Jeg mener det er i dag, d. 30. januar, at Tesla fremlægger Q4 resultater efter børsen er lukket. Det bliver spændende om de har fastholdt et overskud, som de jo havde i Q3.
Aktien ser ikke for godt ud for tiden efter den faldt til kurs 290$ efter nyheden om at de reducerer antal ansatte med 7% og sætter prisen ned på S og X. De er så sat yderligere ned efterfølgende.
Nu hvor det ikke længere er topmodellerne af Model 3 der sælges i Nordamerika og de skal til at leve af de billigere versioner (mid-range og på sigt Standard range), kan jeg godt blive lidt nervøs for om de kan få det til at løbe rundt. En ting er at sælge biler til 800.000 og tjene på dem, en anden at skulle sælge til 350.000 for næsten samme produkt... Så er faktisk mere i tvivl om deres potentiale end jeg har været længe.
Hvad er jeres vurdering?