Jeg tror nu også der er mening med galskaben. Lad os antage at Tesla sender model 3 på gaden nu. Bilen vil være mindre end biler bygget på den nuværende platform, og dermed vil arealet som de kan gemme batterierne på, også være tilsvarende mindre, og dermed have 60 kw eller måske mindre. Salgspunkterne for at skulle matche tilsvarende ICE vil dermed ikke være til stede.
Venter man derimod med at lancere modellen til om 2-3 år, så vil der tilsvarende være sket en del på batteri området. Jeg har hørt rygter om at der skulle være sparet på vægten på nogle af de nyere modeller, ihvertfald i forhold til de helt første S'ere der kom på gaden. Energidensiteten skulle være 20% højere i batterierne end blot for 2 år siden, og det er et af de områder der bliver forsket ekstremt meget i. Venter man derfor 2-3 år med at lancere model 3, så er chancen for at densiteten er øget med 50% eller mere til stede, og dermed også et meget breder audience. Og samtidig med en lavere pris for at producere enhederne/cellerne, så giver det utroligt meget fornuft.
Og for os andre kommer der nok også til at ske gode ting, når densiteten er øget. Forestil jer at de 100 kw kan lagres på halvdelen af arealet. Så har vi enten halvdelen af vægten at slæbe rundt på, eller også kan pladsen bruges til noget andet. F.eks al-air batterier, hvor densiteten er endnu højere, men hvor cellerne ikke kan tåle så mange op/afladninger. Man kunne så have 100 kw til rådighed for "normal" kørsel, og de gange hvor man virkeligt skal ud og køre langt, kan man vælge at bruge af kapaciteten på den anden batteri-bank, vel vidende at de måske kun holder til 1000 op- og afladninger.
Jeg tror derfor at Tesla gør klogt i at først tage High-end markedet, for at vente på at teknologien kommer med lynets hast og overhaler indenom. Med et godt opbygget SuC netværk, så vil de være en del foran de andre spillere på markedet. Han er ikke helt dum, ham Elon..