Loading...
dk

London t/r | Tesla Forum

supergaard
supergaard Apr 15 '14

Ville lige dele mine og Steppats oplevelser i sidste uge med jer.

Bo og jeg så opslaget her på TF for et par måneder siden og stillede vores køretøjer til rådighed for EU-eksperimentet, kan man køre til London og retur i en Model S?

 

Med en hel del planlægning af ladesteder og ikke mindst hoteller der tilbød opladning tog vi afsted mandag i sidste uge og kom hjem søndag aften, og havde 3 dage derovre til shopping og venner.

 

Undervejs holdt vi kontakt via walkie-talkie og koordinerede hvornår vi skulle holde pauser og hvilken hastighed vi skulle lægge os på, alt efter state of charge i bilerne. Vi kørte i gennemsnit 90-100 km/t på hele turen men fik også testet tophastigheder på vej fra Hamburg til Bremen. Men det var hårdt, især for passagerene, at sidde med så lave hastigheder, som chauffør gik meget af tiden jo med at spare energi så det var ikke uudholdeligt. Fra bagsæderne blev det blogget og tweetet lystet af bl.a. FDM.

 

Bilerne levede op til forventningerne og kunne snildt køre 400 km på en opladning og kunne snildt køre 200 km/t. Internet ombord til at slå togafgang, hoteller og ladepladser op fungerede som altid og rigtig fedt ikke at skulle bekymre sig om roaming.

 

Det værste ved turen var nok at mange ladepladser ikke altid virkede eller kun gav 16A. Ved et enkelt hotel var pladserne ICE'd og da vi endelig fik flyttet de biler der holdt i vejen virkede de udendørs ladestandere sjældent, de overdækkede synes at virke bedre. Jeg blev flere gange reddet af mit 8 meter lange type2-type2 kabel. På hotellet i England havde de kun et rødt og et blåt 32A udtag så en god idé at have et 32A-16A stik med, jeg havde dog en 32A mobillader med også. I Bremen endte vi med at måtte deles om een lader og flytte det over i bil nr. 2 midt om natten for at få 100%. 

 

Men alt i alt var det altså en rigtig god, sjov og lærerig tur. Vi har bevist at det kunne lade sig gøre at køre hele vejen, men også at det ikke er uden bøvl fordi ladestanderne ikke vedligeholdes og ikke er hurtige nok. Vi opladede 4 gange på de 2 superchargers i Holland og må konstatere at Teslas enegang med deres helt egen standard er det eneste rigtige i øjeblikket med så fragmenteret et ladesystem i europa, med forskellige firmaer der kræver abonnement og Chademo som den hidtil hurtigste med "kun" 50 kW for langsomme.

 

FDM skal jo være lidt kritiske nu det ikke er en benzinbil med alt hvad man er vant til fra den kant, men de gik til opgaven med et åbent sind og havde helt ret i at det gik for langsomt og var med for mange pauser. Som alle herinde ved, er sådan en tur en helt anden oplevelse straks vi får de superchargers i gang.

 

Læs også FDM artikel om turen: http://www.fdm.dk/nyheder/fra-danmark-til-england-elbil

Og FDMs videointerview med os da vi var halvvejs: http://www.fdm.dk/nyheder/fdm-koerer-til-london-tesla-elbil

Forummets indlæg er redigeret af supergaard Apr 15 '14
DerHansi
DerHansi Apr 15 '14

Hej Supergaard

Tak for det fyldige indlæg og brugbare erfaringer. Indimellem spørger jeg mig selv lidt : Hvorfor egentlig lave eksperimentet nu, fremfor at vente til Infrastrukturen er på plads ? (SC stationerne). Som jeg ser det kommer man let til nu at sætte Tesla i bås med inferiøre,oppustede Ellerter, som under alle omstændigheder ville have haft problemer. Hvis ærinder løber man med denne test ? (svar : biler med fossilt forbrug). Denne vinkel er da også ganske tydelig i FDMs dækning af eksperimentet.

Hvad var præmisén for eksperimentet, var den :

Lad os se hvorvidt der nu findes en EL-bil der, på grund af sin uforlignelige rækkevidde,  kan gennemføre en tur som INGEN anden EL-bil kan (på den tid og med de afstande mellem brugbare oplademuligheder)

Eller var det

lad os nu udbasunere det utilstrækkelige, komplicerede, uigennemskuelige, besværlige ladenet generelt, og bruge det som argument for en ensretning, standardisering og et generelt løft i niveau og brugervenlighed ?

Hvis det sidste var tilfældet, så er Teslaen det forkerte valg og hvis det første var tilfældet, skinner det absolut ikke igennem i hverken FDMs dækning - eller andres - om nogen.

Enlight me please

DerHansi

supergaard
supergaard Apr 15 '14

Hej Hansi!

Synes du på forhånd har valgt at den negative vinkel, uanset motiverne er turen et FAIL?

Baggrunden for mit vedkommende var selvfølgelig udfordringen i planlægningen, at opleve Teslaen på langtur og strække dens vinger samt opleve superchargers i aktion: Succes.

For NSR (EU-projektet) var formålet at vise at det nu er blevet muligt at gennemføre sådan en tur på kun to dage, noget der var helt umuligt for bare et par år siden: Succes.

FDM var inviteret med, selvom man vidste at deres dækning ikke ville være rosenrød. 

 

Faktisk var der 4 Teslaer med os på hjemturen, hvoraf de sidste to deltog i et rally om at komme først til Oslo, i et reklamestunt for deres "Jorden rundt på 80 dage" projekt (http://80dr.com/80-day-race/). Du må hellere skrive til dem og spørge om også dét projekt har det formål at ødelægge alle chancer for elbiler i fremtiden - eller det modsatte :)

 

Det er åbenlyst at der nu må følges op igen når der er superchargers hele vejen for at vise hvordan det KAN/SKAL gøres, når man er uafhængig af de langsomme ladenetværk der sjældent fungerer optimalt, men på denne tur var vi pionerer og meget overbærende med den ekstra smule besvær. Vi var jo forberedt på den hjemmefra og jeg nød hvert eneste øjeblik bag rattet i verdens bedste bil.

Skaarup
Skaarup Apr 15 '14
Haha, dybt useriøst FDM ikke nævner det kommende SC netværk, netop når det er en test af en Tesla. Godt du har kommenteret derinde, Lasse!

Det der er negativt er kvalitet og tilgængelighed af de eksisterende ladestationer - men igen, totalt irrelevant om 8 måneder for Tesla-ejere.
Hookmaker
Hookmaker Apr 15 '14

@Supergaard, jeg tror nu det var FDM Hans var kritisk indstillet overfor - det er jeg ligeså, de har intet til overs for elbiler, deres artikler om dem er den samme klagesang hver gang, selvom de repræsenterer en medlemsskare som for 98% vedkommende sagtens ville kunne klare sig med en elbil.

Nuvel, jeg gentager turen i Juli - Lyngby - Cornwall i TMS! Jeg kører bilen under tunnellen, konen flyver til Gatwick (et kompromis: jeg gider ikke Esbj.-Harw. og vil køre turen ned, - det gider hun ikke...;-) 

 

DerHansi
DerHansi Apr 15 '14

@supergaard : Nej jeg har ikke bare den negative vinkel på. Jeg prøver bare desperat at finde ud af :

Hvad var det for et formål/påstand/teori som selve det at gennemføre turen havde til hensigt at eftervise/afkræfte/synliggøre ?. Hvis man skal tro overskriften i FDM, så havde turen dette formål:

"Kan man køre fra København til London i en Tesla? Det eksperiment var Høje-Taastrup Kommune gået sammen med to Teslaejere om at afprøve"

Hvis det virkelig var det formål som turen havde, så forstår jeg simpelthen ikke timingen. Hvorfor i alverden begive sig ud på den tur, velvidende at infrastrukturen ikke er på plads (men kommer det når SC stations nettet er oppe og køre). Hvis ikke I og Høje-Tåstrup kommune har jeres helt egen pressestrategi, så¨bliver det eneste eftermæle, denne artiklet fra FDM. I bedste fald er I dermed bare med til at pushe den dagsorden der hedder : El-Biler kan IKKE erstatte konventionelle biler - og har ikke udsigt til at kunne det !!

Tror i F. eks. at man kan lokke FDM med på et Paris-Dakar Rally hvor en Benzinbil kun må starte på fuld tank og så kun genoptanke undervejs med  injektionssprøjter, som de selv skal finde i sandet,

Bilen skal så konkurrere mod en dromedar der kan følge den slagne karavanevej med fuldt udrustede dromeda-stops med vand og fornødenheder. Jeg tror godt jeg kan skrive konklusionen på forhånd, ligesom FDM kunne, da de gladeligt deltog i jeres eksperiment

Jeg glæder mig til at se jeres modsvar i pressen/medierne

Jeg er glad for I har haft en lærerig og begivenhedsrig tur, jeg savner i den grad bare det pionermæssige islæt i dækningen, som ville afbalancere konklusionen.

Peace

DerHansi

Boski
Boski Apr 15 '14
Vi har med turen til London vist at det kan lade sig gøre, selv om gennemsnitsfarten ikke var særlig høj. SC i Holland virkede som forventet, selvom ladehastigheden varierede en del. Når først SC nettet er færdig bygget vil vi aldrig igen skulle køre med et æg under speederen.
Se vedhæftede billeder! FOTO 1:Bemærk ladehastigheden. FOTO 2: 8 stk. Model s på række.
NOELON
NOELON Apr 15 '14

Kommentar fra sidelinien: Denne køretur er led i et større EU projekt, som Høje-Tåstrup har udformet og fået EU-støttemidler til. Det er derfor ikke et FDM projekt, men FDM er inviteret til deltagelse for at 'balancere' projektet. Og selvfølgelig må man give FDM frie hænder ift. at skrive historien i deres eget medie. Timingen er jo nok mere bestemt af projektets overordnede tidsplan og lad os nu se hvordan selve projekt rapporteringen kommer til at se ud. Det er jo nok det vigtigste, da den (forhåbentklig) kommer til at indbefatte anbefalinger og perspektiver.

DerHansi
DerHansi Apr 15 '14

@Boski : Fede billeder, but you are preaching to the choir. Jeg ved sgu godt hvilke udfordringer I har måttet kæmpe med, men hvor er den historie henne i medierne - og ikke mindst udsigten til at du selvfølgelig får ret i din spådom (med SC -nettet) - og formentlig andre mere velfungerende/udbredte/standardiserede ladeløsninger)??. EU har kunnet finde ud af at standardisere laderne til mobiltelefoner, mon ikke vi også kunne lave en grundstandard for opladning af EL-biler, hvis vi mener det her seriøst

DerHansi

DerHansi
DerHansi Apr 15 '14

@TSLA :Yes, det er jeg da sådan set godt klar over, men hvad med at få kommunikeret den besked ud !! Man kunne måske krydre den med min tidligere eftersøgte "formålsparagraf" : hvad er det for en teori/billed/problemstilling vi forsøger at belyse med dette eksperiment ?? Det  ville dæleme tvinge FDM til at forholde sig til præmissen istedet for selv at opfinde sin egen, udfra deres forudfattede holdninger.

DerHansi

Kiefer
Kiefer Apr 15 '14

@Boski: Billede 2 er et godt eksempel på at ingen kan finde ud af at bakke deres Tesla ind til en SC, ingen holder inden for stregerne :-)

 

Jeg forstår ikke helt at man vælger at invitere FDM med på sådan en tur, hvorfor ikke journalisten fra elbilmagasinet GO i stedet, det kunne måske have givet en mere nuanceret vinkel i forhold til den ret forudsigelige historie som FDM valgte at trykke. De bruger EN linie på Supercharger i artiklen, det siger næsten det hele...

 

De kommer heller ikke meget nærmere ind på at forbruget ville have kostet ca. 300 kroner i el, prøv lige at køre til London gennem Europa for 300 kroner benzin....

 

FDMs vinkel overrasker vist ikke på nogen måde.

 

/Martin

 

DerHansi
DerHansi Apr 15 '14

@Kiefer, aaaarrrh der er nu et par stykker der er indenfor stregerne, særligt dem til venstre, og en enkelt midtfor, hvis ellers man tilgiver den lidt utydelige overgang mellem gammel og ny opstregning. MEneehh nu har jeg jo sådan set også selv lavet 2 mindre bakskader med min egen ( en enkelt mur og noget der var lidt for lavt til at afstandssensorerne fangede dem. Ja, vi er nogle som har svært ved at vænne sig til at bruge det dersens bakkamera ordentligt :-(

DerHansi

Forummets indlæg er redigeret af DerHansi Apr 15 '14
Bianco
Bianco Apr 15 '14

OT Der var så nogle andre der på ligeledes knap 80 timer kørte fra London til Oslo:

http://80dr.com/london-oslo-80-hours-electric-vehicles/

De var fem hold afsted, blandt andet et hold i en 60 kWh Tesla - de nåede det så heller ikke på 80 timer.

(2x40 timer teoretisk for tur-retur KBH-London)

Forummets indlæg er redigeret af Bianco Apr 15 '14
NOELON
NOELON Apr 15 '14

@DerHansi: Omkring generel kommunikation er det jo nok Høje-Tåstrup du skal diskutere med og ikke dette forum. Supergaard m.fl. var jo blot et (meget vigtigt) medie i den sammenhæng. Det er ikke 'vi' der definerer denne 'teori/billed/problemstilling'.

@Kiefer: Forstå lige at FDM skal ses i forbruger rollen og dermed giver legimitet ift. offentlige ansøgninger. Magasinet GO eksisterede ikke dengang ansøgningen blev indleveret...

DerHansi
DerHansi Apr 15 '14

@TSLA : Enig, jeg skyder heller ikke som sådan på Supergaard, jeg ærgrer mig bare over at han og andre velmenende pionerer/entusiaster bliver brugt som, ja jeg beklager, nyttige idioter, så længe der ikke fra projektskabers side bliver kommunikeret ordentligt ud ; hvad. f.... er det egentligt vi er igang med at kortlægge/undersøge/bevise/afkræfte ??

Spørg jer selv om dette ; hvis det eneste der kommunikeres ud, er FDMs artikel, vil det så fremme eller hæmme salget af Tesla/El-Biler ?

Desværre er EU, som stakeholder, ligeså pivringe til at kommunikere deres intentioner ud i denne sag, som i så mange andre. Derfor vinder EU aldrig den brede befolknings heart and minds, uanset hvor ædelmodige deres intentioner er.

DerHansi

Forummets indlæg er redigeret af DerHansi Apr 15 '14
NOELON
NOELON Apr 15 '14

@DerHansi. Jo jo, men lad os nu se den rapport fra Høje-Tåstrup. Derudover er der jo også et personligt motiv, som Supergaard selv skriver. Det har da været spændende og lærerigt at tage turen. Og så er det altså ikke deres ansvar hvad der hældes ud i medierne. Spring op og ned på FDM.

Jeg blev spurgt på et meget tidligt tidspunkt om jeg ville være med, men kunne af praktiske - ikke principille - årsager ikke. Jeg har tidligere (2011) kørt en Roadster fra London til København. Det krævede meget mere planlægning end denne tur. Men det giver en ekstrem tro på produktet, teknologien og fremtiden at gennemføre sådan en tur.