Loading...
dk

Ændringer for registreringsafgift og andre goder for elbiler | Tesla Forum

MOS
MOS Sep 26 '18
Den er desværre også bag betalingsmur...
PeterE
PeterE Sep 26 '18

Underligt, beklager. Så er her et interessant udpluk med fuld kildeangivelse og med fuld respekt for ophavsret: 

 

'Billigere Leaf - markant dyrere Tesla

Forslaget fra Klimarådet vil gøre små elbiler som VW e-Up!, Renault Zoe og lidt større modeller som den pt. mest solgte elbil i Danmark, Nissan Leaf, billigere end i dag. 

Indfører politikerne Klimarådets anbefalinger med et kontant tilskud på 50.000 kr., vil en Nissan Leaf blive knap 12.000 kr. billigere, end den ellers står til at koste i 2019. Og med uændret tilskudssats på 50.000 kr. stiger denne forskel i 2020 og 2021, indtil Leaf'en i 2022 vil være omkring 150.000 kr. billigere, end den vil være efter den nuværende plan for gradvis indfasning af registreringsafgift.

En del af besparelsen skal udover tilskuddet findes i, at Klimarådet anbefaler en videreførelse af det specielle batterifradrag, som ellers står til at stoppe fra 2022.

Tænker man at skulle erhverve sig en stor Tesla, vil anbefalingerne derimod gøre den markant dyrere i de kommende år.

I 2019 vil en Tesla Model S 75D med Klimarådets anbefalinger blive pålagt en afgift på 653.533 kr. i stedet for 269.613 kr. som den ser ud til at få pt. Det svarer til en prisstigning i 2019 på 383.920 kr.

Den store prisstigning i 2019 vil dog blive mindre i årene efter i takt med, at Teslaerne i det nuværende afgiftssystem alligevel ville blive dyrere og dyrere de kommende år.

Se herunder, hvordan en række udvalgte el- og plug-in-hybridbiler står til at stige i afgift i det nuværende system, samt hvilken betydning Klimarådets anbefalinger i stedet vil have for afgiften.'

mbk
mbk Sep 26 '18

Jeg har lidt svært ved at forstå "klimarådets" anbefalinger. Den vil give klar fordel til billige elbiler, men ulempe for stort set alt andet. 

Nu kigger jeg mest på Model 3, men det ser umiddelbart ud til at en helt basis short range bliver billigere men tilvalg gør bilen dyrere.

En long range premium uden andre tilvalg vil i min beregning koste

20% afgift giver 470k

40% afgift 522

100% afgift 100k afslag giver 570k

Stadig priser der gør at bilen 'kan' sælges, da den har længere rækkevidde end en 75D, men jeg kommer nok til at vente på en short range premium før jeg kan sluge prisen.

 

 

PeterE
PeterE Sep 26 '18

Hov, Klimarådets analyse/rapport er frit tilgængelig her: https://www.klimaraadet.dk/da/nyheder/analyse-flere-elbiler-paa-vejene 

ODE90D
ODE90D Sep 26 '18

Utroligt man kan betale for at få lavet sådan en gang makværk. Nogle bør kræve pengene tilbage. Er det virkelig så svært for veluddannede mennesker at forstå, at for at få udbredt interessen i at købe en elbil må det være et reelt alternativ til en ICE.

Fair nok med midundelsesafgifter på en Model S (når man nu får så ondt i røven over at nogen er kommet billigt til en miljøvenlig bil), men hvis ikke Huyndai Kona, Model 3 og tilsvarende elbiler med god rækkevidde og plads til en familie gøres billigere gennem en afgiftsfritagelse, så er jeg bange for mange vil afholde sig fra at købe en EV. 

I sidste ende en dårlig forretning for staten, da mange vil sætte bilkøbet på pause indtil vi får en ny regering, og dermed går staten glip af en masse afgifter og moms.......og man fortsætter med at forurene unødvendig meget.

koden
koden Sep 26 '18

Jeg tror ikke folk har sat bilkøb på pause.

Jo el bil køb.

der har aldrig været solgt så mange ICE biler som i disse år.

KimT
KimT Sep 26 '18

Afgiften på den store Kona til 339.995 er kr 4.600,- Så det er nok ikke afgifter der skræmmer folk væk

og ja - misundelsesafgift på en Tesla men ingen fik ondt i røver over at afgiften blev sat ned til 150% og de virkelig dyret biler faldt med over 100.000kr.

 

Forummets indlæg er redigeret af KimT Sep 26 '18
P85DK
P85DK Sep 26 '18
Citat fra KimT

og ja - misundelsesafgift på en Tesla men ingen fik ondt i røver over at afgiften blev sat ned til 150% og de virkelig dyret biler faldt med over 100.000kr.

Ved ikke om det er den korrekte brug af ordet misundelsesafgift, når det reelt kun er indførese af ligestilling med alle andre biler. At det miljømæssigt kan være fornuftigt er en anden snak, men så kan man også argumentere for at der ingen afgift bør være på benzin og dobbelt afgift på diesel, da diesel sviner mere end benzin.

Miljømæssigt vil det dog nok betyde mest at sælge store elbiler, da køberne kommer fra store benzin og diesel drevne biler, som sviner markant mere end små og mindre biler.

Problemet med debatten er den store brug af følelsesladet argumenter og alt for lidt konkrete facts til at understøtte dem.

@ODE90D - biler er en bedre forretning end nogensinde for staten. Markedet for leasing og flexleasing stortrives og folk køber flere og flere nyere og større biler. Selv 2015 med 4.500 solgte elbiler kan knap nok ses i 2015 regnskabet.

ODE90D
ODE90D Sep 26 '18
@KimT: Hvor har du de 4.600 fra? Den vil være mere end 10x det beløb dyrere med det de lægger op til.
KimT
KimT Sep 26 '18

Direkte fra forhandleren - da priserne blev frigivet for et par uger siden. Vi har haft kikket på den i et stykke tid nu og priserne er været fremme i lang tid i UK, NL og NO hvor bilen allerede bliver solgt. Derfor pressede jeg ham inden for at se om priserne passede når man sammenlignede med priserne på ioniq. Så da de langt om længe fik lov til at at fortælle prisen fortalte han at afgiften på den dyre (64kWH/premium) kun var 4600kr. For de var ved at se hvad de evt kunne gøre hvis det var lige efter nytår de fik dem hjem og afgiften ville stige.

PS har prøvet at regne efter via dette skema og kommer selv frem til 3488,- i reg. afgift. Så de 4.600,- jeg har fået oplyst passer fint. : http://www.skm.dk/...t-beregningseksempel

(tal til beregning - pris uden afgift 335.395,- 6 airbags, Max NCAP, fradrag på de første 45kWh batteri, 63,18km/l, fradrag for max 3 selealarmer, samt et bundfradrag på 10.000)

 

Forummets indlæg er redigeret af KimT Sep 27 '18
Ice2EV
Ice2EV Sep 26 '18

@P85DK Leasing er noget skidt for statskassen. 

Det er det fordi når man leaser en mercedes, som listeprisen er 560.000(bare et eksempel) så betaler leasing selskabet kun 410.000 for samme bil. 

Når leasing selskabet så sælger den i udlandet efter et år, så sælger de den til mere end de 410.000(hvis nu man lå afgiften på) . Og Vupti så skal leasing selskabet have hele afgiften tilbage. Altså nærmest ingen afgift i statskassen.

Forummets indlæg er redigeret af Ice2EV Sep 26 '18
P85DK
P85DK Sep 26 '18

@Ice2EV - ingen tvivl om at bilvask er noget fusk som de forhåbentlig får styr på, ved dog ikke hvor mange af bilerne der vaskes. Til gengæld tror jeg flex er en ganske fin forretning for staten, da der er hyppig udskiftning og gerne i dyre biler.

Ice2EV
Ice2EV Sep 26 '18

Hørte forleden at der havde været tjek af en mængde udførsler, dog mest ældre vogne. Der var "Vaske" prisen så højt sat, at hvis man ekstrapolerede tallet ud, så betød det 14.000 for meget udbetalt afgift på hver eneste udført bil.

Med det antal tusinde der bliver udført så betyder det vil vi kunne få et væsentlig antal km vej nybelagt, uden det kostede kassen yderligere. 

Der er ingen indikering på tallene skulle være mere retvisende på nyere vogne, såvidt jeg er bekendt.

P85DK
P85DK Sep 26 '18

Det er to forskellige problemstillinger som minder meget om hinanden. Den du taler om her er almindelig skatte og afgiftsbedrageri ved at oplyse falske tal ved eksport, mens den første på en eller anden måde rent faktisk er lovlig, hvor idiotisk det end lyder.

Men det er jo det regnestykke som nogle må stille op - skal få bilforhandlere og importører score kassen på bilvask eller er de penge bedre brugt på at få flere elbiler på vejene. Så er det lige pludselig ikke dem der får afgiftsrabat på deres elbiler som er grådige, men rent faktisk dem der har snablen ned i statskassen.

Sider: « 1 2