Loading...
dk

Hjælp til køb af brugt Tesla | Tesla Forum

ASO
ASO Mar 17 '17

Hej allesammen,

 

Jeg havde egentlig planlagt at købe Tesla Model 3, men med ubekendte såsom leveringstid og dermed reel afgift og i sidste ende pris, begynder jeg at overveje at købe brugt Tesla Model S. Har holdt øje med markedet i et stykke tid, men vil rigtig gerne lytte til anbefalinger omkring modelvalg, udstyr mv. Har fået anbefalet at finde en 2015 model med mest muligt udstyr og gerne med firhjulstræk. Bliver naturligvis lokket af specs såsom acceleration, rækkevidde mv. Men hvor for man mest for pengene i praksis hvis driftsøkonomi, forsikring og potentielle updates fremadrettet også spiller ind?

 

På forhånd tusind tak

ThomasG
ThomasG Mar 17 '17

Hejsa.

Jeg har selv en 85D fra december 2015. Baseret på MIN erfaring og holdning, vil jeg også anbefale en firhjulstrækker (D), pga. køreoplevelse, sikkerhed, rækkevidde og gensalgsværdi. Gå efter en med størst muligt batteri (85 eller 90 fra den årgang), bl.a. fordi man typisk lader max op til 80%, hvilket reelt gør kapaciteten mindre i hverdagen. Glassoltag er helt klart et must for mig og det samme gælder læderkabinen, "premium interior" og aktivering af "autopiloten" (er aktiveret på langt de fleste). Jeg har selv luftundervogn, og den synes jeg ikke betyder så meget i fht. alm. stålfjedre hvis du kører på standard 19". Jeg har også "premium sound system", hvilket jeg er rigtig glad for men ved at andre ikke går op i den slags. Farvevalg inde og ude er jo en smagssag, men jeg tror at mest muligt sort (som min) er mest attraktive i fbm. gensalg (?).  I fht. fælge er de originale 21" Turbine fælge super fede, men de koster også. Jeg har selv skiftet til nogle 21" uoriginale for at skille mig lidt ud. Det betød dog, at Tesla ikke vil røre hjulene i fbm. service osv. - dybt godnat, hvorfor jeg også fik annulleret min serviceaftale. Derfor får jeg nu lavet service hos Autoskadestuen (Amager), som også har OptiCoatet og lydisoleret min. Lydisoleringen synes jeg ærligt talt ikke gør den helt store forskel (eller også har jeg bare vendet mig til den) men OptiCoatingen kan anbefales, da lakken er meget blød og let bliver ridset (min har af samme årsag aldrig været i vaskehal).  Jeg ville nok også have valgt "vinterpakken" hvis jeg skulle vælge om, bl.a. fordi det er en ret billig option (i fht. alt det andet). Jeg har været virkelig glad for bilen indtil videre, på trods af nogle børnesygdomme i Tesla's kundeservice og - godt for dig - alt for store afskrivninger i fht. forventningen (pga. det alt for store udbud af brugte). Pøj pøj med bilvalget :-)

 

NOELON
NOELON Mar 17 '17

Et alternativt forslag er at købe en Roadster til at stå dernede i sol og godt vejr og så flyve frem og tilbage :-)

webercarbmann
webercarbmann Mar 18 '17

Tilføjer kort mere balanceret slid af dæk på D modellerne. Har ikke prøvet at køre i en "ikke D model" men D modellerne har altså et helt fantastisk vejgreb! Jeg ville gå efter en D model men der afhænger selvsagt af prisen. 

PS. Der en en roadster til 500K på bilbasen. 

Vh Peter

HJJ
HJJ Mar 18 '17
ThomasG.
Kan man få stålfjedre på Tesla?
griffel
griffel Mar 18 '17

@HJJ

Ja, det har jeg på min 70'er :-)

Har ikke prøvet en med luftaffjedring, men jeg er godt tilfreds med det jeg har, og jeg regner med, at der ikke er så meget der kan gå i stykker så ;-)

 

/Jakob :-)

HJJ
HJJ Mar 18 '17

Troede faktisk der var luft på alle og at  hæve/sænke var et tillæg.

Tak for info.

ODE90D
ODE90D Mar 18 '17
Har kørt de fleste varianter og må sige at D modellerne er i en helt anden klasse hvad angår køreegenskaber. Med mindre man hører til blandt de som synes det er spændende at hypermile og køre økonomisk er det eneste rigtige en D model. Du kan ikke udnytte bilens mange kræfter med baghjulstræk..... og så er den meget langsommere - de 2 sekunders forskel fra 0-100 er virkelig til at mærke.
Lars72
Lars72 Mar 19 '17

Jeg har en S85, og har kørt både i S85D, S85P, S70D ifm med diverse servicebesøg. 

S70D synes jeg har en noget lavere acceleration fx på motorvej - så sammen med lavere den range ville jeg ikke vælge den.

S85P er meget potent - for meget synes jeg. Sjov at køre, men den spinder for meget, specielt hvis det er lidt vådt.

S85D - jeg var selv i tvivl da jeg købte (merpris for D kun kr.35.000 i nov 2014). Jeg har kørt den og er ikke glad for den høje" summen/høj freqvens” lyd fra front-motoren, måske fordi jeg ikke er vant til at høre motoren. Den er hurtigere - men det ekstra sekund kan man sgu sjældent bruge til noget - og så hellere slippe for lyden - og samtidig få noget større front trunk i alm S85. I praksis får man ikke meget ekstra range i S85D ift S85.

S85 -  en alm S85 har rigelig acceleration til mig. De første 0-50km/t er der ingen benzin biler, der tager den. Hvis jeg skulle gøre det om igen og købe brugt - ville jeg købe en S85 igen (eller S90 hvis prisen ikke er meget højere). 

Omkring udstyr - tjaa det er individuelt - MEN AUTOPILOT ER ET MUST (dvs Tesla’er efter ca. okt-dec 2014)  - men hensyn til gensalg ville jeg vælge sort læder, træ, metal-lakfarve i grå (lys el mørk) eller sort, og helst originale fælge (evt 19 cyclone og/el 21 turbine).

Jeg har selv ekstra fabriksinstallerede børnesæder i bagagerum (dvs vi kan være 7 personer - 5 voksne + 2 børn). Det er super fedt - børn dog max ca. 145-150cm (dvs. max 9-11år). Og er glad for automatisk bagagerumsklap. 

Jeg savner ratvarme om vinteren. Har ikke ekstra lyd, luft eller soltag, og savner det ikke (man kan ikke dække soltaget til, udover en manuel skærm, der foldes ud og sættes op).  

 

 

 

Forummets indlæg er redigeret af Lars72 Mar 19 '17
P85DK
P85DK Mar 19 '17

@Lars72 - jeg kan følge dig langt hen ad vejen, men det afhænger af hvor man kommer fra og hvad man forventer. Jeg har altid haft 4 hjultræk kombineret med største motor man kunne få, både i SUV og sportsbiler, og med den erfaring så er en baghjulstrukket Model S simpelthen for løs.

Accelerationen i en S85 er ok, men heller ikke mere - for mit vedkommende. Ludicrous er et must, og var der ikke kommet afgifter i DK, så havde jeg allerede skiftet til en P100D.

Bianco
Bianco Mar 19 '17

Er der stadig hyletone / lyd man lægger mærke til, fra den forreste motor på nye Teslaer?

Er lidt bekymret for den kommende model 3...

tintin
tintin Mar 19 '17

Jeg har en P85D fra 2015 og hører kun en svag lyd fra frontmotoren når jeg kører over 145 km/t

P85DK
P85DK Mar 20 '17
Quote from Bianco

Er der stadig hyletone / lyd man lægger mærke til, fra den forreste motor på nye Teslaer?

Er lidt bekymret for den kommende model 3...


 

Lige da jeg fik min P85D, så var det noget som jeg lagde mærke til og som til en vis grad irriterede mig - now not so much. Lyden er der primært under kraftig acceleration eller range mode. Ved kraftig acceleration er lyden forbundet med noget positivt - KRAFTIG ACCELERATION. 

Range mode - bruger det ikke, så minimal lyd fra front motoren ved almindelig kørsel.

Jeg er langt mere irriteret over vindstøj ved bestemt vindretninger ved motorvejskørsel, specielt kombineret med regn som i går.

Generelt så synes jeg at Tesla har været dygtige til at dæmpe lyden fra motorerne i forhold til andre elbiler.

HJJ
HJJ Mar 20 '17
Jeg går ud fra at acceleration på motorvej er fra 110 til 130
HJJ
HJJ Mar 20 '17
Jeg havde modsatte oplevelse af Lars72 med s85 lånebil, da min s70d var til service.
Ville ikke undvære AWD.
Sådan er vi jo så forskellige.
jensk2
jensk2 Mar 21 '17

Hej ASO

Jeg har en S70D fra December 2015, med Luftaffjedring og Vinterpakken, samt Premium Interiør. Personligt valgte jeg den letteste version med firehjulstræk, altså en S70D, Jeg har prøvet P90D, 70D og 85. Det er helt korrekt at en 70D har lidt skuffende acceleration efter 100km/t, men en fair sammenligning af S70D og S85 bør nok nævne at en S70D faktisk er hurtigere indtil ca 70km/t og helt sikkert ikke laver hjulspind i fugtigt føre:-).

Features jeg ikke ville undvære er:

- Firehjulstræk, med vinterdæk er det en fornøjelse simpelthen at stikke af når ud skridende lastbiler og sejlende busser nærmer sig.

- Vinterpakken, at kunne tilbyde opvarmede sæder til alle og opvarmet rat til mig er fedt. Kunne man blot forvarme sæder var det endnu mere fænomenalt, men sædevarmen syntes at kræve en passager detekteret (ala selealarm) 

Mht. Super Audio - hvis man fader lyden frem og equalizer den dybeste bas, lyder standard anlægget forholdsvist godt. Uden fading frem er lyden bag urimeligt tynd.

Mht. hyletone fra D modeller. Helt klart et problem, kommer og går på min model. For nogen blot interessant ('Er det mon en el-bil') men for andre totalt uacceptabelt i en bil med nypris over 700.000 dKr. Problemet skal ikke underkendes, for nogle bliver faktisk voldsomt generet af hyletonen og kan ikke holde mere end 10 minutter ud i bilen! Hvis du vil teste din familie er du velkommen til at prøve min dyt:-)

mvh

jens

 

 

ASO
ASO Apr 25 '17

Tak for jeres gode inputs!

- Med de nye afgiftsregler sysler jeg lidt med at smide en bestilling ind på Model 3 og krydse fingre for at blive blandt de første 5.000 biler.

- Selvom det er lidt svært at skulle forholde sig til at købe en bil uden bedre beslutningsgrundlag hvad angår endelige priser og specs at vælge ud fra :-)

- Worst case holder jeg øje med brugtmarkedet og ser hvor det går henad og kan potentielt købe en brugt indtil Model 3 bliver leveret i så fald.

Forummets indlæg er redigeret af ASO Apr 25 '17
mbk
mbk Apr 25 '17
Quote from ASO

Tak for jeres gode inputs!

- Med de nye afgiftsregler sysler jeg lidt med at smide en bestilling ind på Model 3 og krydse fingre for at blive blandt de første 5.000 biler.

- Selvom det er lidt svært at skulle forholde sig til at købe en bil uden bedre beslutningsgrundlag hvad angår endelige priser og specs at vælge ud fra :-)

- Worst case holder jeg øje med brugtmarkedet og ser hvor det går henad og kan potentielt købe en brugt indtil Model 3 bliver leveret i så fald.

Hvis du ikke allerede har en bestilling, så er det nok ikke stor sandsynlighed for at du er en af de 5.000, men der er da sikkert nogle S ejere der vil bytte med en 3'er, så udbudet bliver sikkert større. Men du kan da roligt lave en bestilling, de 10.000 kan du jo bare få refunderet hvis den bliver udenfor budget.

Måske det er bedre at lave en bestilling til en Audi, der slås man nok knapt så meget med resten af verden.