelsen af bilen dårligere. Egentligt var levering først planlagt til den 11 oktober, men da afsendelse og klargøring i USA gik hurtigere end forventet blev leveringen rykket frem til mandag den 30 september. Men da bilen allerede forlod Holland, hvor batteri, drivetrain og fælge blev monteret i mandags, var den i Danmark allerede onsdag eftermiddag. Jeg blev kontaktet af en DS’er som spurgte til om jeg ville have den før, og naturligvis ville jeg da det. Havde ikke brug for den store gennemgang af bilen, da jeg allerede har surfet al information omkring hvordan bilen fungerer, så det var slet ikke nødvendigt. Efter en hurtig overlevering, og en hurtig inspection af bilen, som står super i lak, nydeligt poleret og klar til afgang, var det tid til en tur tilbage på arbejde. Jeg var hos kunde ganske tæt på servicecentret, men kunne alligevel ikke dy mig for at lige tage en kort tur på motorvejen for at føle min nye bil. Den er simpelthen bare for lækker! Den er bare for hurtig, og jeg ville ønske at jeg kunne køre i den hele tiden. Interiøret står også helt som det skal, så der er ingenting at sætte fingrene på, måske lige de manglende tågelygter, som står på min due-bill til eftermontering når de engang er klar til det – men jeg kan sagtens leve uden disse et stykke tid. Men det var tid til at smutte tilbage på arbejde i et par timers tid, så S matte stå alene på gaden i København S, hvilket også gik glimrende. Da arbejdet var færdigt, så var det igen tid til at smutte ned i bilen og så køre hjemad, så igen ud på motorvejen og sydpå imod Køge. Der var en tæt trafik, som der jo altid er på Køge Bugt motorvejen om eftermiddagen, og jeg fik rigeligt tid til at få prøvet masser af regenerativ opladning – altså at få samlet strøm op når bilen triller farten af. Helt super, og man slipper for at bruge bremsen, når bilen skal ned i fart. Da jeg modtog bilen var creep ligeledes aktiveret, hvilket betyder at bilen opfører sig som bil med automat gear, og langsomt triller fremad når “speederen” ikke aktiveres. Efter lidt tids kørsel i kø på motorvejen fandt jeg dog ud af, at bilen ikke ville stoppe helt, og jeg skulle bruge bremsen for at gøre et totalt hold, hvorfor jeg slog creep fra. Jeg er normalt vant til at køre med automat gear, men måtte sande, at det var mere mig med creep slået fra, og dermed have muligheden for at trille bilen til stop. Gjorde holdt på tankstationen ved Solrød for lige at få lidt væske, og måtte hurtigt sande at bilen tiltrækker sig stor opmærksomhed. Der var adskillige der tog billeder af bilen, og endnu flere der nød bilen og fik sig et par kig – både på og ind i bilen. De flest var helt veldt fascinerede over den store skærm inde i bilen, selvom den var slukket. Tilbage ved bilen blev jeg overrumplet af de første, der ville vide mere om bilen, så jeg måtte i gang med at fortælle og vise frem – og det bedste af alt, er altså at vise ”motorrummet” frem… Men kunne ikke blive på tanken hele dagen, så turen gik igen hjemad, hvor mine unger ventede hjemme. Ingen af dem vidste noget om at det var i dag bilen skulle hentes, så da jeg kom hjem blev de noget overraskede, og ville straks med ud at køre. Undervejs fik de 2 leget lidt med skærmen, og fundet det musik de havde lyst til at høre, og da skærmen er lige så let at styre som en iPad, gik det særdeles nemt for dem at finde rundt i systemet. De kunne også fortælle at S’eren var meget bedre at køre i, meget bedre end den C-klasse som vi også har (skal af med den her til december) – og der er meget mere plads – både i bredden og i højden, men så sandeligt også til benene. Hjemme igen efter små 180 kilometer tilbagelagt havde bilen så lidt over 240 kilometer tilbage på batteriet, og efter de små ”forsøg” som man naturligvis har på en første tur, er dette helt tilfredsstillende. Da min ladestander ikke er færdiginstalleret endnu, og jeg har en ide om at køre til Ballerup for at arbejde i morgen, så har jeg måtte lade bilen stå til aften – så der er juice nok til i morgen – i hvert fald til at komme på arbejde og få sluttet bilen til strøm – vi har en god 16A 400V installation, som jeg nok kan få lov til at suge lidt på, så der er til turen hjem plus lidt ekstra. I morgen skulle ladestanderen så være klar herhjemme, og den kan blive ladt helt op. Med hensyn til ladning, så har jeg valgt en løsning fra Clever med en lejet boks der kan levere 32A 400V ved ladning, så jeg kan lade op på 4,5 timer om natten – hvor Modstrøm kan levere gratis strøm fra 24 til 06 hver dag (PSO afgifter og distribution til netselskab slipper man ikke for). Efter jeg indgik aftale med Clever, har jeg dog erfaret at der er flere spillere på vej med interessante lademuligheder – en af dem er Elbilsupport.dk, der til en ganske fornuftig pris også kan levere en 32A ladeboks til en interessant pris. Hvad mere interessant er – er at også disse har aftale med SKAT om tilbagebetaling af afgifter – og tilbagebetaler næsten det samme som Clever. Nå, men hvorom alt er, så er det en fantastisk bil – lige så fantastisk som jeg havde forestillet mig så jeg er bestemt ikke skuffet J Til alle jer andre der får levering en af de nærmeste dage – glæd jer!
Dette emne er sticky