Loading...
dk

Køb af brugt Tesla | Tesla Forum

PJorgensen
PJorgensen Mar 29 '16
Hej alle,


Dette er mit første indlæg på jeres forum. 


Jeg har for lidt over en uge siden, købt en "lettere" brugt Tesla Model S, 85. Den stod hos Tesla i Århus, og jeg venter på, at få den leveret umiddelbart i denne uge, hos Tesla i Kirstinehøj. 


Jeg havde faktisk købt den uden at se billeder, eller nogen anden form for dokumentation, men jeg tænkte, at den ville være reel nok, når det nu var hos Tesla selv, at den stod til salg. Jeg kunne heldigvis få Maria (salgskonsulent) til at sende mig et par billeder, men jeg valgte alligevel at tage en tur over bæltet, for at besigtige den. Jeg blev bestemt ikke skuffet, og især taget i betragtning, at den stod til en meget favorabel pris. 


Den har noget af det fede udstyr såsom panoramatag, beige læder, tech-pakke og vinterpakke. Den har dog ikke Autopilot grundet alderen :).


Jeg har forinden 'varmet lidt op' ved at mini-lease hhv. to Nissan Leaf, og en VW e-UP, men jeg har ikke været særligt imponeret over servicen fra både Avis og Sixt - de er faktisk mildest talt meget beklagelige at handle med. (Avis/Budget Hillerød er en undtagelse).


Jeg glæder mig helt ustyrligt til at være med i klubben af Tesla-ejere, og ser frem til de næste mange år, med elektriske km.


/Poul

SuneH
SuneH Mar 29 '16

Tillykke! Er du klar med 11 kW opladning via rødt CEE16-stik i indkørslen? Ellers er det en god idé at få det på plads hurtigt. Og så er det ellers bare med at få nogle elektroner futtet af :-)

mbk
mbk Mar 29 '16
Hej PJorgensen,


Stort tillykke! Jeg har også haft kig på den bil, men kunne ikke lige få finanserne og resten af familien med på ideen i tide :)

Af ren nysgerrighed, var det den sorte 85 eller den hvide P85?


Kan du fortælle lidt om hvilken garanti Tesla tilbyder dig på din vogn? Er det 4år med ny km begrænsning fra ca. 90.000 til 130.000 km?

PJorgensen
PJorgensen Mar 29 '16
Tak Sune!


Nej, jeg er ikke helt på plads med opladning endnu. Indtil videre har det fungeret med 230v (mormorkabel), men når der er tale om et batteri i denne størrelse, bliver det nok noget upraktisk. Kan du anbefale nogen bestemt vedr. opsætning? Jeg har kort til både Clever og eOn - men der er ingen rabataftaler med Tesla så vidt jeg kan se (på opsætning af boks).


Også tak til dig, mbk. Det er den sorte 85'er som de havde stående - det var hvad budgettet kunne klare i dag ;).

PJorgensen
PJorgensen Mar 29 '16
Tesla yder en brugtvognsgaranti, som starter ved leveringsdatoen. Så dvs. 4år/80.000km fra den dag jeg henter den, og der er stadig nogle år at køre på, på batterigarantien.


Men som jeg læser Teslas garantiskrivelse, så er batteriet kun omfattet en dækning af virkning (som i dødt eller levende), og ikke noget omkring tab af ydeevne - sådan forstår jeg det i hvert fald. Et vis tab må naturligvis påregnes, men jeg tænker også, at der findes en uskreven grænse for brugbarheden i en bils rækkevidde. 


/Poul

Forummets indlæg er redigeret af PJorgensen Mar 29 '16
mbk
mbk Mar 29 '16
Der er skrevet en del her:

http://www.teslaforum.dk/forum/topic/210


Disclaimer: Jeg er ikke ejer og har ingen erfaring med Tesla' service, men jeg følger med da jeg tror jeg kommer til at eje en Tesla på et tidspunkt, og generelt er el-bil interesseret.

Så vidt jeg har læst på forummerne, så evaluerer Tesla batterierne på individuel basis, for at vurdere om det er en decideret fejl, så tror på de yder bedre service end død/ikke-død og også skifter hvis du skulle se en uforholdsmæssig stor reduktion i rækkevidde i forhold til slid, men på papiret kan du have ret.