Hej.
I dag på vejen hjem fra Ålborg mod Århus hvor der alligevel ingen biler var på vejene grundet alle andre end mig åbenbart har taget fri tænkte jeg at når jeg nu alligevel havde lidt over en time at gøre godt med, at jeg lige så godt kunne udforske funktionaliteten af RDIO. Jeg fandt et stykke musik der vel passede til lejligheden nu er det jo en californisk bil, så på med noget Beach Boys :-)
Jeg valgte et album og starte med første nummer spiller uden problemer...næste nummer... hvad pokker det næste nummer var så ikke Beach Boys, nå tænkte jeg, det var nok mig der havde fjumret rundt. På med et Beach Boys album igen, igen samme oplevelse, første nummer Beach Boys, andet nummer noget helt helt andet. Det gentog sig hver eneste gang jeg valgte et album, næste nummer vælger den et eller andet random...Pænt irriterende, jeg forventede at et album var et album og ikke en shuffle af hvad "nogen" nu synes jeg skal høre. Det burde Tesla rimelig nemt gøre bedre :-(
Bortset fra Teslas implementation som er helt i skoven og mere stressende end godt er, synes jeg egentlig der er pænt med numre at vælge imellem, tror ikke jeg har kunnet søge efter et stykke musik som ikke er at finde, det kan selvfølgelig også bare være mig der er rimelig fantasifuld hvad angår ønsker :-)
Jeg oplevede heller ikke at når den endelig fandt et stykke musik at der var problemer med forbindelsen, alle numre spiller uden afbrydelser.
Jeg kan se at Tesla har indtastet et brugernavn og adgangskode á la 23424345@teslamotors.com, så man kan sikkert indtaste sin egen hvis man ville have egne spillelister, jeg er bare bange for at den måde hvorpå Teslas udviklere har valgt at implementere RDIO ikke vil være anderledes uanset hvilken konto man vælger at benytte.
Jeg tror egentlig hellere jeg vil sætte en x GB USB fætter til bilen og så lægge min egen musik på den, end at sidde og blive frustreret over oplevelsen med RDIO, så Tesla, det er en ommer! :-(
/Martin
