@Sune
Måske man skal ringe i forvejen, det er ikke helt tydeligt hvad de mener:
Som jeg lige læser oppositionens lovforslag så indeholder det kun en et års udskydelse af indfasningen af afgifterne. Så altså 20% afgift i 2019 (https:///...l116_som_fremsat.pdf). Det indeholder dermed IKKE den forhøjelse af fradraget til 40.000 kr. som var med i regeringens forslag. Det vil gøre både LR og midrange væsentligt dyrere end først antaget i så fald.
Der var et fradrag på 10.000 på et tidspunkt også (16 og 17) mon det også er væk så.
Så kommer mid range Model 3 i sort med PUP, som pt er den billigste Tesla i USA op på 485.000. Jeg rettede regnearket lidt til og regnede nogle Model S priser igennem og blev nødt til at hæve en US til EU faktor, hvis nogen finder nogle uoverensstemmelser.
Som jeg husker reglerne fortsatte fradraget på 10.000 i udgangspunktet selvom indfasningen af afgifterne satte i gang. Jeg får prisen på på midrange til ca. 450.000 kr., hvis der er fradrag på 10.000 kr.
@Agon
Jeg har justeret mit regneark op med ca. 5% efter at have regnet den nuværende basis model S igennem. Det passer rimelig spot on med forskellen mellem 450 og 475 (485-10).
@mbk
Vi har vist haft den snak før tror jeg :-)
Så vidt jeg husker opererer du med en eller anden ubekendt faktor, som jeg ikke helt forstår behovet for. Du har prisen hos Tesla DK inkl. moms og ekskl. moms. Og du har også prisen i USA.
Hvis vi tager s75 som eksempel så er prisen inkl. moms (ex. afgift) 695.000 kr. og ex. moms er prisen ca. 555.000 kr. med 140.000 kr. i moms.
Så kan du jo tage ex. moms prisen og dividere med den amerikanske pris som er 78000$ - så får du et tal som angiver forholdet mellem de to råpriser. Det tal ligger på 7,1 for S75 og 7,2 for S100 og 6,5 for P100D. Jeg tror Tesla giver noget rabat på den dyre model fordi fortjenesten er stor - derfor det lavere tal. Så forholdet for Model 3 ligger nok tættest på de andre. Hvis du bruger tallet 7,1 og ganger med 46000$ (midrange med PUP) så får du en råpris på 326.600 kr. inden afgift og moms. Og når du så beregner afgift med 20% afgift og kun 10.000 kr. fradrag - og estimerer den omregnede km/l til 55, så får du en pris med moms og afgift på 440.000 kr.
@Agon
Der er små forskelle i vores tal og jeg har nok en tendens til at jeg er mere konservativ. Hvis jeg bruger din faktor på 7.1 og forbrugstal får jeg også 440.000. Dit forbrugstal er konservativt nok synes jeg, men faktoren er lidt lav. De tal du nævner for dansk pris af Model S er også lidt under hvad deres hjemmeside pt. viser.
Jeg var måske lidt for konservativ, jeg har tjekket det igennem igen, og sat min "ukendtfaktor" til 1.12. Faktoren er ganget på dollarkursen (6.6) som tilsammen giver knap 7.4, ved et forbrugstal på 160Wh/km får jeg en dansk pris på 460.000 som er med 10.000 i fradrag. Men jeg håber da på det større fradrag kommer, for det slår direkte igennem på prisen.
@MOS
Tesla har en samlefabrik i Holland som de er ved at udvide, det har de nok for at komme af med en stor del af toldafgiften. Det er sikkert at det er dyrere for Tesla at levere biler i EU og det kommer vi til at betale for på en eller anden måde.
Hvis vi kigger mod Norge har den en pris på ca. 680.000 NOK, det giver en faktor mellem 78.000 USD på 8.71, mens NOK/USD er 8.54.
@mbk:
Prisen uden afgift (men inkl. moms som jeg skrev i mit oprindelige indlæg og ikke eksklusiv som jeg kom til at skrive i mit sidste) står til venstre og er 695.000 kr.
Så kan du udregne ex. moms til 555.000 kr.
I øvrigt har faktoren været nogenlunde konstant siden jeg sidst udregnede (vistnok i foråret). For x modellerne lå den dengang mellem 6,3 og 7,3.
Og alle disse udregninger var vel netop for at hæve os over pessimistiske mavefornemmelser og se hvad tallene siger?
Men med langt større efterspørgsel end udbud er der jo klart incitament til at presse den lidt.
Hvis vi kigger mod Norge har den en pris på ca. 680.000 NOK, det giver en faktor mellem 78.000 USD på 8.71, mens NOK/USD er 8.54.
680.000 NOK = 79.625 USD. Kan vi dermed konkludere, at det koster 1.625 USD at fragte en Tesla over Atlanten?
@MOS
Norge er lidt speciel fordi de får biler direkte fra USA, mens resten af EU bilerne er samlet i Holland.
De har sikkert også en tilpasning til markedet, som f.eks at de har sat priserne ned i Kina grundet indførelse af import afgift. Jeg kunne sagtens forestille mig at Tesla solgte Model 3 dyrere i Danmark bare fordi de mener markedet kan bære det, det håber jeg selvfølgelig ikke sker, men ville ikke blive super overrasket.
Imodsætning til da de tidligere Model S kom på markedet, så er der nu flere konkurrenter i Model 3 segmentet - og derfor, uanset hvor sjovt og hyggeligt det er, så kan vi ikke bare 'beregne' hvad en TM3 vil koste. Tror mig, den pris er besluttet - og ikke beregnet. Og prisfølsomheden og prispunkterne er markant forskellige fra marked til marked. Omvendt, så har vi vel også en form for frihed som forbrugere - dvs at hvis priserne ikke er nogenlunde ens på tværs af kontinentet, så må en dansker jo hente sin bil i en andet land. Og det er jo nok muligt, trods alt.
Jamen nu er det jo blandt afgifterne vi beregner - og det kan man. Men ja, jeg tror også at der er en forskel på det Tesla tager fra marked til marked.
Enig, afgifterne kan vi regne på til vi blive blå i ansigtet - og indtil vi kender den præcis råpris, så er alle beregninger af både moms og øvrige afgifter de rene gæt :)