Jeg fik dette svar fra skat da jeg spurgte:
Hej
Skatterådet har i det bindende svar SKM2011.570.SR taget stilling til situationen hvor arbejdsgiveren stilller ladestationer til rådighed på arbejdspladsen for medarbejdere som kører i eldrevne køretøjer og hvor køretøjerne genoplades imens medarbejderne arbejder. Denne benyttelse anses som et skattepligtigt personalegode for medarbejderen.
Det personalegode, som den fri adgang til strøm repræsenterer, vil være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder. Bagatelgrænsen for mindre personalegoder fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3, 3 pkt., hvorefter goder, herunder julegaver i form af naturalier, kun beskattes, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr. I 2014 udgør grundbeløbet 1.100 kr. Personalegodet vil således kun være skattepligtigt for medarbejderne, hvis den samlede værdi af personalegoder, herunder julegaver, overstiger 1.100 kr. i 2014.
Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 3 værdien skal fastsættes til den værdi det antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel, hvilket vil sige pris du kan købe strømmen til og den mængde strøm du faktisk forbruger.
Afgørelsen fra Skatterådet kan læses i sin fulde længde på følgende link:
http://www.skat.dk/...mp;vId=0&lang=DA
Med venlig hilsen
Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx
SKAT
Tlf. 72 22 18 18
------------------------------------------------------------------------