Loading...
dk

Ghosting | Tesla Forum

ikiefer
ikiefer Nov 5 '16

Hej

  Er der andre X-ejere end mig, der har oplevet ghosting / dobbeltsyn, når de ser på lys såsom andre bilers for- eller baglygter eller lysene på trafiksignaler? Især i mørke.   Jeg troede, at jeg var ved at blive lidt gammel før tid og gik til optiker, hvor der blev gennemført diverse målinger og undersøgelser uden at komme en løsning nærmere og kunne afhjælpe mine problemer.   Google er min ven: Jeg er jo slet ikke den eneste, der oplever sådan et dobbeltsyn i X'eren.    Hurraaa, overgangsalderen er udskudt, men problemet er der stadig.    Er jeg eneste dansker med dette problem?   Venlig hilsen Ida
Forummets indlæg er redigeret af ikiefer Nov 5 '16
tintin
tintin Nov 5 '16

Det opleves altså også i model S

DeaconWP
DeaconWP Nov 5 '16

Nej nej Ida, det optræder også i min Model X.

Secondtoflying
Secondtoflying Nov 6 '16
Også her i S85
ikiefer
ikiefer Nov 6 '16
Hmmm, jeg var ikke klar over, at det også er et udtalt S-problem. Er det slemt i S'eren? Jeg har kørt S'er i nogle år, men har aldrig bevidst bemærket dette problem gentagne gange. Det må jeg se efter, når jeg kører S igen. Senest på mit næste besøg hos Tesla, hvor de jo stadig kun har S'ere til udlån, når de beslaglægger ens X.

Er der nogen af jer, der har talt med tesla om dette problem?

@Deacon har du også ugentlige dates med Esben v Tesla? Hvis jeg ikke har været der eller ringet en uge, så ringer tesla til mig ;-)
Jeg er i hvert fald godt tilfreds med Esbens håndtering af vores X-problemer. Sådan som han nu kan med manglende reservedele.

Venlig hilsen
Ida
JohnUJ
JohnUJ Nov 6 '16
Min X'er er på trapperne nu. Har i en liste over de problemer i har oplevet, som man skal være OBs på?
ikiefer
ikiefer Nov 6 '16

@JohnUJ

Tillykke med bestillingen af din X'er! Min glæde ved bilen vejer som regel op for alle besøgene hos tesla. Jeg har egentlig ikke haft så mange forskellige problemer med bilen. Det er mestendels de samme, som kommer igen og igen. Nogle ting fikses - ligesom ved S'eren - ved software-opdateringer.

Min X'er har som regel haft problemer med dørene. Fordørene. På intet tidspunkt falkedørene! Det er låsemekanismen, som driller.

Og så hopper ruderne ud af kalibrering, men det problem har jeg fået oplæring i selv at fikse, for ellers skulle jeg jo derud en gang mere om ugen.

Der ud over har jeg haft en bilalarm, som uden begrundet årsag er gået i gang. Første gang stod bilen uden nøgle i nærheden, alene i en mørk, lukket garage. Det har været ad to omgange. Begge gange forsvandt problemet efter en sw-opdatering.

Til at starte med var der også noget med nogle døre, det åbnede uden at de blev bedt om det og uden at der var plads til det (... i min garage)

Ifølge instruktionsbogen kan man ved aktivering af træk ikke længere justere på bilens luftaffjedring. Men det kan man godt...

Og så nogle problemer, som vist ikke nødvendigvis er X-relaterede: defekt forlygte og defekt blinklys, som desværre ikke gav en alarm i bilen.

Venlig hilsen
Ida

Mixi
Mixi Nov 6 '16

Hej til jer der har X hvad forbrug ligger i med kwh (eks jer der har P90D)

Hilsen Michael 

 

Kiefer
Kiefer Nov 6 '16

På en X90D ligger det ca. på 275-300wh/km. Jeg har hørt om en XP90D der har sat sin til salg da den ligger på omkring 400wh/km. Man køber IKKE en X på grund af rækkevidden. Og slet ikke en P-udgave!

/Martin

ikiefer
ikiefer Nov 6 '16
Hej

Sommerforbruget < 250 Wh/km. Vinterforbruget ender nok mindst omkring de 300 Wh/km.

... og så kommer det jo også en del an på, hvem der sidder bag rattet og hvor tung dennes højre fod er.

Venlig hilsen
Ida