Hej
Er der andre der har oplevet at luften der kommer ud af luftdyserne lugter lidt af sur karklud? Lugten er der ikke når ac er tændt.
Hej
Er der andre der har oplevet at luften der kommer ud af luftdyserne lugter lidt af sur karklud? Lugten er der ikke når ac er tændt.
Er der nogle der ved, hvordan man kommer til pollenfilteret?
Eller på anden måde kan hjælpe med gode råd til hvordan jeg får renset mit AC-anlæg?
En spray i kabinen som nævnt tidligere i tråden, lugten sidder ikke i pollenfilteret men primært i fordamperen.Pollenfilteret skiftes jævnligt i forbindelse med eftersyn. En rens med en spray i kabinen vil løse problemet 99 ud af 100 gange.
Der er reelt 2 måder at rense A/C-anlægget (luftsiden) på:
1: Kabinerens med spray som stilles i kabinen (”bombe”), og tømmes mens A/C kører recirkulation med lukkede vinduer/døre.
Tesla bruger en ”avanceret” udgave, hvor en ”maskine” v.h.a. ultralyd giver en meget finere forstøvning af aerosolerne. Dette skulle give en grundigere rensning.
2: A/C-rens med spray som sprayes ind i luftindtag (med pollenfiltret (friskluftfiltret) afmonteret) ca. 10 sek. med A/C på friskluft og åbne vinduer/døre – evt. kan yderligere sprayes (med slange) ganske lidt i alle luftdyser, med anlægget stoppet.
For begge metoder gælder: Lad virke i 20 min. Med lukkede vinduer/døre og udluft/udtør herefter anlæg og kabine.
Lugt, svampe og bakterier skabes p.g.a. fugt primært i fordamper og drænet herfra. I Tesla kan man ikke komme til fordamper og/eller dræn, så en grundig rensning kan næppe foretages.
Nogle producenter anbefaler derfor at fylde kanaler, fordamper og dræn med skumspray, som efter nogle minutter bliver til væske, men denne metode fraråder Tesla på det kraftigste, da skummet måske kan presses ud ved utætheder i kanalerne og derved skade elektronik f.eks. til PTC-heateren.
En god måde til at begrænse dannelsen af svampe, bakterier og lugt er at undgå at bilen står med fugt i anlægget. Hvis du har kørt med A/C ON, så udtør anlægget inden du stiller bilen i længere tid, især om sommeren. Dette gøres med A/C OFF, Friskluft ON, Ventilator: 5-9 (Max.9 da den elleres skifter til recirkulering). Da PTC-varmeren sidder efter fordamperen (fugtkilden) kan temperaturindstillingen forblive uændret.
Denne udtørring kan med fordel gøres under de sidste 5-10 min. kørsel før ”hjemmet”.
Ozongeneratorer er mig bekendt kun egnede til at rense LUFTEN og absolut ikke, hvor mennesker opholder sig. Så hvordan forestiller du dig at den skulle anvendes?
Ozon er meget kemisk reaktivt. Det deles i O2 og et frit ilt-atom, som oxiderer alt hvad det kan komme i nærheden af. Derfor er ozon meget giftigt, men det reagerer med det samme med omgivelserne, og derfor forsvinder det hurtigt.
Jeg har en kammerat, som har arbejdet med at klargøre autocampere. Det var ret nemt. Efter almindelig afvaskning, satte de blot en ozon-generator til at køre for lukkede døre. Efter en weekend var der absolut ingen lugt tilbage. Selv kattepis og røglugt blev fjernet. Han fortalte dog også, at hvis man lod den stå for længe, begyndte den at spise syningerne i sæderne.
Han ordnede selv sine sure sko på den måde. Ned i en flyttekasse og tænd for ozonen.
VH
Silden