Loading...
dk

Fjernelse af tjærepletter | Tesla Forum

SuneH
SuneH Apr 27 '16

Måske ikke et direkte Tesla-spørgsmål, men alligvel.


Når min bil er helt nyvasket (håndvasket), føles lakken alligevel nærmest helt ru, især på fordørene lige bag forhjulene. Når man ser nærmere efter, sidder der mange små sorte pletter, på størrelse med flueklatter/punktummer. Kradser man lidt i dem med en negl, går de næsten af, men kun næsten.


Min bilkyndige nabo mener det er tjærepletter.

Kan jeg bare fjerne dem ved at vaske bilen almindeligt, bruge et tjæremiddel og så færdig? Eller vil tjæremidlet "affedte" lakken, så den skal efterbehandles eller beskyttes på anden vis? Det er jeg ikke så meget for at kaste mig ud i selv.


Et andet spørgsmål er hvordan de pletter er kommet der. Jeg har haft bilen siden november 2015, dvs kun i vinterperioden, hvor den jo absolut ikke har kørt i flydende tjære eller på meget varme veje. Kan det have været på fra fabrikkens side?


Og hvad er mine odds på at Tesla i DK vil gøre noget ved det?

Al info/gode råd modtages med tak. 

Gronhund
Gronhund Apr 27 '16
Petroleum tager det. Det er det samme de udleverer når du får undervognsbehandlet din bil, så lakken burde ikke tage skade. Væd kluden godt i det.
De er faktisk glade for at lappe huller m.m. når det er koldt, så sandsynligheden for at du ikke har kørt over noget ny asfaldt på et eller andet tidspunkt er ret lille.
Min har ihvertfald fået en del "flotte" klatter her hen over vinteren (specielt de sidste måneder).
VH
VH Apr 27 '16
Jeg plejer at bruge lidt benzin på en klud. Hvis det er tjære er det hurtigt væk.
SuneH
SuneH Apr 27 '16
OK, tak Gronhund & VH. Så bare tag det med enten petroleum eller benzin, og så ingen efterbehandling eller noget? Det lyder jo dejlig nemt.
Secondtoflying
Secondtoflying Apr 27 '16
Petroleum, det skader ikke.
CanEl
CanEl Apr 27 '16
hvis du mener af petrolium er skadeligt eller ubehageligt at arbejde med, kan du smøre det ind i alm smør, lad det sidde en time og tør af. affedt med sæbevand. det lugter enda godt.
Hilbert
Hilbert Apr 27 '16
Foretrækker petroleum/tændvæske/lampeolie, da det er effektivt, men ikke så opløsende og udtørrende som benzin, især på plast. Smør er fint, men personligt synes jeg, at det er noget "fedteras".
JCHansen
JCHansen Apr 27 '16
Hej Det er ikke Petroleum de bruger i under vogns haller det de bruger hedder Oliefjerner/tjærefjerne det er et produkt der er lavet på N.Paraffin som Desværre også fjerne alt voks/ Nano polering lakken står ren men halv mat efter og den skal have en god gang voks efter behandlingen. Petroleum er ikke godt i ren opløsning.


I spørger bare det er noget vi forhandler ved Shell Express. (der findes andre produkter som ikke er så hårde ved lakken, som ovennævnte.)

Hilbert
Hilbert Apr 27 '16

Og hvorfor skulle petroleum ikke være godt -  jeg har med godt resultat i mange år smurt hele min gamle MC i det inden vinteropbevaring - resultat: næsten ingen rust.

Hvorfor bruge penge for dyre specialprodukter, der måske er bedre som afføringsmiddel (paraffinolie). ;)
JCHansen
JCHansen Apr 27 '16
Hvis du bære ånddrætes beskyttelse er det måske god nok men ellers Malerhjerne er en god forklaring på det ikke bliver brugt mere, og hvorfor bruge det til at smøre en motorcykel ind i, det fjerne alt fedtstof, så vidt jeg ved er det fedtstoffet der forhindre rust. 
DeaconWP
DeaconWP Apr 27 '16
Hilbert, du har uden tvivl ret i, at petroleum er godt til det formål du har brugt det, nemlig at overflade beskytte metaldele på din MC. Og det er jo ikke lige det, som spørgeren her kigger efter.

Jeg er glad for dine erfaringer, som du deler her, men når det kommer til overfladen på noget lakeret, så er der nogen andre, der har supplerende oplysninger.
Den tjæreopløsende effekt, som petroleum også har, siger de andre så har en bagside, at den også opløser noget, som skulle blive siddende på lakken.

Derfor skulle petroleum ikke være godt. Til tjærepletter på lakken.

Hvis jeg altså vælger at supplere med JCHansens oplysninger.

Gronhund
Gronhund Apr 28 '16
Om Petroleum skader ved jeg ikke, men det håber jeg ikke. Da jeg fik undervogns behandlet min bil, fik jeg en svamp og en lille dunk med. På dunken stod der fint "lugtfri petroleum". Lugtfri er den ikke, men petroleum er det. Hvis de sender det med nybehandlede biler, så håber jeg ikke det skader lakken (men om det gør ved jeg ikke). Men det kan godt være det tager en en evt. voks behandling (på bilen ;-)
JCHansen
JCHansen Apr 28 '16
Gronhund du skal ikke være i tvivl Petroleum fjerner alt voks, nano behandling, tjære, olie, fedtstof. Det er et affedtnings middel.

Info:
Petroleum er en fraktion af råolie med kogepunkt mellem 151 °C og 301 °C. Det er en klar eller svagt gullig væske, der hovedsageligt bruges som brændsel, motorbrændstof eller opløsningsmidler. 
Uddrag af Sikkerheds databladet: for Lugtfri petroleum
Opløsnings middel Må ikke indåndes:Farebetegnelse: Sundhedsskadelig.Risiko mv: Farlig: kan give lungeskade ved indtagelse.
Så velbekom brug alternativ produkter som er knap så ubehagelige :-)

Hilbert
Hilbert Apr 28 '16
Efter lidt litteratursøgning, må jeg erkende at petroleum er farligere at indånde (Kode: 3-1) end f.eks. N-paraffin eller lampeolie (Kode: 1-1).

Da petroleum efterhånden også er vanskeligt at finde, vil jeg fremover bruge lampeolie (det har jeg altid stående). Jeg har altid undgået at købe mig fattig i diverse specialprodukter, der måske i princippet er det samme - blot dyrere. Men det er jo et individuelt valg.

JCHansen
JCHansen Apr 28 '16
Der findes vandbaserede produkter nu om dage der kan fjerne tjære pletter men det er en anden snak.