@SuneH
Det var bestemt ikke min intention at virke nedladende og undskylder, hvis det har været tilfældet. Jeg prøvede bare at gøre opmærksom på, hvad jeg tror, der gør sig gældende mht. det forhøjede energiforbrug. Der er jo også andre læsere herinde, som måske ikke er helt så meget inde i fysikkens love.
Det er interessant, hvis du oplever markant højere forbrug på de første par km efter supercharging sammenlignet med tilsvarende kørsel uden forudgående supercharging. Jeg spekulerer over, hvad dette kan skyldes, men tvivler stadig på, at aktiv køling kan gøre så stor en forskel. Jeg er altså tilbøjelig til at tro, at kørslen netop ikke har været helt tilsvarende og at andre parametre dermed kan have spillet ind. Såsom acceleration, terrænvariationer, kolde dæk etc. Du er velkommen til at være uenig og komme med andre bud og jeg synes bare, det er interessant (på sådan et teknisk/nørdet plan) at opklare, hvad det kan være.
Hvis man virkelig vil nørde og finde en forklaring, så kunne man måske opstille en række mere eller mindre kontrollerede tests, hvor så mange parametre som muligt er identiske (bortset fra supercharging).
Test 1a:
Man kunne f.eks. køre fra SC efter at have ladet op til f.eks. 80% og ud på motorvejen, accelerere roligt vha. fartpilot til en bestemt hastighed (f.eks. 100 km/h) og notere forbruget efter f.eks. 2, 5 og 10 km. Klimaanlæg, sædevarme m.m. på OFF for at undgå påvirkning fra disse forbrugere.
Test 1b:
Bagefter kunne man køre tilbage til SC, holde en halv times pause for at køle dækkene ned men uden at lade og bagefter køre den samme strækning så vidt muligt på samme måde. Det er nok vigtigt, at man gør det samme dag, så vind og lufttemperatur så vidt muligt er uændret.
Mit gæt er, at energiforbruget vil være tæt på det samme med og uden forudgående supercharging. Men det kan være, jeg tager fejl. Og så må jeg jo revidere min opfattelse.