Loading...
dk

Prisnedsættelse på Supercharging (læs: mindre stigning) | Tesla Forum

Magnus
Magnus Jan 22

Hej folkens,

Jeg læste lige at den prisstigning som Tesla meldte ud på SUC nu ikke bliver så stor som forventet: https://electrek.co/2019/01/22/tesla-cuts-supercharger-prices-back-down-customer-backlash/amp/?__twitter_impression=true

Tesla skriver selv på deres hjemmeside at prisen i DK nu er: kr. 2.90 per kWh

Kilde: https://www.tesla.com/da_DK/support/supercharging

 

Kiefer
Kiefer Jan 23

Det er en stigning fra 2,40kr/kWh til nu 2,90 kr/kWh. Det kan nu alligevel blive til en del hvis man ofte skal tanke en 50-70kWh og samtidigt betale for dem.


/Martin

SuneH
SuneH Jan 23

Hmm. 2,90 kr for en kWh som man kan køre 5 km på (med normal kørsel) - det er 58 øre/km. Hvis benzin koster 10,50 kr, skal man op at køre 18,1 km/ltr for at matche prisen. For en sammenlignelig benzinbil med 300+ HK og 0-100 tider på sub 5 sek, er det nok ikke muligt. Så det er stadigt billigere end en stor benzinsluger. Men ok, det er da endnu federe for os der kører med gratis SuC-strøm.

 

Kiefer
Kiefer Jan 23

Men det er stadig en del billigere end at købe strømmen uden abb. hos Clever eller EON, her er prisen jo over 5 kr/kWh.

Og ja, det er da klart federe fos os med gratis SuC. Og det er nok også det der gør at vi beholder vores biler en her del længere end vi måske havde regnet med oprindeligt. 

Forummets indlæg er redigeret af Kiefer Jan 23
BOF Administrator
BOF Jan 23

Med 2.90 Kr. / kWh. så synes jeg det bliver lidt anstrengende at anbefale andre at anskaffe sig en el bil.

 

Jeg synes det lugter lidt af at der mangler pnege i kassen og at 'fan flokken' skal 'punkes' for det der mangler. 

 

At det koster 580 Kr. for fri ladning hos E-On og 200 kr. for ca. 400 km. på en SC synes jeg ikke stemmer overens.

 

Jeg synes det er dyrt og giver skår i glæden over at have en Tesla bil. 

Forummets indlæg er redigeret af BOF Jan 23
PeterE
PeterE Jan 24

Jeg synes nu ikke at det er urimeligt overhovedet. Os med Model S har jo bare været vant til at strøm 'koster gratis' og det har gjort mange ting sværere for Tesla end godt er. Jeg håber at Tesla i fremtiden sælger et abonnement til SuC'erne eller bare tager betaling. Det er intet sundt over ved en forretningsmodel hvor noget er gratis/inkluderet.

griffel
griffel Jan 24

@PeterE Nej, men det sparkede da i den grad markedet/salget i gang :-)

PeterE
PeterE Jan 24
Citat fra griffel

@PeterE Nej, men det sparkede da i den grad markedet/salget i gang :-)

Ja, det gjorde det nok for nogen - for mig betød det ingenting, jeg pendler 120 km om dagen plus det løs og oplader hver nat på min EON boks derhjemme. 

mbk
mbk Jan 24

Det er svært at sige hvad en god/fair pris er. Jeg var fint tilfreds med de 2.4kr/kWh, men må da ærligt indrømme at jeg synes det er lidt træls at prisen er steget til 2.9kr/kWh. Det tager lidt af argumentet med at det er billigere at køre elbil. På den anden side er det ikke så ofte jeg får behov for Supercharger, og når jeg gør er det vigtigere at jeg kan komme til end at prisen er 1 eller 2 kr/kWh, jeg slipper nok ikke for at afføde familien på nærmeste Burgerking/McDonald's/Sunset, og det kommer til at koste 2-3x så meget. 

Ehlers
Ehlers Jan 24
Hvis man skal lade meget kan man som model 3 ejer køre ind på en Ionity station istedet. Der koster en opladning altid 80 kr. eller 10 euro i eurozonen.
Jeg håber de kommer med i Tesla navigationen når Model s får en CCS adaptor mulighed.
MOS
MOS Jan 25

@Ehlers

Jeg tror ikke, du skal regne med, at de kommer med i Tesla navigationen, selvom det kunne være meget fedt. Jeg tror ikke, Tesla vil reklamere for Ionity, ligesom de heller ikke reklamerer for andre firmaer med ladeinfrastruktur. Som det er nu, skal man selv lege detektiv og finde steder, hvor man kan lade. Men så husker Tesla navigationen også, hvor den tidligere har ladet.

Bianco
Bianco Jan 25

Markedet for el-opladning er temmelig skævt indtil videre - el koster 0,25-0,35 /kWh og etableringsomk. for en ladestation er relativ stor men der er forholdsvis få brugere (hønen og ægget). Der er et hav af afgifter og tilskud til både etablering og drift. Det gør at tilbagebetalingstiden for en offentlig ladestander er rent gætværk og priserne mere fastsat ud fra at få kunder i butikken end at afskrive sine anlægsomk.

Fastnet og Tesla er nok de eneste med nok erfaring til at forstå ladestanderens businesscase.

Jeg tror nok at de i UK er tvunget til at levere strøm gratis i x år når de installerer en lader. Det ændrer jo også på businesscasen ;-)

TorbenS
TorbenS Jan 25

Der findes mange gode APP's som viser hvor man kan lade.

Fx. OpenCharge - Chargemap - PlugShare - Plugsurfing - FortumC&D (Norge)

Ved de fleste er det en fordel at bestille en ladebrik.

Forummets indlæg er redigeret af TorbenS Jan 25
Kiefer
Kiefer Jan 27

Da TEsla i sin tid solgte S60'ere blev de også solgt uden SuC. Man kunne så få "fri" SuC med for ca. 16.000 kroner ekstra. Jeg ved ikke hvorfor de ikke blot gør det igen, så kan man selv bestemme om de vil have SuC eller ej, eller om de vil betale pr. kWh i stedet.

/Martin

mbk
mbk Jan 27

@Kiefer 

Jeg tror det er sundere med et kr/kWh, det vil være nogle få der vil tilkøbe fri superladning og stort set køre taxi, så det ikke kan næsten ikke give andet end tab, mens andre ikke får noget ud af det. Hvis det var muligt med at betale for sig forbrug var der nok mange der ikke opgraderede deres S60, da man i stor udstrækning købte adgang mere end det frie forbrug. 

Forummets indlæg er redigeret af mbk Jan 27
MOS
MOS Jan 27

@mbk

Det samme kan man sige om Eons og Clevers flatrate abonnementer. Det er bare endnu mere usundt, da man får flere penge refunderet, end en kWh koster. Dvs. man tjener simpelthen penge på at brænde energi af. Man kan ikke fortænke folk i at spekulerer i dette, hvis de bevidst frådser med strømmen ved at køre uøkonomisk og måske endda opvarme garagen med deres elbil, fordi fortjenesten jo er højere, jo større et energisvin, man er.

Det ville være mere sundt, hvis både SuC og andre abonnementer har en vis netto egenbetaling pr. kWh, f.eks. minimum samme pris som strømmen alene koster (uden afgifter m.m.).

mbk
mbk Jan 27

@MOS

Altså, forhåbentligt er det ikke noget folk gider, der skal vel ikke meget tanke virksomhed til for at gennemskue at hvis alle gør det bliver produktet bare dyrere. Fortjenesten er vel også ret lille, måske 20øre/kWh, vel næppe værd at gøre en masse i at hæve sit forbrug, der er nok flere penge i at samle flasker eller hoppe op i affalds containeren ved den lokale Netto for at finde mad. 

MOS
MOS Jan 27

@mbk

Det billigste tilbud på el, jeg har kunnet finde er p.t. hos Modstrøm, hvor man betaler 1,7889 kr/kWh. Hvis man hos Eon får refunderet 2,33 kr/kWh, så tjener man over 54 øre/kWh, man brænder af.

Nu har jeg af gode grunde ikke eksperimenteret med, hvor meget energi man maksimalt kan brænde af. Men lad os antage, at bilen holder derhjemme i gennemsnit 14 timer i døgnet på årsbasis. Lad os yderligere antage, at med A/C tændt og max. varme kan bilen kontinuerligt brænde 6 kW effekt af. Det giver over 30.000 kWh om året svarende til en netto fortjeneste på ca. 16.500,- lige ned i lommen for at være et energisvin. Dertil kommer så alt det energi, man kan brænde af under kørsel.

Forummets indlæg er redigeret af MOS Jan 27
PatrickW
PatrickW Jan 27
Citat fra MOS

@mbk

Det billigste tilbud på el, jeg har kunnet finde er p.t. hos Modstrøm, hvor man betaler 1,7889 kr/kWh. Hvis man hos Eon får refunderet 2,33 kr/kWh, så tjener man over 54 øre/kWh, man brænder af.

Nu har jeg af gode grunde ikke eksperimenteret med, hvor meget energi man maksimalt kan brænde af. Men lad os antage, at bilen holder derhjemme i gennemsnit 14 timer i døgnet på årsbasis. Lad os yderligere antage, at med A/C tændt og max. varme kan bilen kontinuerligt brænde 6 kW effekt af. Det giver over 30.000 kWh om året svarende til en netto fortjeneste på ca. 16.500,- lige ned i lommen for at være et energisvin. Dertil kommer så alt det energi, man kan brænde af under kørsel.

Og har man så elopvarmet hus får man endnu flere penge retur ved at være et svin med strømmen.

Geniale incitamenter staten har bygget op 
mbk
mbk Jan 27

@MOS 

Hvis du fyrer kontinuert 6kW af skal du nok regne med at få lov at betale regningen selv, mon EOn/Clever trods alt ikke er så dumme at de ikke lige tager et kig på top 100 forbrugere, og ret hurtigt spotter at du handler i ond tro. 

Sider: 1 2 »