Opdatering:
River Leung som har lavet den her app, har meddelt at han laver en ny version af app'en specielt til det Danske marked (dvs der skal hentes en ny app, mens brugernavnet muligvis stadig kan bruges for dem der allerede har oprette et)
Jeg giver besked både her og i FB Tesla gruppen, så snart app'sne er klar. Der går jo altid noget tid for Apple at godkende "nye" apps eller ændringer, så forvent der går nogle dage.
Hvor stor efterspørgsel er der for at man kan vælge sprog mellem f.eks. Dansk og Engelsk? Det er jo SÅ simpelt, så selv med begrænset ordforråd burde det være fint nok hvis den er på Engelsk.
Og JA! Det er rigtigt, at man checker ikke ind og ud som sådan, bare meddeler hvor mange pladser der er ledige. Man kunne for så vidt have app'en uden at ha en Tesla, lad os sige man arbejdede på hotellet i Middelfart og bare lige ville hjælpe. 3 klik senere, og alle dem der måtte være på vej til at lade kan se om der er plads eller ej. MAN VED JO IKKE om der er tre biler lige om hjørnet, så det er jo ikke nogen garanti. På den anden side ... app'en understøtter også hvor mange der venter. Hvis der nu er 5 der venter, så kan det jo være nogen lokale venter til senere, finder en anden lader osv.
Selvfølgelig er der der dem der SKAL lade, men med flere og flere superchargere kan man måske nå den efterfølgende supercharger (Slagelse i stedet for Middelfart etc).
Et større problem bliver måske at få gennemrejsende Nordmænd, Svensker, Tyskere mm, til at bruge app'en. Hvis den kan slå ordentligt igennem, kan den senere udvides til hele Europa.
Versionen i Hong Kong er i øvrigt ved at blive udvidet til hurtige AC ladere. Man kan selv sætte filter på, hvad man gider se. Der er også notifikationer, så man kan få en pop-op besked af forskellig art, mens man er på vej.
Der er ingen reklamer, og app'en er gratis. Dog er der en "køb River en kop kaffe" funktion, som jeg selv har prøvet et par gange.
Mht at bruge den på browseren, det har jeg IKKE prøvet da browseren ikke findes i HK Model S (heller ikke bagudvendte sæder og diverse auto pilot funktioner). Men da den findes som web version, kan jeg ikke se at den IKKE skulle kunne virke.
Prøv gerne selv her:
http://tsc.88db.com.hk
Det er dog kun Hong Kong superchargerne man kan se som det er lige nu. Opdatering følger når Danmark kommer med.