Loading...
dk

Elon Musk har da vist gjort en god handel :-) 9 pct af Kina for en lille milliard. | Tesla Forum

VH
VH Oct 17 '18
TESLA SIKRER SIG BYGGEGRUND TIL FØRSTE GIGAFABRIK UDEN FOR USA

12:39Den amerikanske elbilproducent Tesla har underskrevet en aftale med myndighederne i Shanghai om erhvervelsen af en grund på 860.000 kvadratkilometer, hvor det er planen, at Tesla skal bygge sin første gigafabrik udenfor USA. Det oplyser Tesla på et kinesisk socialt medie ifølge Reuters. Der er ikke oplyst nogen konkret pris på grunden, men Shanghais bureau for byggeplanlægning oplyser onsdag, at et sådan areal netop er blevet solgt på auktion til en pris på 973 mio. yuan, hvilket svarer til 906,4 mio. kr. Elbilproducenten begyndte allerede at hyre mandskab til den nye fabrik i august, og selskabet har tidligere sagt, at det vil rejse kapital på det asiatiske obligationsmarked for at gennemføre konstruktionen af fabrikken, som angiveligt vil koste i omegnen af 2 mia. dollar, skriver Reuters. Med tilgangen af det nye store byggeareal fordobler Tesla sit antal af oversøiske fabrikker. Tilbage i juli skrev selskabet under på en aftale med myndighederne i Shanghai om at bygge sin første fabrik uden for USA med en årlig kapacitet på 500.000 biler. Den nye kæmpefabrik skal være med til at sænke prisen på Tesla-biler i verdens største bilmarked. Tesla-aktien lukkede tirsdag med en stigning på 6,5 pct. /ritzau/FINANS Patrick Solberg

 

 

 

 

SuneH
SuneH Oct 17 '18

Ha ha, ja igen et eksempel på en journalist, der ikke lige får sat sig ind i de tal han skriver om. Ifølge electrek er der tale om 210 acres ~ 860.000 m2. Det er jo unægtelig noget andet end 860.000 km2.

 

Forummets indlæg er redigeret af SuneH Oct 17 '18
MOS
MOS Oct 17 '18

Det svarer så til en kvadratmeterpris på 1.054 kr/m². Er det ikke lidt dyrt for en industribyggegrund? Jeg har for nyligt købt et stykke jord i udkanten af Odense til ca. 15 kr/m².

P85DK
P85DK Oct 17 '18

Ha - det er 20 gange Danmarks størrelse og ca. dobbelt så stort som Sverige. Fandme surt at glemme noget i den anden ende af fabrikken.

MOS
MOS Oct 17 '18

@Nostromo

Boligpriser i downtown er vel ikke at sammenligne en tom byggegrund i et industriområde. Og skal Teslas nye GigaFactory absolut ligge downtown i det dyreste område? Måske kunne de overveje at bygge deres fabrik et sted, hvor grundpriserne er lidt lavere. F.eks. har jeg et stykke jord i udkanten af Odense, som jeg godt vil overveje at sælge til 1.000 kr./m² ;-)

Forummets indlæg er redigeret af MOS Oct 17 '18
P85DK
P85DK Oct 17 '18
Citat fra MOS
F.eks. har jeg et stykke jord i udkanten af Odense, som jeg godt vil overveje at sælge til 1.000 kr./m² ;-)

Men har du 860.000.000 af dem ...

mbk
mbk Oct 17 '18

Det er jord i et specielt område hvor udenlandske firmaer har fået lov at have fabrik uden at have en joint venture partner, så jordprisen inkluderer nok en form for skat, lidt ala Singapore 

Forummets indlæg er redigeret af mbk Oct 17 '18
MOS
MOS Oct 18 '18
Citat fra P85DK
Citat fra MOS
F.eks. har jeg et stykke jord i udkanten af Odense, som jeg godt vil overveje at sælge til 1.000 kr./m² ;-)

Men har du 860.000.000 af dem ...

Njah... der er nok ikke heeelt plads til en Giga-factory. Måske en Mega-factory? 

mbk
mbk Oct 18 '18
Citat fra MOS
 

Njah... der er nok ikke heeelt plads til en Giga-factory. Måske en Mega-factory? 

Jeg har en lille smule svært ved at forstå ideen i en Giga-factory, altså selvfølgelig er der en del fordele ved at have en stor fabrik, men på et tidspunkt tænker jeg at det ikke giver meget mere mening at skalere den op, så er det måske nemmere at oprette en anden stor fabrik et andet sted. 

mbk
mbk Oct 18 '18

Ser ud til at 'Funding Secured' til Kina fabrikken:

https://twitter.com/vincent13031925/status/1052764196423708672?s=21