Efter en del eksperimenter, er vi endt på denne løsning for at slippe for bumpet mellem bagsæder og bagagerum: 2 gulvfinerplader med fer og not, 18 mm, 180X60 cm, skæres til i siden (og evt. i længden), så de passer med hjulkasserne og gulvarealet. Med fire stk. rørisolering undgår man ridsder og skrammer på sæder, døre og i bagagerummet. Med to smalle luftmadrasser eller liggeunderlag, hovedpude og sovepose er det et glimrende hotel. Åbent soltag sikrer nogenlunde mod kondens, i øsregnvejr kræver det dog en meget stor paraply eller alternativt kan man åbne bagklappen en lille smule på klem, hvis man ellers er tryg ved at sove for "åben dør" - men det gør man jo næsten også i et telt. Bagklapløsningen var faktisk den bedste mht. at sikre mod kondens.
