Loading...
dk

Sixt Biludlejning: Lej en Tesla – køb den bagefter | Tesla Forum

Lau
Lau Jan 22 '16

Så kom det:

https:///...sts/1311445738880877

https:///...den-bagefter-1298927

Sikke en flot farve på bilen i deres Facebook-opslag :-)

malmbergthomsen
malmbergthomsen Jan 22 '16

Rigtig godt tiltag fra Sixt, jeg håber at det bliver en succes og vi får flere elbiler på vejene.

Men okay, 40.000 kr. i udbetaling og 10.000 i mdl. ydelse alt inklusivt. Så får du også lov til at betale 160.000 kr. årligt, vel og mærke hvor du kun kan køre 15.000 km. årligt.

Synes ideen er rigtig god, men mon ikke de folk som vælger deres Mix-leasing også kraftigt overvejer at købe og finansiere den i stedet.

T3S7A
T3S7A Jan 22 '16

Giver Clever også fri strøm i pakken? 

NikolajK
NikolajK Jan 22 '16

Selvom der er gratis strøm til 1500 km/mdr med i prisen, så synes jeg også umiddelbart at det er i den dyre ende. Mine beregninger viser at jeg selv kan gøre det for ca. 1500 kr mindre. 
Med Sixt slipper jeg selvfølgelig for udfordringen med udbetalingen, til gengæld skal jeg have forhandlet mig frem til nogle flere hjemmearbejdsdage hvis jeg skal holde mig under de 1500 km/mdr.

PeterE
PeterE Jan 22 '16

Det hele handler om lotteriet omkring afskrivningen - hvad er en Model S værd om 12 måneder? Om 24 måneder? Hvis der kommer en ny Model S II, så risikerer vi at vores nuværende model falder som en sten i værdi...ikke helt det samme, men tilsvarende hvad værdien af iPhone 5 faldt til da 6'eren kom.

Kiefer
Kiefer Jan 22 '16

PeterE: De sidste 3 år er der kommet en "ny" Model S hvert eneste år i september/oktober, og det har ikke gjort at priserne er ramlet helt sammen. 

Men jeg synes nu også tilbuddet er relativt høj i forhold til de få km. man må køre pr. måned. Jeg synes ikke rigtig jeg kan se hvad prisen er for overkørte km?

Du kan så spare en 350-400kWh om måneden, hvis du så vel at mærke udelukkende lader hos enten Tesla eller Clever.

Men altså det er jo det samme hver eneste gang vi ser et leasingtilbud på en Tesla, det er alt for dyrt i forhold til at købe bilen selv, netop fordi leasingselskaberne ikke kan få den store rabat på bilerne hos Tesla og ikke rigtig har nogen fiktiv beskatningsværdi at fifle med. Det sidste har den nuværende regering jo så været så dygtige at hjælpe til med at få genindført...

Men selvfølgelig, vil du blot beholde bilen i et år, så har den kostet dig 160.000. Men i og med at de jo nok ikke køber 150 nye næste år, så kan man ikke få en ny Model S om 12 måneder igen til samme pris.

NikolajK
NikolajK Jan 29 '16

Jeg har lige fået et "tilbud" på en 70D fra Sixt med 3000 km/mdr, og jeg anbefaler at I sidder ned hvis I læser videre.

Ren leje i 3, 6 eller 9 mdr og uden udbetaling: 25.000 kr/mdr
Leasing i 12 mdr med 40.000 kr i udbetaling: 19.000 kr/mdr

Når jeg lige har fået samlet underkæben op fra gulvet, takker jeg pænt nej tak.

Synes ellers at deres priser på leje og leasing af Leaf og e-Up er ganske fornuftige..

Kiefer
Kiefer Jan 29 '16

Det underbygger jo blot at det aldrig har kunnet betale sig at lease eller leje en Tesla.

/Martin

Maho
Maho Jan 30 '16

Det kan dog gøres noget billigere, hvis man kan nøjes med 1500 km/mrd. Her koster kun 9995.- (foto er fra  Børsen i dag)

Men man skal jo også fordele de 40.000 i udbetaling ud over de 12 måneder, altså er det samlet ca 13.300 pr måned. 

Måske ikke den billigste løsning, men man kender sin afskrivning og har fri strøm, forsikring og service

Ved i øvrigt fra pålidelig kilde at Sixt har købt 300 teslaer, og forretningsmodellen er at sælge dem næsten uden tab efter udlejningen (købt uden afgift)......

DeaconWP
DeaconWP Jan 30 '16
Jeg kan ikke lige se, hvad det der fri strøm skulle være værd. I mine øjne: Intet. Hvad er det værd at tanke gratis, hvis man er nødt til at stille bilen ved en offentlig lader, for st få den gratis strøm? Det er sgu da for besværligt til, at det kan være noget værd. Når det holdes op mod bøvlet.' Ingen forretningsdrivende gør noget for kundernes skyld, kun for at tjene penge, så man kan vel sagtens selv skaffe en samlet pakke billigere.
FrederikC
FrederikC Jan 30 '16
Hvis ens arbejde eks ligger lige op og ned af en clever stander er det jo fint. Clever er efterhånden mange steder, ser tit deres standere ved indkøbscentre mv. Men jeg giver dig ret Deacon det skal passe sammen det hele før det giver mening. En gratis hjemmelader derhjemme med gratis strøm til, havde givet mere mening.
Twinauto
Twinauto Feb 1 '16

Det er billigere at indgå en aftale omkring flexleasing i f.eks. 24 mdr - Såfremt du mangler en ny Flex/finansielt leaset Tesla, så kan jeg formidle både ny Tesla og leasing via anerkendt samarbejdspartner

Du indestår selv for restværdi efter endt leasing som en alm Flex - med eller uden moms. Meget billig måde at have Tesla på:-) og så er der ikke begrænsning på km.

jonasboege
jonasboege Feb 5 '16

Citat fra DeaconWPIngen forretningsdrivende gør noget for kundernes skyld, kun for at tjene penge, så man kan vel sagtens selv skaffe en samlet pakke billigere.

Jeg er som regel ikke uenig med dig - men lige nu har jeg altså et modeksempel ...:

Sixt har sammen med Clever en Nissan varevognslignende elbil til 1900 kr. om måneden inkl. alt (strøm, dæk, service, værditab, forsikring) - det er svært at slå selv ... 1250 km pr. måned. Det er 1,5 kr. pr. km, hvis det udnyttes fuldt ud. Det er en bil til over 300.000 kr. - så hvis du skulle gøre det med en alm. bil og sælge den efter et halvt år, så ligger prisen nok nærmere 10 kr. / km.


Ikke at jeg har specielt meget lyst til sådan en bil - men det er godt nok billigt. Og for 300 kr. ekstra kan du få laderen derhjemme også


https://www.sixt.dk/clever/

DeaconWP
DeaconWP Feb 5 '16
Ja, det er da ihvertfald en god pris. Godt jeg ikke har ret.
jonasboege
jonasboege Feb 5 '16
Ja - nogen gange kan det være helt fint ;-)
MartinPedersen
MartinPedersen Feb 6 '16

Her kan du lease en P85 for 7500kr om måneden:

http://www.bilbasen.dk/brugt/bil/tesla/model-s/p85/2757090

Maho
Maho Feb 6 '16
Altså, hvis man igså på en Tesla kan give 300 ekstra om måneden for at få en hjemmelader til fri afbenyttelse, ja sååååå der det sgu ikke så ringe et tilbud synes jeg......