Loading...
dk

Uheldig oplevelse med Global Forsikring | Tesla Forum

mbmahs
mbmahs Feb 15 '17

Jeg har som ny Tesla ejer stået over for at skulle tegne forsikring på el-dyret.
2 dage inden jeg købte bilen (tirsdag), ringede jeg til Global for at få bekræftet prisen på forsikringen, og her oplyste jeg reg.nummer på bilen ligesom jeg opgave nyprisen (ex. afgift da det er en 2013 - dette forklarede jeg også) samt den pris jeg ville handle bilen til.
Nyprisen på min var 639.750 + udstyr for lige under 100.000.

Jeg blev oplyst at prisen for forsikringen var 6495,- årligt + et par gebyrer/afgifter.

2 dage senere (torsdag) har jeg købt bilen og udfylder jeg formularen på hjemmesiden pr. instruks og hører så intet, så jeg ringer mandag for at høre om jeg kan få et policenummer, så jeg kan omregistrere. 
Nu bliver jeg så oplyst om at prisen er en anden - nemlig 9000,- årligt.

Jeg synes det er meget uheldigt, at man ringer og får oplyst én pris, og så snart man så skal effektuere den, så er det pludselig en ny pris.
Jeg kan efterfølgende se at Global har postet nye priser herinde (Under en anden del af forummet) så prisen er nok bare som prisen er. Og det er jo fair nok.

Servicen mener jeg dog er meget kritisabel - for det første at man får oplyst en forkert pris når man ringer - og derefter når de blot undlader at reagere når man forsøger at tegne forsikringen. Man skal altså selv henvende sig og få en forklaring.

Jeg ved at Alpha Forsikring også tilbyder forsikring til 9000,- på stort set samme vilkår..

Bare lige et lille opkast...

Offtopic: Hold kæft hvor er det en lækker bil - så er det bare igang med læderpleje og opticoat? :)
 




 

SuneH
SuneH Feb 15 '17

Jeg har min forsikret i Alka. Der er ikke krav om GPS. Jeg kører ca. 30.000 om året. Roskildeområdet. 46 år gammel, elitebillist. Pris 6200,- for en 2015 70RWD. Men jeg var nødt til at skifte alle forsikringer over (hvor jeg så også sparede på de øvrige ift TopDanmark som vi havde indtil da).

 

mbmahs
mbmahs Feb 15 '17

Tak for råd - jeg giver straks Alka et kald :)

mbmahs
mbmahs Feb 15 '17

Det blev lidt mærkeligt - chattede med Alka og bedste pris de kunne give var 15.600 :)
Jeg er selv 33, elite uden skader, odense området, 12.000km om året.

Jeg nævnte (uden nogen detaljer bare rolig :) ) at det var meget dyrt, da jeg vidste at andre kunne få det billigere og så nævnte jeg dine forudsætninger (uden du kan identificeres) hvor til han svarede:

Kasper: Jeg har aldrig set en Tesla til den pris, så jeg ved ikke hvordan det på nogen med kan være muligt ved Alka, heller ikke med krav om andre forsikringer, vi har nemlig ikke samlerabatter, så det vil heller ikke give en fordel på den måde.

Mystisk...
Det må blive Alpha så :)

Forummets indlæg er redigeret af mbmahs Feb 15 '17
mbk
mbk Feb 15 '17
Jeg undersøgte det for en S85 fra 14, den skulle jeg give 5855 for hos IDA forsikring. 
SuneH
SuneH Feb 15 '17

Invitér en assurandør ud - de er ivrige efter at lande en "hel" kunde... Har du hus/indbo/rejseforsikring/ulykke mm er der noget at komme efter samlet set. Tror ikke dem der sidder på chatten har lov til at give rabatter mm.

Kiefer
Kiefer Feb 15 '17

Vi har Global på vores Model S, hvor vi på Model X har Alka. De var langt de billigste på denne. Men på vores S85 ville det koste en krig...

Man kan en gang i mellem undre sig over hvordan selskaberne laver priserne...

/Martin

DeaconWP
DeaconWP Feb 15 '17

Jeg har samle rabatter på de forsikringer, som jeg har ved Alka. Og min pris har du jo.

NT_nofuel
NT_nofuel Feb 16 '17

Prøv Thisted forsikring, har en pris på 6.500kr 85D med 28tkm årligt. inkl. vejhjælp, glasskade, dog selvrisiko på 6800kr. 

Husk ta altid fat i assurandøren og bliv helkunde, ellers kan de ikke rigtig give dig så mange rabatter. 

mbmahs
mbmahs Feb 16 '17

Jeg endte med at tage imod Alpha Forsikrings tilbud - men det kunne være man på den lange bane skulle få en assurandør ud. Det lyder til det kan gøres en del billigere end de 9000,- jeg så pt. får det til :)

Tak for input allesammen.

Next step - roadtrip til århus imorgen :)
Nu må vi se om jeg får den igen samme dag med den liste af ting jeg skal have kikket på :)