Loading...
dk

Legoland | Tesla Forum

Kiefer
Kiefer Jul 16 '14

Havde en rigtig fin oplevelse i Legoland i dag, kørte ind på P1 som er den parkering der ligger tættest på parken, selv om hustruen mente det nok var lidt omsonst da der allerede var rigtig mange mennesker i dag, men som altid er det da forsøget værd at køre ind på den parkering der ligger tættest på indgangen.

 

Da vi kører ind er der personale der dirigerer bilerne på plads og anviser hvilke rækker man skulle køre ind på, vi undrede os lidt over at vi blev ved med at blive vinket fremad, indtil vi nåede helt op til forreste linie Her har Legoland sørme installeret en række EON standere og markeret pladserne som elbilpladser. Hustruen troede først at jeg kørte ind på en handicapparkering da de alle var ledige og næsten lige ved indgangen.

 

Vi havde ikke behov for at lade, da vi havde 235km tilbage på tælleren hvilket var alt rigeligt til at komme retur til Århus senere, men jeg lagde dog mærke til at selve porten til de enkelte EON standere stod åben, så man bare kunne sætte kablet i, med to små børn der havde travlt med et komme ind i Legoland var der ikke rigtig tid til at jeg kunne eksperimentere med om det virkede ;-)

 

Men er der nogen der ved om de standere bare er til fri afbenyttelse, eller om det bare var tilfældigt at porten stod åben?

 

Da vi kom retur lagde vi så mærke til at vi var den eneste el-bil i dag, resten af pladserne var optaget af alt andet end el-biler. Jeg går ud fra at det er personalet der på et tidspunkt har vurderet at når man ikke kommer til åbning, så er det bare ærgerligt.

 

Og så måtte vi bare konstatere at dagen i dag var en lidt dum dag at køre derned på. Der var proppet med mennesker...

 

/Martin

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Jul 16 '14
Andmar
Andmar Jul 24 '16

Er der nogle der har nye erfaringer med P-Pladser ved Legoland? Er der meget run på, eller kan man godt regne med at få plads hvis man ankommer lidt før åbningstid?

/Anders 

Kiefer
Kiefer Jul 24 '16

Hvis vi snakker alle andre måneder end Juli måned kan man sagtens få pladser ved ladestanderne. Juli måned vil måske være lidt et sats, men kommer du før åbning er P1 jo alligevel ledig. 

Vi var forbi sidste mandag ved 14-tiden, der havde de lukket parken for flere gæster, så vi kunne ikke rigtig komme ind, så vi måtte dog bare køre videre. Jeg kunne se at El-pladserne var alle optagede af Model S og en enkelt I3. Jeg har endnu til gode rent faktisk også se nogen lade på pladserne...

Vi har i 2015 og 2016 valgt at købe sæsonkort derned til og ungerne er glade for ikke at skulle gå så langt for at komme ind i parken. Sidst vi var dernede hvor vi også kune komme ind, der var vi kørende i konens Model X. Det gav en del der stoppede op ude på stien foran bilerne :-)

/Martin

NOELON
NOELON Jul 24 '16

Vi var der 2 dage i uge 28 i år. Første dag var ret dårlig vejr så ingen problemer med parkering. Vi havde fyldt godt op i Midelfart og regnede med at kunne holde uden ladning til hjemturen. Men da vi skulle bruge ret meget frem og tilbage om aftenen til overnatning, indkøb mm. var vi glade for at få plads på elbil parkeringen og kunne lade op dagen efter. Der var nemlig total pakket og udsolgt, men folk respekterede el bil pladserne, som menget bekvemt ligger lige ved indgangen. Det betød at vi kunne springe Middelfart over og køre direkte til Slagelse. Slagelse er dog et hul i jorden hvad angår spisning :-( Der havde jeg foretrukket Comwell i Middelfart

Kiefer
Kiefer Jul 24 '16

TSLA: De folk der guider biler på plads ved parkeringerne får en kæmpe skideballe hvis folkene i informationen opdager de har ladet en ikke el-bil holde på en af elbilpladserne. 

Men var det hotellet eller selve parken du parkerede ved, jeg mener også de har el-pladser ved selve hotellet?

Jeg er enig i at gastronomien i Slagelse nok ikke rækker længere til en bøfsandwich, men til gengæld er de så heller ikke 1,5 time om at lave et måltid mad, som jeg har oplevet det på Comwell...

/Martin

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Jul 24 '16
NOELON
NOELON Jul 24 '16

Hotellet var udsolgt, så vi måtte tage til takke med en hytte i Vorbasse :-(

I Slagelse er de bestemt ikke hurtigere. Vi blev nødt til at lade til 100% hvis vi ville have vores mad.... Ventede vel 1 time :-(

Forummets indlæg er redigeret af NOELON Jul 24 '16