Jeg tror, det rigtige svar er, at der er flere effekter på spil samtidig.
Først og fremmest, så stiger rullemodstanden på våd vej. Det skyldes en kombination af 3 effekter:
1. Der opstår en bølge af vand på forsiden af dækket, så der er et større tryk end på bagsiden.
2. Særligt ved høj fart og en signifikant vanddybde på vejen opstår der en masse vandsprøjt. Det kræver naturligvis noget ekstra energi.
3. Vandet køler dækket. Kolde dæk har højere rullemodstand, dels pga. dæktrykket, som falder proportionalt med temperaturen (jvf. idealgasligningen), dels pga. at hysteresetab i gummiet vokser, når gummiet er koldt og stift.
For det andet, så stiger luftmodstanden i regnvejr. Det skyldes en kombination af 2 effekter:
1. Vanddråberne rammer bilens forende, hvorved bilens bremses.
2. Når bilen er våd, så er overfladen mere ru pga. regndråberne. Det forøger luftmodstandskoefficienten.
Ovenstående gør sig naturligvis gældende for alle køretøjer, uanset drivmiddel. Køremodstanden i regnvejr stiger altså lige meget uanset om det er en elbil eller en ICE-bil.
Ved ekstremt aerodynamiske objekter med udpræget laminar strømning (såsom svævefly) har regndråber på overfladen relativt stor indvirkning på luftmodstanden. Men min fornemmelse er, at dette kun er af marginal betydning for almindelige biler, således at påvirkningen af rullemodstanden er langt den mest dominerede faktor i regnvejr.
Så er der spørgsmålet om drivlinens virkningsgrad. Den er naturligvis stort set uændret for en elbil. Visse forbrændingsmotorer kan have en fordel ved en smule vandindhold i indsugningsluften, som allerede er nævnt tidligere i tråden. Jeg tror dog, den vigtigste forskel er, at en den øgede belastning pga. den højere køremodstand giver forbrændingsmotoren en bedre virkningsgrad.
En dieselmotor har typisk sin bedste virkningsgrad ved 80-90% af max. belastning ved et omdrejningstal, der ligger tæt på omdrejningstallet for max. moment. Dette svarer til, at motoren yder ca. 50% af sin maksimale effekt. Dette "sweet spot" ligger typisk langt højere, end hvad der er nødvendigt til normal kørsel med konstant fart, hvorfor en forbrændingsmotor typisk ligger langt under "the sweet spot" det meste af tiden. Når motoren bliver belastet hårdere pga. den højere køremodstand i regnvejr, så kommer den til at køre tættere på "the sweet spot" og virkningsgraden bliver bedre. Det modvirker til en vis grad den højere køremodstand, således at energiforbruget ikke vokser helt så meget. Specielt en kraftig motor, som typisk kører langt under "the sweet spot" har en fordel her i tilfælde af regnvejr, da den kommer op at køre noget mere effektivt.
Noget tilsvarende gør sig gældende ved kørsel med trailer, campingvogn m.m. Tungere læs og større luftmodstand giver samlet set en højere køremodstand. En elbil bliver straffet ca. 1:1. En dieselbil (med tilstrækkeligt kraftig motor) vil normalt komme til at køre tættere på "the sweet spot" og bliver derfor ikke straffet nær så hårdt. En svag forbrændingsmotor vil allerede uden påhæng ligge forholdsvist tættere på "the sweet spot", mens kørsel med påhæng vil pine motoren, så det oftere er nødvendigt at køre i lavere gear med højere omdrejninger for at få effekt nok ud af den lille motor. Det koster naturligvis ekstra på forbruget.
Endelig tror jeg også på, at den gennemsnitlige elbilist med en begrænset rækkevidde er langt mere bevidst om det stigende forbrug i regnvejr, mens den gennemsnitlige ICE-bilist ikke interesserer sig nævneværdigt for et evt. merforbrug i regnvejr og derfor sjældent lægger mærke til det.
Håber det kastede lidt lys over sagen...
