Loading...
dk

Indbrud i bilen - og optagelser fra dashcam, men i dårlig kvalitet | Tesla Forum

ODE90D
ODE90D Dec 26 '17

Hej med jer,

Jeg har her til aften haft indbrud i bilen, og kan se synderen og hans hjælper på mine dashcam optagelser. Desværre er det optaget i mørke, og jeg tror ikke Politiet bruger meget krudt på at arbejde på optagelserne mhp at finde de skyldige. 

Hvad findes der af gode værktøjer til at højne billedkvaliteten, som en uerfaren person kan anvende med et rimeligt resultat?

De smadrer forreste siderude i højre siden

Forummets indlæg er redigeret af ODE90D Dec 26 '17
CanEl
CanEl Dec 26 '17
Citat fra ODE90D

Hvad findes der af gode værktøjer til at højne billedkvaliteten, som en uerfaren person kan anvende med et rimeligt resultat?

prøv at lægge det ind på dette forum. som link til et onlinedrev.

der er flere herinde, der tidligere har hjulpet, med billed optimering. 

Forummets indlæg er redigeret af CanEl Dec 26 '17
P85DK
P85DK Dec 26 '17

Hvis du ikke vil dele din video, så må du jo selv i gang. Tag et videoredigeringsværktøj og leg lidt med kontrast, colorgrading etc. Så kan du være heldig at der kommer noget frem som kan bruges. Du kan downloade en trial version af adobe premier pro cc her http://www.adobe.com/dk/products/premiere.html

ODE90D
ODE90D Dec 26 '17

Jeg har nu uploaded nogle optagelser på https://drive.google.com/...m6G0oAWG6so51pnHEa0c

Der er to "sæt". Et hvor de ankommer, og et andet hvor selve indbruddet/hærværket finder sted - filmet med Front og Bag kamera. De ses holde foran min bil ved ankomsten, og ifm selve akten er de bagved bilen.

Det kunne være fedt hvis det var muligt at få et lidt skarpere billede af gerningsmanden på vej hen til bilen og hans makker som er fører af bilen, der ses i et kort øjeblik mens de holder foran bilen. Nummerpladen kan man ikke se, men hvilken bil er det de kører i?

Vil rigtig gerne sende noget til Politiet, som der er en rimelig mulighed for de kan bruge til noget, da jeg tvivler på de bruger mange ressourcer på at fifle med uskarpe optagelser.

ODE90D
ODE90D Dec 26 '17

Nu hvor min siderude er ødelagt - ved nogen herinde om det er noget Tesla i Århus eller Kastrup kan ordne? Eller er det bare at ringe til carglass?

Forummets indlæg er redigeret af ODE90D Dec 26 '17
Ice2EV
Ice2EV Dec 27 '17

Synes det virker til der er luftindtag i kølerhjelm.

Kunne tyde på Rav4, Kia Carnival eller Suzuki Vitara(måske gran) eller Sangyoung et eller andet.

ODE90D
ODE90D Dec 27 '17

Enig i at der er et luftindtag på kølerhjelmen, og der ser også ud til at kølergitteret har 2 vandrette lameller med et logo i midten, og der er bremselys øverst i bagruden/bagsmækken, som går lidt ud foroven. Synes dog ikke jeg har fundet een model som opfylder alle kriterierne.

Der er også foreslået en Subaru Forester, som ligner på mange måder, men formen af den øverste del af bagpartiet og bremselyset synes ikke at passe. 

P85DK
P85DK Dec 27 '17

jeg foreslog Subaru Forester fra 2007 pga luftindtaget, der er ikke mange som har det standard, men forlygterne matcher ikke. Men det nok mere en Rav4

Med deres fine afdækning af venstre bagrude kan du nok genkende den hvis du ser den i nabolaget. Personligt ville jeg tage en tur rundt og hvis jeg ser den så tage et par billeder af den afdækning, da du så kan sammenligne den med den på videoen. Det vil være næsten lige så godt som en nummerplade, da det er usandsynligt at de har lavet deres afdækning på nøjagtig samme måde som dem der stjal fra din bil.

Forummets indlæg er redigeret af P85DK Dec 27 '17
MOS
MOS Dec 27 '17

Jeg synes mest, det ligner en Toyota RAV4 3 door. Både formen, længden, siderudernes antal og form, luftindtag, tagbøjler, for- og baglyger ligner meget. Nogle af modellerne har også vandrette chrome lameller på kølergitteret. Jeg synes dog ikke helt faconen/hældningen på B-stolpen passer helt, så jeg er ikke helt sikker.

Bemærkede, at venstre bageste siderude var dækket til med plastic og tape. Tænker at motivet måske kunne være, at de har fået smadret ruden i deres egen bil og nu vil de have hævn. Det må dog være rimeligt afslørende at køre rundt med sådan en afdækket siderude, så hvis man først finder deres bil, er der vel næppe megen tvivl.

gw
gw Dec 27 '17

Man kan da se et ansigt. HVis nogen kunne forfine det billede så en billedesøgning på google. Så kan du måske ligefrem finde personen? Synes jeg hørte noget om man kunne søge efter personer på den måde

Junior
Junior Dec 27 '17

Det er UDEN tvivl en Toyota Rav 4 :-) Modelår ca 2001-2005. Det er ikke den faceliftede der kom i 06.

Forummets indlæg er redigeret af Junior Dec 27 '17
Hilbert
Hilbert Dec 27 '17

Det ville måske hjælpe til opklaringen, hvis man vidste hvor det skete - eller har jeg overset noget.

Raymond
Raymond Dec 27 '17

Vi plejer jo alle og hjælpe, hvis vi ved hvor det er - så kører vi ud og checker biler :-)

 

Det gjorde vi i hvert fald tidligt i 2014 for at finde en, der var stukket af efter en trafikulykke med en Tesla - og han blev fundet.

ODE90D
ODE90D Dec 27 '17
Det er jo et fantastisk forum med så mange hjælpsomme mennesker. Tak for det. Jeg tror i har helt ret at der er tale om en Toyota RAV4. 

Det skete på Klokkestøbervej i Odense M, men trods optagelserne har jeg ikke de store forventninger til at finde de skyldige. Det lader heller ikke til at hverken Politi eller forsikring er videre interesseret. Heldigvis har jeg ingen selvrisiko - så udover bøvlet med afdækning, værksted mv er der ikke sket det store.

Tak for hjælpen! Jeg er virkelig taknemmelig :)
Jabba
Jabba Dec 27 '17

Heldigt at det ikke var værre end det.

Mon ikke de punks havde smadret den bagerste siderude på RAV'en da de stjal den. Tror ikke det er deres egen bil, men bare en gerningsbil. Hvis man virkelig skal spekulere og lade fordomme (nogle gange fornuften) dømme, tænker jeg de måske har tilknytning til Vollsmose, udelukkende baseret på udseende på gerningsmanden/knægten.

Hvordan slipper man ellers uden selvrisiko? Har du ingen selvrisiko på alle skader på bilen eller har du en særlig dækning? Jeg har f.eks. kun friskade, hvis der er tale om seriehærværk.

Noget helt andet, men alligevel relateret... er der ikke dashcams der har bedre videokvalitet i mørke? Jeg forestillede mig at de automatisk slog infrarød mode til og at man dermed ville få acceptabel kvalitet ved dårlige lysforhold.

ODE90D
ODE90D Dec 28 '17
Hvad angår selvrisiko har jeg sparet selvrisikodækning på min bilforsikring væk, da der for en del skader kun var tale om en reduceret selvrisiko - så nu er den 3.000 på alle skader. Til gengæld har jeg så tegnet en isoleret selvrisikodækning hos Q8, som dækker op til 4.000 kr pr skade (max 2 pr år), og man behøver ikke at melde skader til selve bilforsikringen, hvis regningen er under de 4.000, som Q8 dækker. Forsikringen hos Q8 koster 88 kr/md
ErikBH
ErikBH Apr 18 '18

Fandt de nogensinde den formastelige Christian?

Var det bare rent hærværk, smadre rude, væk igen?

vh, Erik

ODE90D
ODE90D Apr 19 '18
Desværre lykkedes det ikke at finde frem til dem. Det blev kategoriseret som hærværk, da man kan se han er på vej væk allerede før alarmen går i gang.