Så har bilen været til service i Drammen i Norge, jeg har udover det normale serviceeftersyn fået lavet "4 ugers hjuljustering" som de kaldte det, og de ting jeg gerne ville have de kiggede på:
- Der er rettet så bilen nu kan lade ved 16A.
- Der er sat underskjold.
- De har fjernet raslen på soltaget ved at sætte noget dæmpende materiale på.
- De har optaget lyden af min motor og sendt den til analyse ved Tesla.
- Ny bagliste ved lygterne, hvor der var dug i den gamle.
Derudover havde de en liste fra Tesla med ting der skulle efterses, blandt andet skulle der skiftes sim.kort, det måtte de dog (efter at have fået lov af Tesla) lade være med at gøre, da de kun har norske sim-kort, og jeg skulle bruge et til brug i EU...
Jeg har fået udleveret en kopi af det serviceskema der også har været skrevet om herinde hvor alle punkter på et 20K eftersyn var klikket af, blandt andet var der blevet skiftet vinduesviskere og batteri i nøglen til bilen.
Prisen var: 2.700,- gode norske kroner :-)
/Martin