Loading...
dk

FDM/Motors holdning til Tesla? | Tesla Forum

P85DK
P85DK Nov 29 '16

Rækkevidden er et kæmpe problem David og det er bare det som FDM påpeger - at du kan leve med det og at vi er mange der har lært at leve med det ændre ikke ved at det er et minus ved bilen.

Hvis du spørger alle Teslaejere om de ville foretrække at den havde en rækkevidde på 1.000 km frem for 350 km, så vil de fleste nok sige ja. Hvorfor? Fordi det ville gøre det lettere i visse situationer og det er lige præcis det som FDM påpeger og som vi giver dem ret.

Som sagt rækkevidde er 0 og 1 - enten har du den når du skal bruge den eller så har du den ikke, og her hjælper alle gode råd om fornuften ved benstræk og frisk luft ved stop for opladning ikke, hvis det du mest har brug for er at kunne køre videre uden stop.

Raymond
Raymond Nov 29 '16

Den begrænsede rækkevidden er en kæmpefordel, det forhindrer hjernedøde danskere i at køre direkte til Nice uden stop(eller næsten) - og jeg skal gerne erkende, at jeg har gjort det utallige gange i mine unge dage ;-)  - Altså en indbygget sikkerhed i bilen. Jeg kørte også Danmark rundt, før SuC var på plads og det var ikke meget anderledes end at fylde Audien op, jeg brugte bare venner og families el(komfurstik).

 

MOS
MOS Nov 29 '16

@jensk2

Vedr. din juletur fra Birkerød - Sorø - Sjællands Odde - Birkerød, så er den nok ikke helt 300 km, som du skriver. Krak får det til:

Birkerød - Sorø: 95 km (alternativ rute via Roskilde er 88 km)

Sorø - Sjællands Odde: 75 km

Sjllands Odde - Birkerød:  115 km (alternativ rute via Frederikssund er 108 km)

I alt: 285 km (alternativ rute er i alt 271 km)

Hvis alt går galt, er der jo også Rørvig Hundested færgen, som skærer yderligere 25 km af rutens længde. Men det koster naturligvis en færgebillet.

Jeg mener ikke, det burde være noget problem at køre 285 km på en fuld opladning. Heller ikke, selvom det er koldt og blæsende. Lad op til 100% lige før afgang og sørg for at forvarme kabinen. Sæt den på Range Mode = ON, så den kører længst muligt. På en rundstrækning får du nok ikke modvind hele vejen men får gavn af medvinden på et eller andet tidspunkt. Regn dog med 2 kWh ekstra til vampire drain og 1 kWh ekstra til forvarmning i både Sorø og Sjællands Odde, så skulle du være dækket ind.

Hvis du stadig er i tvivl, om du kan nå det på en opladning, så vælg en af de alternative ruter, som er nogle km kortere og et stykke ad landevej i stedet for motorvej. Det tager måske 5 min. ekstra, men fordi farten på landevej er lavere, så sparer du på energien både pga. lavere fart og pga. kortere tur.

Hvis du stadig er i tvivl, om du kan nå det på en opladning, så sæt farten ned. Som tommelfingerregel giver 10% lavere fart ca. 10% lavere forbrug. Brug energy app'en til at holde øje med forbruget og sæt dig delmål for, hvor meget der skal være tilbage på batteriet i hhv. Sorø og Sjællands Odde. Så burde det være nemt at afpasse farten, så du ikke kommer til at bruge for meget. Du kan gøre dette både på landevej og motorvej.

Hvis du kan finde en lastbil eller en stor varevogn at lægge dig bagved, kan du spare yderligere på vindmodstanden. Dette er særlig smart på landevej, da lastbilerne her typisk kører tæt på 80, som man alligevel må køre. På motorvej må man sætte farten ned og indstille sig på at tabe lidt tid, hvis man skal følges med lastbilerne.

Jeg siger ikke, at det absolut er nødvendigt med alle disse tricks for at nå i mål, men afhængigt af hvor kritisk batteritilstanden er undervejs, kan man jo tilpasse kørslen efter forholdene.

Jeg tror også, det er usandsynligt, at både din bror og søster har defekte elinstallationer, så du ikke kan lade der. Hvis du bare kan klatlade det ene sted, så burde der slet ikke være nogen problemer med at nå hjem igen. Men det ville selvfølgelig være smart at have undersøgt på forhånd. Et godt råd: Næste gang, du er på familiebesøg, så prøv det lige af, om Tesla'en kan lade der. Så ved du det til en anden gang.

God tur!

P.S. Jeg har antaget, at du har en S85'er. Hvis du har et mindre batteri, så kan det godt være, det bliver knebent.

SuneH
SuneH Nov 29 '16

Tråden er kommet til at handle om hvorvidt rækkevidden er et problem i praksis. Og hele MOS's seneste indlæg viser jo præcis, at der ER ekstra besvær ved at køre elbil: flere dage inden turn begynde at planlægge, tjekke plugshare for opladningsmuligheder, overveje alternative ruter, huske at lade til 100% og forvarme, have færge-ruter med som nødplan etc. I en benzin-A6'er havde man næppe skænket det en tanke, og ikke overvejet nærmere om man skulle tanke hjemmefra eller i Sorø.

Jeg skal selv til Ribe på lørdag og ned om grænsen inden jeg returnerer til Roskilde samme dag. Så jeg har selv gang i det store regneark med forventet antal wh/km, gennemsnitshastighed, ankomsttider, ladetider mm. Det regneark ville jeg da ikke sidde og rode med flere dage før, hvis jeg skulle køre i min gamle Octavia.

Så det ER mere besværligt at køre i elbil. Men ville jeg bytte? Nej, for dælen. For mig opvejer fordelene LANGT ulemperne. Men de ER der, let's face it.

mbk
mbk Nov 29 '16
Citat fra SuneH

Så det ER mere besværligt at køre i elbil. Men ville jeg bytte? Nej, for dælen. For mig opvejer fordelene LANGT ulemperne. Men de ER der, let's face it.

Sådan er det jo bare lige nu, men når udbredelsen bliver større bliver lademuligheder ved parkeringspladserne også bedre. På et tidspunkt bliver det brændstof bilerne der skal deroute for at nå en tankstation. Men de kan selvfølgelig smide et par 20 liters dunke bag i bilen :) 

P85DK
P85DK Nov 29 '16

ha ha ha :-) MOS, skriv du det i et læserbrev til FDM som modsvar på at de har sat rækkevidden som en negativ ting.

Den planlægning er nok den direkte årsag til at 99% af den danske befolkning ikke vælger en elbil.

Tror bare vi skal være glade for at FDM ikke testede navigationen :-)

MOS
MOS Nov 29 '16
Citat fra SuneH

Og hele MOS's seneste indlæg viser jo præcis, at der ER ekstra besvær ved at køre elbil: flere dage inden turn begynde at planlægge, tjekke plugshare for opladningsmuligheder, overveje alternative ruter, huske at lade til 100% og forvarme, have færge-ruter med som nødplan etc. I en benzin-A6'er havde man næppe skænket det en tanke, og ikke overvejet nærmere om man skulle tanke hjemmefra eller i Sorø.

Sune, jeg er ikke ubetinget enig. Mine forslag til tips og tricks, man kan benytte, hvis rækkevidden er ved at blive lidt kneben, er jo generelle og kan for de flestes vedkommende også bruges i en ICE-bil, hvis man er ved at løbe tør. Jeg siger ikke noget om, at man nødvendigvis skal bruge disse tips. Men blot at man kan bruge dem, hvis det kniber. Min påstand er, at det er yderst sjældent, at det kniber, hvis man bare tænker sig lidt om og kører efter forholdene. Måske et par gange om året. Min egen erfaring er, at hvis man skal køre så langt, at det ikke er muligt på én opladning, så kommer man undervejs forbi et eller flere steder, hvor man kan lade (SC eller hjemmeladning hos venner/familie).

De få gange om året, jeg er nødt til at køre forbi en SC, spilder jeg ikke tiden, men bruger den på f.eks. at læse mails, besvare SMS'er, ordne indkøb eller andet, som jeg alligevel skulle ordne. Jeg har så vidt jeg husker kun én gang "spildt" 10 min. på en SC, hvor jeg ikke skulle andet end at klatlade, hvoraf jeg brugte de 5 min. på et toiletbesøg og yderligere 5 min. på at strække benene og vente på, at jeg i hvert fald havde rigeligt med juice på til at nå helt hjem. Jeg kunne sikkert have nøjedes med de 5 min. jeg brugte på toiletbesøget. Men hvis ret skal være ret, så tror jeg, de fleste ICE-bilister spilder mere end 5-10 min. om året på tankstationerne. Så medmindre man generelt har et lidt specielt kørselsmønster, så er min påstand, at rækkevidden er en fordel sammenlignet med ICE-biler, hvor man jævnligt skal spilde tid på tankstationerne. Og i de tilfælde, hvor man adskillige gange på et år har rækkeviddeudfordringer, bør man måske overveje en Tesla med det helt store batteri, så man lige får de ekstra 50 km rækkevidde. Det burde løse langt de fleste problemer.

Den smule planlægning, der en sjælden gang er nødvendig i en Tesla, kan gøres på et par minutter på f.eks. krak eller evtripplanner. Som regel ville jeg alligevel have tjekket ruten ud på nettet på forhånd - uanset biltype, og når først man har vænnet sig til aktivt at bruge energy app'en, så er det ikke længere en belastning, men snarere en fornøjelse. Så jeg synes ikke, jeg bruger hverken mere tid på opladning eller mere mental kapacitet på range anxienty, end jeg ville have brugt af spildtid på tankstationer og bekymringer over forurening og klimaforandringer.

Klaus_
Klaus_ Nov 29 '16

Der er også hele aspektet omkring "det uventede" når man kører elbil. Omveje, andre planer osv.

I weekenden måtte vi tage en omvej på mindst 50 km ("nogen" havde glemt noget...), hvilket betød der nu ikke var nok strøm til at nå Superchargeren... brugte en halv time på at lade med type 2, for bare at kunne nå frem til superchargeren... det var lidt øv. Men sådan er det jo. Stadig flere fordele end ulemper ved Tesla'en :-)

koden
koden Nov 29 '16

Er det ikke mere en hurtigere opladning vi venter på end længere rækkevidde?

Har ikke sat mig ind i hvad der er størst chance for kommer først.

jramskov
jramskov Nov 29 '16

Jeg synes det er helt OK at de mener rækkevidden er et minus, der er jo ingen tvivl om at man får længere rækkevidde i nærmest alle ICE biler. Dertil kommer at det tager længere tid at lade op vs at tanke op. Det er useriøst at påstå det ikke er et minus ved elbiler.

Uanset hvilke andre fordele der er ved en elbil, er rækkevidden et minus i forhold til andre biler. Hvor stort et minus det er for den enkelte er noget helt andet.

Tror desuden de færreste ser det som et problem at de skal forbi en tankstation engang i mellem. Der er tankstationer overalt og det er hurtigt klaret. Hvis antallet af tankstationer om nogle år er faldet drastisk, vil det måske ændre sig.

MOS
MOS Nov 29 '16

@koden

Jeg tror ikke, du skal regne med at få væsentligt hurtigere opladning til din eksisterende Tesla. I heldigste fald måske i størrelsesordenen ~10% via noget OTA softwareopdatering. I fremtiden vil der sikkert komme elbiler, der kan lade væsentligt hurtigere. Er det ikke noget med Porsche og andre arbejder på at udvikle elbiler, der kan lade med op til 350 kW? Om det også kommer Tesla tilgode må tiden så vise. Men i givet fald bliver det nok kun på nye modeller, da det kræver en helt anden hardware i bilen (højere spænding, mere køling osv.).

Længere rækkevidde skal du nok heller ikke regne med på din eksisterende Tesla. Men jeg tror godt, vi kan regne med, at Tesla og andre elbilfabrikanter udvikler bedre batteriteknologi, så der jævnligt kommer nye elbiler med lidt længere rækkevidde. Det er dog en forholdsvis langsom og gradvis udvikling, måske ~3-5% om året. Så forvent ikke en revolution på det område. Snarere evolution.

 

@jramskov

Kald det bare useriøst. Jeg kan godt se, at der er sjældne tilfælde, hvor rækkevidden kan blive et problem. Men jeg ser det snarere modsat. Derhjemme bruger jeg 20 sekunder på at lade op: 10 sekunder om aftenen, når jeg sætter stikket i og 10 sekunder om morgenen, når jeg tager stikket ud igen. Det er ikke engang hver dag, jeg gider at lade, så sparer jeg de 20 sekunder. Jeg ser det heller ikke som et problem, at jeg skal forbi en supercharger engang imellem. Jeg bruger faktisk mindre tid på SC end jeg gjorde før på tankstationer, så på den måde er det en fordel. Derudover kan man så bruge ventetiden på SC effektivt på andre gøremål og så kan man jo glæde sig over, at det er helt gratis :-)

Jeg indrømmer dog blankt, at rækkevidden er et minus på stort set alle andre elbiler end Tesla. Dels er rækkevidden kun tilstrækkelig, hvis man primært bruger bilen som bybil til transport i nærområdet og dels mangler de muligheden for SC. Nogle af dem kan godt nok lade på ChaDeMo, hvilket er brugbart, men det er stadig lidt for langsomt og alt for dyrt til min smag. Det var faktisk afgørende for, at jeg valgte en Tesla og ikke en anden elbil.

I fremtiden vil der komme flere SC i takt med, at der kommer flere Tesla'er (og måske andre elbiler, der i fremtiden kan benytte Teslas SC) på vejene - bare tænk på, hvordan markedet vil eksplodere, når Model 3 kommer på gaden. Det vil også gøre det nemmere at finde en SC tæt på ruten, så man i mindre omfang skal køre omveje eller spekulere i, om rækkevidden er tilstrækkelig.

jensk2
jensk2 Nov 29 '16

@MOS

Jeg syntes du fint forsvarer hvorfor den begrænsede rækkevidde IKKE er et problem for ildsjæle som os!. Men du har overset at min familie blot ønsker at besøge familie og overnatte. Undervejs har vi tre 'koldstarter'. Vi kørte faktisk næsten samme tur sidste jul og endte med at køre 90 km/t på motorvejen, blot for at være sikre på at komme hjem. Jeg tror ikke engang en 100D kan klare turen over tre dage og i vinterkulde!

@P85DK

Helt enig i at rækkevidden er en parameter, som man skal overveje før man erstatter sin ICE med en Tesla! Mange brugere vil sikkert finde at de efter overvejelsen fint kan leve med begrænsningen.  Så længe man ikke render ud over begrænsningen, har man jo masser af fordele, såsom at man kan forvarme via smartphone app.

@Alle

Jeg er helt enig i at INGEN på langtur har brug for mere end 60kWh, for ALLE bør holde passende pauser, for at genstarte fedtforbrænding fra de store ben og sæde muskler. Men på nogle ruter (f.eks. Sjællands Odde) er omvejen omkring en Super Charger rigtig lang!

 

MOS
MOS Nov 29 '16

@jensk2

Jeg synes, det lyder mærkeligt, at selv en 100D ikke engang skulle kunne køre 285 km i vinterkulde. 

Hvis man regner med 77 kWh brugbar energi på batteriet i en 85'er, så skal man køre med et snitforbrug på < 270 Wh/km. Selv i -10 °C bruger min Tesla under 270 Wh/km ved 120 km/h. Halvdelen af din julerute er landevej med 80 km/h og på motorvejen er det måske under halvdelen, hvor man kan køre 130 km/h, resten er 110 km/h eller derunder. Så med mindre du kører dørtræk ved hver andet lyskryds eller kører over fartbegrænsningen, så burde det altså godt kunne lade sig gøre på én opladning.

Jeg har selv for nyligt kørt Odense SV - Kolding - Lunderskov - Kolding - Odense S - København Ø - København V - Odense M - Odense S - Odense SV, i alt 511 km til arbejde og diverse møder inkl. lidt ekstra uplanlagt fjumsen rundt ovre i det københavnske, ensrettede helvede. Det lykkedes næsten på én opladning (havde ladet til 97% hjemmefra), men jeg måtte alligevel overgive mig og klatlade 10 min. i Slagelse. Det var med fyldt bil (5 personer + bagage) og behagelig varme på hele vejen. Det var godt nok ikke i decideret vinterkulde, men måske 5 °C.

jramskov
jramskov Nov 29 '16

@MOS: Du skriver også selv at alle andre end Tesla har for kort rækkevidde. Med andre ord, længere rækkevidde er en fordel. Elbiler har kortere rækkevidde end praktisk taget hvilken som helst ICE bil. Derfor er det et minus ved elbiler, inklusiv Tesla.

Det er så helt sikkert en mindre minus for dig da det virker til at du er i stand til at køre mere økonomisk end de fleste andre.

jensk2
jensk2 Nov 29 '16

Nu er 285km  jo din helt egen beregning, fordi du antager at alt er fra Centrum til Centrum. Den konkrete tur er på nøjagtig 312 km. Hvis vi udvider turen omkring Slagelse SC og plat-lader bliver turen i stedet på 345 km og netto 33 km og ca. 50 minutter længere. Din lange tur, hvor alt aldrig køler ned, kan ikke rigtig sammenlignes med 3 x 100 km, med overnatning imellem hver etape. Jeg taler altså ikke ud fra beregninger, men real-life erfaring!

DavidS90D
DavidS90D Nov 29 '16

Jens, ta´ "Pug'en".

jensk2
jensk2 Nov 29 '16

@DavidS90D

Måske tager vi Pug'en! Jeg 'insisterer' alene fordi jeg syntes FDM har ret i at den praktiske rækkevidde er 300-350 km selv for en 90D. At vi ildsjæle, med optimeret opladning til at nå 95% lige før vi letter, måske kan nå en rækkevidde der ligner specifikationerne, er altså ikke hvad FDM kunderne skal købe ud fra!   

koden
koden Nov 29 '16

Jensk2: samme oplevelse her sidste jul. Min kollega i hans tesla ligeså.

Jeg kan desværre ikke huske tal mere.

Jeg havde haft den i 2 mdr. og kan huske jeg overvejede om det virkelig var det jeg ville.

Glad for at jeg holdt ved :-)

 

mbk
mbk Nov 29 '16
Citat fra jramskov

@MOS: Du skriver også selv at alle andre end Tesla har for kort rækkevidde. Med andre ord, længere rækkevidde er en fordel. Elbiler har kortere rækkevidde end praktisk taget hvilken som helst ICE bil. Derfor er det et minus ved elbiler, inklusiv Tesla.

Det er så helt sikkert en mindre minus for dig da det virker til at du er i stand til at køre mere økonomisk end de fleste andre.

Ja, MOS var også kendt for at bruge omkring 2.6l/100km i sin A2. Men jeg overhalede ham så også dagligt på motorvejen når han kørte bag en lastbil
P85DK
P85DK Nov 29 '16
Quote from MOS

Jeg har selv for nyligt kørt Odense SV - Kolding - Lunderskov - Kolding - Odense S - København Ø - København V - Odense M - Odense S - Odense SV, i alt 511 km til arbejde og diverse møder inkl. lidt ekstra uplanlagt fjumsen rundt ovre i det københavnske, ensrettede helvede. Det lykkedes næsten på én opladning (havde ladet til 97% hjemmefra), men jeg måtte alligevel overgive mig og klatlade 10 min. i Slagelse. Det var med fyldt bil (5 personer + bagage) og behagelig varme på hele vejen. Det var godt nok ikke i decideret vinterkulde, men måske 5 °C.

Video or it didn't happen :-) Det har ihvertfald ikke været med vind, regn eller ved tilladt max hastighed. Det kunne ikke være længere fra min egen oplevelse,

Har du tænkt dig at tage den op og ned ad vestkysten en varm sommerdag? Hvis du kører 500 km med 5 i bilen på motorvej, så må du kunne køre over 1.000 km med 40 km/t

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Nov 29 '16
Sider: « 1 2 3 4 5 »